Ugens Aarhushistorie: Fra kongemoder og konditor til bankborg på Store Torv 1

Billede: Store Torv 1 fotograferet omkring 1938, Hammerschmidt Foto, ca. 1938, Aarhus Stadsarkiv.

 

Hotel og forretningsejendom

Gården, der lå her fra midten af 1700-tallet var en imponerende ejendom, hvor flere betydningsfulde borgere boede gennem tiden. Særligt nævneværdig er kong Christian den 8.’s første hustru, prinsesse Charlotte Frederikke, der boede i ejendommen i 1820’erne. Her holdt hun af og til fester til fejring af sin søn, den senere kong Frederik den 7., ved mærkedage som hans konfirmation og bryllup. Gården ser ud til på et tidspunkt at være blevet delt i to, da grundområdet til Store Torv og grundområdet til Skt. Clemens stræde fik forskellige ejere.

I ejendommen på hjørnet af Store Torv og Skt. Clemens Torv, der nu er Store Torv 1, lå i en periode i starten af 1800-tallet Hotel Stadt Copenhagen. Efter ejeren, K. N. Knudsen, gik fallit, købte den italienske konditor Antonio St. Pietro bygningen. Han ejede ligeledes bygningen på hjørnet til Skt. Clemens Stræde og Skt. Clemens Torv, hvorfra han drev konditorforretning med sin hustru, Anne Schucany. De to naboejendomme fik dermed samme ejer for en stund.

I bygningen til Skt. Clemens Stræde åbnede St. Pietro i 1845 gæstgivergården Skandinavien, der senere og under nye ejere skulle blive Hotel Skandinavien. Bygningen på hjørnet af Store Torv solgte han samme år til boghandleren Edvard Nicolai Kirkerup, der dog døde allerede i 1846. Kirkerups enke overtog herefter bygningen, indtil hun i 1856 solgte den videre til nye ejere. Herefter blev ejendommen genstand for et udpræget forretningsliv med butikker i stueetagen hele vejen rundt om hjørnet, beværtning i kælderen med indgang fra Store Torv og atelier i husets kvist.

 

Klemenshus og Bankborgen

I 1890 blev hjørneejendommen på Store Torv og Skt. Clemens Torv overtaget af manufakturhandleren, Carl Christian Andersen. Han lod bygningen rive ned i 1891 for derefter at opføre et treetagers hus med mansardtag og hjørnetårn tegnet af arkitekt Vilhelm Puck. Bygningen blev kaldt Klemenshus, og også her blev der indrettet butikslokaler og atelier samt lejligheder og kontorlokaler.

Klemenshus havde skiftende ejere frem til 1933, hvor Privatbanken i Kjøbenhavn købte bygningen. I 1935 rev de Klemenshus ned, og en ny bygning til bankens Aarhusfilial blev tegnet af Axel Høeg-Hansen og opført i 1935-37. Den blev eksklusivt indrettet med vægge og søjler beklædt med grønt kunstmarmor og parketgulve, der blev lavet af træet fra den engelske ubåd E.13. Den var blevet ophugget, efter den strandede ved Saltholm, da tyskerne havde angrebet den under Første Verdenskrig. Banken blev desuden udstyret med hele tre bankboksrum, der blev placeret i midten af kælderetagen, så man ikke kunne bryde ind i dem gennem bygningens vægge.

Billede: Store Torv 1 fotograferet omkring 1921: Hammerschmidt Foto, ca. 1921, Aarhus Stadsarkiv.

 

Privatbanken i Kjøbenhavns nye bygning blev indviet i marts 1937, og i en artikel i Aarhus Stiftstidende samme dag blev den kaldt ”Aarhus nyeste bankborg”. Siden da har bygningen gået under navnet ”Bankborgen”, selvom der i etagerne over banken også har ligget andre virksomheder. I 1990 fusionerede Privatbanken med Andelsbanken og Sparekassen SDS og dannede Unibank, der flyttede ind i Bankborgen. I 1991 lagde de Bankborgen sammen med deres anden bankbygning på Skt. Clemens Torv 4-6 ved at nedbryde indvendige mure mellem de to bygninger. Facaden blev der dog ikke ændret meget ved, og den fremstår i dag omtrent som ved sin opførelse. Den største forskel er, at indgangspartiet fra Skt. Clemens Torv er blevet fjernet, så der nu er indgang fra Store Torv.

I dag har Nordea hjemme i Bankborgen, men regner med at flytte, når deres nye hovedsæde på Frederiks Plads står klar, formodentlig i slutningen af 2021.

 

Ny bog om Torvehuse

”Torvehuse” fortæller historierne om alle de bygninger, der i dag står på de to torve: Hotel Royal, Løveapoteket, Det Meulengrachtske Palæ, Aarhus og Omegns Bank og mange flere. I nogle af bygningerne er der kommet nye funktioner og forretninger, men de har alle en spændende historie, der fortæller om den kulturelle udvikling og det liv, der har været og stadig er i bykernen. Bogen har fokus på arkitekturen og de folk, der har boet i husene, og på livet på torvet. Den er rigt illustreret med nye og gamle billeder, så forandringerne bliver tydelige. Bogen er dermed også et bidrag til den livlige debat om torvenes indretning og anvendelse i fremtiden.

Forfatterne bag bogen er Kenn Tarbensen og Nicolai Falberg Jensen, der begge er historikere og ansat som arkivarer ved Rigsarkivet, og Søren Bitsch Christensen, der er historiker og stadsarkivar i Aarhus.

Bogen kan købes i boghandlere eller bestilles på dette link.