Ugens Aarhushistorie: Fra Lazarus’ gård til bank i renæssancestil

Foto: Lille Torv 6, Poul Pedersen, 1982, Aarhus Stadsarkiv.

Den gamle bindingsværksgård på Lille Torv 6 var formentlig allerede bygget i 1597 og strakte sig helt fra Vestergade til Tangen, der lå ved nutidens Klostertorv. I 1836 købte brødrene Magnus og Nathan Lazarus gården af adressens tidligere ejer, købmand Peder Laurentins enke. Herefter blev den kendt som ”Lazarus’ gård”.

Fra gården drev brødrene først manufakturhandel, men udvidede senere forretningen med kolonialvarer og bankiervirksomhed. Nathan Lazarus døde i 1846, og herefter drev Magnus Lazarus alene firmaet videre under navnet, N. & M. Lazarus. I 1848 gik Lazarus dog konkurs. Gården blev herefter overtaget af købmandsfamilien Wilnau, mens ejerskabet af bygningen deltes mellem dem og Lazarus.

I 1863 indrykkede Lazarus en annonce i avisen om, at han flyttede til København, men at hans handel fortsatte som hidtil. I 1876 solgte han en del af sin virksomhed til en anden købmænd, men på trods af Magnus Lazarus’ forsvindende tilknytning til gården gik den i mange år herefter fortsat under navnet Lazarus’ gård.

Foto: Lazarus' gamle bindingsværksgård på Lille Torv 6, Hammerschmidt Foto, 1895, Aarhus Stadsarkiv.

Jydsk Handels- og Landbrugsbank

I 1895 solgte Wilnaus og Lazarus’ arvinger den efterhånden noget slidte købmandsgård til Jydsk Handels- og Landbrugsbank, og så var det slut med den gamle bindingsværksbygning. Den blev revet ned i 1898; ligesom så mange andre gamle bygninger ved den tid for at gøre plads til moderne bygninger, der kunne servicere en ny tids behov og forretningsliv. I 1900 rejste et italiensk renæssancehus sig i granit og tegl i stedet. Det var en bankbygning, tegnet af Sophus Frederik Kühnel, og bygningen står i dag stort set uforandret. Den fik tre etager og et solidt udseende med en facade af kvadret stenbruds- og markstensgranit på henholdsvis kældersokkel og stueetage samt røde mursten på første og anden sal. Stilen var hentet fra de bankpaladser, som eksempelvis kendes fra renæssancens Firenze.

I år 1900 flyttede Jydsk Handels- og Landbrugsbank ind i stueetagen, og i 1901 indrettede Aarhus Amtsstue sig på første sal. Derudover lå der i bygningen kontorer til liberale erhverv.

I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken, og i 1990 fusionerede den med Den Danske Bank og Provinsbanken. Herefter brugte banken ikke længere bygningen. Efter adskillige fejlslagne planer om at bruge den til andre formål satte banken bygningen til salg i 1997.

I år 2000 rykkede Hennes & Mauritz ind i stueetagen, men siden de lukkede i 2018, har lokalerne ikke haft faste lejere. I bygningen er det stadig muligt at se bankboksen og den oprindelige udsmykning fra banken på loft og søjler.

Ny bog om Torvehuse

”Torvehuse” fortæller historierne om alle de bygninger, der i dag står på de to torve: Hotel Royal, Løveapoteket, Det Meulengrachtske Palæ, Aarhus og Omegns Bank og mange flere. I nogle af bygningerne er der kommet nye funktioner og forretninger, men de har alle en spændende historie, der fortæller om den kulturelle udvikling og det liv, der har været og stadig er i bykernen. Bogen har fokus på arkitekturen og de folk, der har boet i husene, og på livet på torvet. Den er rigt illustreret med både nutidige og gamle billeder, så forandringerne bliver tydelige. Bogen er dermed også et bidrag til den livlige debat om torvenes indretning og anvendelse i fremtiden.

Forfatterne bag bogen er Kenn Tarbensen og Nicolai Falberg Jensen, der begge er historikere og ansat som arkivarer ved Rigsarkivet, og Søren Bitsch Christensen, der er historiker og stadsarkivar i Aarhus.

Bogen kan købes i boghandlere eller bestilles på dette link.