Ugens Aarhushistorie: Den frønnede frise
Eksperterne har kaldt den et fund. Men den 121 år gamle tapetfrise på Aarhus Teater kan næppe påstås at være blevet ”fundet”. Den har nemlig hængt til offentligt skue i publikumsarealerne i buegangen på 1. balkon lige siden teatret åbnede i september år 1900.
Billede: Konservatorerne Christian Balleby og Mette Krag Nørgaard i gang med den forsigtige afrulning og nedtagning af friserne. Fotograf: Mikkel Cantzler Christensen, 2021 Aarhus Teater.
Af Marianne Ninna Philipsen, Historiker & Arkivar på Aarhus Teater
Det var arkitekt Hack Kampmann, der byggede Aarhus Teater og billedkunstneren Karl Hansen-Reistrup, var ansvarlig for udsmykningen, som var specialdesignet - lige fra den keramiske ørnefrise, der omkranser huset og djævlen på taget til salens overdådige forgyldte stuk, keramiksvanerne i loftet og gyldenlædertapet i teatersalen.
Den buede gang og det trevlede tapet
Det samme gælder et af husets smukkeste rum; Promenadefoyeren, i daglig tale kaldet Buegangen. Buegangen omkranser teatersalen på første balkon. Lofternes frodige vækst af blomster, alfer, dyr og teatermotiver er formet i stuk og væggene beklædt med blankpoleret marmor. Alt er håndlavet, håndplukket og tilpasset en bevidst kunstnerisk vision om nordisk særkende.
Men på væggene i Buegangen, ovenover marmorvæggene i konge- og damesiden, opsatte man pudsigt nok en præfabrikeret tapetrise, forestillende dansende nymfer. Mod slutningen af teatrets opførelse var pengekassen slunken og frisen var billigere end at få en kunstner til at udsmykke vægarealet, hvilket givet har været hensigten.
Så der har frisen hængt siden 1900, udsat for sod og fugt, røg og nikotin og alskens menneskelige uddunstninger – og tryksværte fra de aviser, der var klistret op mellem tapetet og muren. Frisen har endog overlevet schalburgtage-bombardementet af teatret i 1945, der sendte rystelser gennem hele bygningen.
Planen
Men det har været en overlevelse med omkostninger. I mange år har frisen set miserabel ud. Misfarvet og mørk af ælde, fugtskjolder og revner. Aarhus Teater tog derfor kontakt til nogle af landets dygtigste papirkonservatorer Mette Krag Nørgaard og Christian Balleby fra ArtCons og Papirkons. De foretog en nervepirrende nedtagning og testrestaurering af et lille stykke af frisen. Resultatet var godt, og det blev besluttet at fuldføre en komplet restaurering.
I det tidlige forår blev frisen efter alle konservatorkunstens regler taget ned af væggene. Den blev forsidesikret og opfugtet, hvorefter det i alt 50 meter lange og 56 cm brede porøse papir blev rullet af væggen, en millimeter ad gangen. Herefter blev frisestykkerne fragtet til konservatorernes værksted på Kronborg Slot, hvor restaureringen skulle foregå.
Mur og mørtel
Murværket bag friserne havde mange revner og defekter, der sikkert kan henføres til bombardementet i 1945. Prøver på den oprindelige mørtel blev sendt til analyse på Teknologisk Institut, så murerne kunne genskabe den. Der blev også indsat armering i murværket for at sikre mod yderligere revner. Ovenpå den restaurerede mur satte maleren nyt grundpapir op, som erstatning for Berlingske Avertissementstidende fra 1898, der udgjorde det oprindelige dækpapir bag frisen.
Billede: Parti af The Daphne Frieze før og efter konservering og restaurering.
Hvem, hvad og hvor
I løbet af 1800-tallet voksede brugen af tapeter; fremstillingsteknikken muliggjorde masseproduktion og middelklassen fik flere penge mellem hænderne til at udsmykke borgerhjemmene. Særligt i England så man et opbud af dygtige tapetdesignere og -fabrikanter, der eksporterede til hele verden. Også Aarhus Teaters tapetfrise er fremstillet i England i 1890´erne.
Ved nedtagningen afsløredes titlen The Daphne Frieze på den øverste kant. Daphne er en nymfe fra græsk mytologi, der for at flygte fra guden Apollons kærlighed lod sig omdanne til et laurbærtræ. Motivet er lavet med bloktryk, dvs. trykt med udskårne træblokke i jugendstilens rene linjer og naturlige former.
En omfattende korrespondance med begejstrede eksperter på museer og samlinger i England har bekræftet antagelsen om det engelske ophav. Vi er dog endnu ikke helt i mål med navn på designer og fabrikant, da det kræver større arkivundersøgelser. Men vi nærmer os!
Processen
På værkstedet under Kronborgs tårne har konservatorerne de sidste mange måneder arbejdet med friserne. De er vasket i specialbyggede kar for at få bugt med den massive misfarvning. På det gulbrune vand sås tydeligt hvor meget smuds, der gennem mere end et århundrede havde nedbrudt papiret. Trækpapir hjalp yderligere med at fjerne snavs og syrer.
Efter tørring blev alle revner repareret med strimler af japanpapir og hvedestivelse og frisen stabiliseredes. Herefter blev de 50 m papir fragtet hjem til Aarhus Teater. Her er de netop blevet sat forsigtigt op igen, for til sidst at gennemgå en sirlig retoucheringsproces.
Under arbejdet viste det sig i øvrigt, at der var gemt adskillige overlap i papiret, som var næsten intakte i farverne, og nogle af disse overlap er nu synlige for os alle at se.
Dansen
Nu hænger frisen der igen, hvor den har hørt hjemme i 121 år. Den er ikke som ny, men dens charmerende patina bærer stemning med sig og den grundige og nænsomme restaurering gør, at motivet nu viser sig klart og tydeligt. Og ikke mindst; den sidder fast på væggen og man kan ikke med det blotte øje hverken se eller forstå, hvor ramponeret, den faktisk har været.
Så næste gang du går gennem buegangen på Aarhus´ smukke gamle teater: løft blikket og se Daphne danse mellem laurbærtræer og klokkeblomster. Og glæd dig over, at vi i Aarhus har bevaret endnu et stykke ganske enestående historie!
Papirfrisen er konserveret og restaureret af papirkonservatorerne Mette Krag Nørgaard og Christian Balleby fra firmaerne ArtCons og Papirkons i Helsingør, udført med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen, AugustinusFonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.