Gå til hovedindhold

Ugens Aarhushistorie: Kunstfund - Rematerialiseringen af en buste på Aarhus Teater

Fundet!
Selvom jeg egentlig hører til i teatrets arkivkælder, lusker jeg dagligt rundt i huset og lurer på scener og værksteder. Der er altid noget at stikke snuden i, noget at opleve og opdage. Og en morgen stod der pludselig en gammel buste på malersalen.
Ved nærmere granskning opdagede jeg, at der på siden af busten stod indridset ”Elias Ølsgaard, 1924”. Altså stod jeg foran et vaskeægte kunstværk, der gennem næsten 100 år havde været gemt som blot og bar rekvisit på Aarhus Teater!

  • Læs op

Indhold

    Billede: Elias Ølsgaard (1873-1964) i sit atelier i Villa Pax på Dronning Margrethes Vej 14. Fotograf ukendt. Aarhus Stadsarkiv.

     

    Af Marianne Ninna Philipsen, historiker og arkivar ved Aarhus Teater

     

    Kunstneren

    Den aarhusianske billedhugger Elias Ølsgaards værker findes flere steder i Aarhus og omegn – og hele landet; Pan-figuren i Marselisborg Skov, Peter Sabroes statue på Østbanetorvet, stuklofter og facade på både Marselisborg Slot og det oprindelige Statsbibliotek (tidl. Erhvervsarkivet) på Vester Allé er bare et lille udvalg af hans Aarhus-værker.

    Ved indgangen til Riis Skov på Dronning Margrethes Vej har han lavet et basrelief forestillende to hunde. De holder vagt foran Villa Pax, der ligger der endnu. Her boede og arbejdede kunstneren sammen med sin hustru Voldborg, der foruden at assistere sin mand var en aktiv frontfigur i både freds- og kvindesagen.

    Som ung debuterede Ølsgaard som billedhugger, da han bistod ved udførelsen af dekorationerne på Aarhus Teater, da det blev rejst i 1900. Han skabte både sandstensudsmykningen på husets facade og det svulstige stuk i buegangen på 1. balkon.

    Efter bombardementet på teatret under krigen i 1945 var det også Ølsgaard selv, der genskabte det ødelagte stuk. Han har også skabt portrætbuster af Aarhus Teaters første fire direktører. De kan i dag ses i stengangen ved Scala Foyer.

     

    Teaterskatte

    Inde bag teatrets smukke facade opbevares tusindvis af historiske kostumer, møbler og rekvisitter på lagre, lofter og i kældre. Nogle af dem er mere end 100 år gamle, helt tilbage fra teatrets første år. At snuse rundt der er en teaterhistorisk opdagelsesrejse.

    Tingene gemmes ikke som ”museumsgenstande”, men som arbejdsredskaber. Gamle kostumer syes om, farves og patineres til ukendelighed, hvis det passer til en scenografs eller kostumedesigners idé til scenedesign- og udtryk.

    Rekvisitterne og møblerne bliver genbrugt, pillet fra hinanden og malet efter behov. Der er f.eks. stole og borde tilbage fra 1900 som gennem årene er blevet malet og ompolstrede til talrige forestillinger af forskelligste art. Men tingene kan genkendes og identificeres med hjælp fra de tusinder af forestillingsbilleder, der er bevaret på teatrets arkiv.

    På rekvisitlageret står der øverst på en høj reol en række store gamle buster. Det var der Aarhus Teaters huskunstner Nathalie Mellbye havde spottet Ølsgaards buste og brugte den i scenografien til A Clockwork Orange, der netop har spillet på Aarhus Teaters Studio scene.

    Men hvorfor stod der en buste, skabt af Elias Ølsgaard, blandt Aarhus Teaters rekvisitter, og hvem i alverden skulle den forestille?

    Billede: Karen Henning-Jensen og William Knoblauch som Hanne og Hans i operetten ”Hanne” på Aarhus Teater, oktober 1924. I midten ses Ølsgaards buste af Franz Schubert. Fotograf: Nolken Petersen. Aarhus Teaters Arkiv.

     

    Arkivgranskning

    På arkivet er der en række gamle protokoller med optegnelser af inventar, kostumer og rekvisitter, men det er meget sporadisk hvor mange af dem der er bevaret. Flere af de gamle optegnelsesbøger og protokoller har i tidens løb været anvendt som rekvisitter og er i den forbindelse blevet overtegnede eller simpelthen efterfølgende smidt ud. Så der skal held til.

    Og heldig var jeg, da jeg i den første tudsegamle rekvisitprotokol jeg flåede ud af reolen, fandt en kolonne med buster. Jeg kunne genkende de fleste; H.C. Andersen, Voltaire, Christian X etc. Men nederst stod der ”Franz Schubert” og i kolonnen til højre stod forestillingen ”Hanne” noteret.

    ”Hanne” var en operette med musik af Franz Schubert, der havde premiere på Aarhus Teater i oktober 1924. Jeg fandt billederne fra forestillingen og dér tronede Ølsgaards buste af Schubert frem, blomsteromkranset og andægtigt opstillet på en piedestal.

    Billede: Ølsgaards buste af Franz Schubert, pulvermalet og med sølvpapir for øjnene, i selskab med skuespillerne Lasse Steen, Emil Prenter og Sofia Nolsøe i scenografien til A Clockwork Orange på Aarhus Teaters Studio Scene. Fotograf: Marianne Ninna Philipsen, Aarhus Teater.

     

    Rematerialisering

    Måske var Ølsgaard glad for Schubert og operetter – og vi ved at han både var glad for og knyttet til Aarhus Teater. Men hvorfor han skabte et kunstværk som rekvisit til Aarhus Teater ved vi ikke.

    Vi ved bare at god kunst kan overleve - og leve videre - på mange måder. Ølsgaards buste har nu været rematerialiseret og transformeret fra at være dekoration i en sød romantisk operette til at medvirke i en futuristisk voldsopera.

    Husets kloge teatermalere kunne med det samme se, at busten havde kunstnerisk kvalitet, så frem for at vandalisere den med plastikmaling gav de den en blid omgang pulvermaling, der er kommet af igen med lidt vand.

    Nu er A Clockwork Orange spillet til ende og busten er blevet afpulveriseret og har fået en mere fremtrædende plads på teatret end øverste hylde på rekvisitfjernlageret. Det er jo trods alt en Ølsgaard, et ægte kunstværk.

    Sidst opdateret: 8. november 2023