Ugens Aarhushistorie: Borgen ved kysten og den gamle byport

Billede: Det oprindelig Mejlborg, som det fremstod inden branden i august 1899. Mellem Mejlborg og plankeværket til højre løb Kystvejen, og det lave stengærde til venstre markerede kystlinjen med havet lige på den anden side. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.

Mejlborg er tegnet af arkitekt Sophus Frederik Kühnel og blev opført af tømrermester L. Petersen i 1896-98. Dens hovedfacade blev opført ud til et lille torv, der ligger, hvor Mejlgade munder ud i Kystvejen. Derudover fik bygningen en lang facade ud til Kystvejen, hvor den strækker sig over flere husnumre, og en mindre ud til Mejlgade.

Kvarterets stolthed

Mejlborg var ved sin opførelse en af byens største beboelsesejendomme og var kvarterets stolthed. Ejendommen blev indrettet med store herskabslejligheder, der i en annonce fra januar 1898 blev beskrevet som ”komfortabelt udstyrede 5, 6 og 7 Værelsers Leiligheder med henrivende Udsigt over Søen og Skovene.”

Når man står ved Mejlborg i dag, må man se langt for at få øje på havet, men da ejendommen blev bygget, gik kystlinjen helt op til jernbaneskinnerne på den anden side af Kystvejen. En stor del af Mejlborgs appel var udsigten fra både lejlighederne og caféen, der indrettedes i stueetagen. Det er dermed æstetikken og komforten, der især knytter Mejlborg til havnemiljøet, og bygningen er et godt eksempel på, hvordan dette forhold gør sig gældende for de mange, private beboelsesejendomme langs den nordlige del af havnefronten. Samtidig stod det i stærk kontrast til Havnegade og Skolebakken, der også var en del af den historiske havnefront, men hvor især forretninger og virksomheder præger bygningernes historie.

Storbrand og kaos

I realiteten fik Mejlborg kun lov at stå i sin oprindelige udgave i omkring halvandet år, for 18. august 1899 blev ejendommen på det nærmeste fortæret af flammerne, da en omfattende brand brød ud og kun efterlod dele af ydermurene. Ilden havde arnested på en nærliggende tømmerplads og udviklede sig hurtigt til en af de største brande, byen nogensinde havde set.

Branden tiltrak mange af byens borgere, der kom for at overvære det spektakulære scenarie. Da ilden begyndte at tage fat i Mejlborg, havde den allerede ødelagt flere bygninger i nærheden, men alligevel serveredes der stadig kaffe i Café Mejlborg. Caféejeren var på udflugt, og i hans fravær var der ingen til at tage beslutningen om at lukke caféen. Først efter Mejlborgs øverste etage stod i flammer, tog en aarhusiansk hotelejer affære og sørgede for at stoppe serveringen.

Selv efter caféen var blevet rømmet, var der aktivitet i den. Mens værdigenstande og ejendele blev bjærget fra bygningens lejligheder, blev også vin og champagne hentet ud fra Café Mejlborgs depoter. Der gik derfor ikke lang tid, før mange af de soldater, der var blevet tilkaldt for at hjælpe med redningsarbejdet, var for fulde til at foretage sig noget fornuftigt. Det dårligt organiserede redningsarbejde betød desuden, at en stor del af det indbo, der var blevet hentet ud af Mejlborg, blev lagt så tæt ved flammerne, at de antændtes og måtte flyttes eller endda kastes i havnen.

Da røgen lagde sig, lå Mejlborg i ruiner, og der var stor utilfredshed med især hærens indsats. Det var alligevel dem, der efter branden fik lov at foretage et uortodokst rydningsarbejde. For at undgå farlige sammenstyrtninger af murresterne valgte man at lade 3. artilleriafdelings beskyde dem med kanoner fra et batteri, så bygningen kun to dage efter branden kunne jævnes med jorden.

Billede: Mejlborg i ruiner dagen efter branden. Stort set kun ydermurene stod tilbage og var i fare for at styrte sammen. De blev dog snart revet ned, og bygningskomplekset blev genopført. Hammerschmidt Foto, 1899, Aarhus Stadsarkiv.

Et boligområde opstod af asken

I Aarhus var der ingen tvivl om, at Mejlborg skulle genopføres på den nu tomme grund. Arbejdet blev hurtigt sat i gang, og den nye bygning stod færdig allerede i år 1900. Til genopførelsen anvendtes arkitekttegningerne til den oprindelige bygning, men nogle ændringer blev foretaget. Blandt andet blev hovedtårnet – sandsynligvis af brandtekniske årsager – bygget væsentligt lavere, og bygningen forlængedes langs Kystvejen.

Nybyggeriet var ikke kun begrænset til Mejlborg, da det blev udnyttet, at flere nedbrændte grunde kunne ryddes til fordel for nye gadegennembrud. Således blev Molsgade, Helgenæsgade og Kaløgade anlagt i området i 1900-01, og langs disse blev en stor mængde udlejningsejendomme opført. På Molsgades hjørner ud til torvet ved Mejlborg blev der bygget to, nye, renæssanceinspirerede ”borge”, der kunne give Mejlborg arkitektonisk modspil.

Kvarteret, der i dag kaldes Nørre Stenbro, udgjorde i den første tid byens nordlige udkant. Med det store behov for flere boliger i tiden voksede byen dog eksplosivt, og i løbet af kun få år anlagdes store dele af det nuværende Skovvejskvarter og Trøjborg. Historien om Mejlborgs første, dramatiske levetid markerer dermed startskuddet på perioden, hvor den nordlige havnefront udbyggedes som boligområde for en by i hurtig udvikling.

Læs mere

I en ny artikelserie fortæller stadsarkivet om udvalgte ejendomme ved Aarhus’ historiske havnefront. Den historiske havnefront er dannet i takt med åhavnens udvikling til kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. Havnefronten kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne her blev bygget fra midten af 1800-tallet til de første årtier af 1900-tallet. Stadsarkivet deltager i et EU Interreg-projekt WaVE, der handler om kulturarven ved vandet og dens betydning for byernes identitet, vækst og udvikling.

Læs mere på Den historiske havnefront - AarhusWiki. Læs mere om de enkelte ejendomme ved at zoome ind på kortet på samme hjemmeside.