Ugens Aarhushistorie: Borgporten fra de dødsdømte fængsel til byens første indkøbscenter

Billede: Borgporten set fra det nyanlagte torv, der senere kom til at hedde Pustervig Torv. De to statuer ved balkonen pryder desværre ikke længere bygningen. Hammerschmidt Foto, ca. 1920, Aarhus Stadsarkiv.

 

Lige foran ejendommen Borgporten lå nemlig tilbage i middelalderen en fæstningsport, der kan spores tilbage til 1300-årene. Bygningen havde fire trappegavle, og hen over midten rejste der sig et tårn, hvori en vagtklokke var anbragt. I kælderen var der indrettet en arrest for kriminelle, der var fradømt livet, og afventede udførelsen af deres dom i galgen, der stod ikke langt derfra på Store Torv.

Borgporten adskilte Store Torv, hvor biskoppen med domkirken var toneangivende, og Lille Torv, der i højere grad var borgernes torv, og for at komme fra det ene torv til det andet skulle man passere en smal port i Borgporten. Byens udvikling medførte en øget trafik gennem porten mellem Vestergade-kvarteret og centrum ved domkirken, og allerede i 1683 var portbygningen så meget i vejen for trafikken, at den blev nedrevet, og vagtklokken blev flyttet til domkirken.

 

Den gamle købmandsgård

Lige nord for den gamle borgport lå en stor købmandsgård, der i forhold til sine nabobygninger på torvet lå placeret lidt længere fremme i gadebilledet. Så selv om borgporten blev revet ned, var passagen mellem Lille Torv og Store Torv stadig smal. Torvet Pustervig fandtes ikke på dette tidspunkt, og gårdens længer strakte sig helt ned til karréerne på Badstuegade og Volden. I starten har gården bestået af selvstændige gårdlænger med forskellige ejer, men på et tidspunkt blev det slået sammen. En gård af sådan en størrelse var naturligvis hjemsted for en betydningsfuld købmand, og det var Marcus Galthen Bech, der ejede gården i store dele af 1800-tallet da også. Ud over at være en driftig fabrikant og købmand var Galthen Bech også kaptajn i borgervæbningen, leder af borgerartilleriet, medlem af borgerrepræsentation og medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.

Billede: Baggårdsliv i Bechs gamle gård mellem Store Torv, Badstuegade og Volden. Ud over at fungere som privatbolig var gården også en driftig arbejdsplads for både Bechs egen virksomhed og mange andre, mindre forretninger og virksomheder. Hammerschmidt Foto, 1890, Aarhus Stadsarkiv.

I 1863 døde Galthen Bech, og hans to sønner drev virksomheden videre. Den yngste af sønnerne, også kaldet Marcus Galthen Bech, havde bolig i slægtsgården ved borgporten. Den gamle købmandsgårds velmagtsdage lå dog bag den, og de før så charmerende skævheder så efterhånden faretruende ud. Ud over Galthen Bechs egen virksomhed, der også blev drevet fra gården, var den også hjemsted for et stort antal, hyppigt skiftende forretninger.

 

Gaardes borgport

I 1915 blev gården solgt til hotelejer og restauratør F.E. Gaarde. Gaarde var en driftig mand, der allerede havde etableret Café Guldborg i Guldsmedgade og Hotel Carl i Banegårdsgade, og få år senere fik han også opført den mondæne Restaurant Palæ ved siden af Katedralskolen. Galthen Bechs gård erhvervede han sig for 360.000 kr. hvilket var en kæmpe sum tilbage i 1915.

Gården havde været på 22 fag, og af disse blev ti genopført i Den Gamle By, hvor den i dag kan ses under navnet Renæssancegården. I forbindelse med nedtagelsen sørgede man samtidig for at trække grunden cirka fire meter tilbage, så Store Torv blev udvidet. Samtidigt blev Gaardes nye bygning bygget kortere end den gamle gård, så der på nordsiden opstod en åben plads, og Rosensgade kunne forlænges ned til Badstuegade.

Borgporten, som den nye ejendom kom til at hedde, bestod af en karré bestående af fire fløje med to hovedfløje mod hhv. Store Torv og Pustervig Torv. De to hovedfløje var i fire etager samt en mansardetage og med rød teglstensfacade. Disse blev forbundet af to hvidpudsede sidefløje, som hver fik tre etager mod Volden og Badstuegade. Gennem bygningen fik Gaarde anlagt en syv meter bred arkade med glastag fra Store Torv til Pustervig. Det var byens første overdækkede butiksgade eller indkøbscenter, og inspirationen til den synes at være hentet fra Paris eller London. Alt sammen fik Gaarde tegnet af arkitekt Christian Frühstück Nielsen, som han senere også brugte til Restaurant Palæ, der desværre i dag er nedrevet.

 

Med bogen ”Torvehuse” har du mulighed for at læse mere om de mange spændende historier, der er knyttet til Lille Torv og Store Torvs bygninger. Hvis du er hurtig, kan du nå at få den med under juletræet. Bogen kan købes ved de fleste lokale boghandlere i byen.

 

Ny bog om Store Torv og Lille Torv

”Torvehuse” fortæller historierne om alle de bygninger, der i dag står på de to torve: Hotel Royal, Løveapoteket, Det Meulengrachtske Palæ, Aarhus og Omegns Bank og mange flere. I nogle af bygningerne er der kommet nye funktioner og forretninger, men de har alle en spændende historie, der fortæller om den kulturelle udvikling og det liv, der har været og stadig er i bykernen. Bogen har fokus på arkitekturen og de folk, der har boet i husene, og på livet på torvet. Den er rigt illustreret med både nutidige og gamle billeder, så forandringerne bliver tydelige. Bogen er dermed også et bidrag til den livlige debat om torvenes indretning og anvendelse i fremtiden.

Forfatterne bag bogen er Kenn Tarbensen og Nicolai Falberg Jensen, der begge er historikere og ansat som arkivarer ved Rigsarkivet, og Søren Bitsch Christensen, der er historiker og stadsarkivar i Aarhus.