Ugens Aarhushistorie: Da bønderne skulle lære at gå til valg, og kvinderne blev sendt hjem
Vi skal til stemmeboksen den 16. november til by- og regionsrådsvalg. Går det, som det plejer, vil de fleste sige ja tak til muligheden for at stemme, og dermed vil de nye kommunal- og regionalpolitikere sidde med et solidt vælgermandat i ryggen. Det er vigtigt for vores lokale demokrati, at beslutninger kan træffes af politikere med vælgerne bag sig. Stadsarkivet har set lidt tilbage i tiden, for har det egentlig altid været sådan?
Billede: Beder Præstegård hvor flere af valgene fandt sted, her fotograferet i 1910’erne. Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv.
Vi har kastet blikket tilbage på Beder-Malling Sognekommune og tiden 1841-1856. I 1841 var der blevet oprettet sogneforstanderskaber. De blev senere benævnt sogneråd og eksisterede helt frem til 1970. De var – som stadsarkivet tidligere har skrevet om – bølgebryderne for det lokale demokrati. Men perfekt demokratiske var de langt fra.
I Beder-Malling Sognekommune i 1841 var det lige som andre steder stort set kun gårdejende mænd, der var valgberettigede – altså havde ret til at stemme – hvilket var forholdsvis få. Enhver stemme havde derfor større betydning for valgets udfald end i dag, men alligevel var valgdeltagelsen for det meste lav og faldt endda i de nævnte årtier.
Ved det første valg til Beder-Mallings Sogneforstanderskab 1. december 1841 boede der 106 gårdejere (præsten inklusive) i Beder-Malling Sognekommune. Seks af gårdejerne var kvinder, som mødte op til valget, men på grund af deres køn blev de afvist og erklæret ikke valgberettigede. Det efterlod 100 gårdejere, der måtte stemme. Af dem mødte 76 op og stemte, hvilket giver en valgprocent på 76%.
Ved næste forstanderskabsvalg, 10. december 1844 var der 107 gårdejere. Syv af dem var kvinder, som stadig ikke havde ret til at stemme, og denne gang valgte de at blive væk. 65 ud af de resterende 100 gårdejere mødte op, hvilket giver en stemmeandel på 65%.
Billede: Beder Præstegård hvor flere af valgene fandt sted, her fotograferet i 1910’erne. Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv.
Opgav at føre vælgerlister – der kom for få
Ved forstanderskabsvalgene herefter, der fandt sted i 1847, 1850, 1853 og 1855, var der ved at være så få fremmødte vælgere, at man ikke længere gad skrive navnene på alle valgberettigede ned, men kun på dem, der mødte frem. Det er derfor ikke muligt at beregne præcise stemmeprocenter for disse valg, men vi kan med rimelig sikkerhed antage, at antallet af gårdejere i sognene snarere steg end faldt. Derfor har antallet af stemmeberettigede formodentlig været 100 eller derover. Indførelsen af grundloven førte nemlig efter nogle år til, at vælgerkorpset blev udvidet. Efter 1855 fik de fleste mænd over 25 år ret til at vælge den mindre halvdel af sognerådet, mens de største skatteydere valgte den største halvdel.
Det lave antal fremmødte ved de tre forstanderskabsvalg i 1847, 1850 og 1853 skal derfor nok ses i lyset af, at de kun var suppleringsvalg til halvdelen af forstanderskabet. Selvom det sandsynligvis ikke vakte samme interesse som valg til hele forstanderskabet, er det alligevel bemærkelsesværdigt, at ved valget 16. december 1847 stemte kun 41 personer, ved valget 30. december 1850 stemte 38 personer, og ved valget 21. december 1853 var man helt nede på kun 25 personer.
Så gik det lidt bedre i december 1855, hvor det igen var hele forstanderskabet, der skulle vælges, og der skulle endda findes helt nye medlemmer, da de forrige ikke genopstillede. Alligevel mødte kun 32 vælgere og for at stemme. Det korte af det lange er, at der var valgtræthed, for der var valg hele tiden. Ikke alene til de lokale råd, men også til Rigsdagens to kamre. Det ene af disse kamre, Landstinget, kunne almindelige vælgere slet ikke stemme medlemmer ind i, men kun vælge valgmænd, der så valgte medlemmerne. Derfor var der år, hvor nærmest ingen vælger i Beder-Malling gik hen til valghandlingen ud over valgbestyrelsen, der havde fremmødepligt!
I en tid hvor demokratiet tog sine første spæde skridt, var der pludselig mange valgafhandlinger som bønderne pludselig skulle forholde sig til. Om det så var fattigkassen, var der også valg til dens bestyrelse. Det skete for eksempel i oktober 1856. Ved valget blev det besluttet at have en fattigkasse for hvert sogn, og her kan man se en mindre forskel på stemmedeltagelsen de to sogne imellem. For Beder stemte seks udover de to fremmødte forstandere fra sognet, og for Malling stemte kun én enkelt person udover de tre fremmødte forstandere fra dette sogn.
De lærte det til sidst
Heldigvis er der sket store fremskridt i valgdeltagelsen siden da. Ved kommunalvalget i 2017 havde Beder Skoles valgsted en stemmeandel på 80,7% og Malling Skole en på 75,9, og ved folketingsvalget i 2019 havde Beder Skole en stemmeandel på 91,3% og Malling Skole en på 89,79%.
Demokrati skal læres, og det kan tage tid. Vi ønsker alle en god valgdag!
Billede: Indscanning fra Beder-Malling Sognes protokol over et valg af to valgmænd til Landstinget 13. maj 1853. Her står der at 10, inkl. valgbestyrelsen, som var sogneforstanderskabets medlemmer, ud af 248 mødte frem. Da valgbestyrelsen her var på ni mand, betyder det, at kun én enkelt person yderligere mødte frem. Det blev i øvrigt gårdmændene Niels Jensen fra Neder Fløjstrup og Mikkel Hasle Kristiansen fra Beder, som her blev valgt. Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891, indscanning ved Aarhus Stadsarkiv.
På AarhusWiki kan man læse om alle sognekommuners historie. Læs for eksempel om Beder-Mallings Sogneråd på Beder-Malling Sogneråd - AarhusWiki.