Ugens Aarhushistorie: Louisenhøj – Et hjem for adelige og kronisk syge

Billede: Mor og søn fotograferet foran Louisenhøj set fra Carl Nielsens Vej omkring 1907. Ukendt fotograf, Den Gamle By.

Schippersklint og skovridere

Louisenhøj var oprindeligt en skovriderbolig i 15 fag, hvor der hørte en del jord til. Gården var ejet af herregården Marselisborg, og skovrideren havde det overordnede opsyn med Marselisborgsskovene og tørveopgravningen i området. I 1700-tallet blev gården formodentligt kaldt for Schippersklint efter skovrider Søren Schipper. Det er dog ikke muligt at fastslå med sikkerhed om Schippersklint og Louisenhøj er identiske, men meget kunne tyde på, at der er tale om samme gård.

Marselisborgs skovrider var en mand af en vis position, og Søren Schipper havde både ride- og køreheste, flere pistoler samt tre gode jagtgeværer. Schipper døde i 1799 og blev efterfulgt af skovrider August Techau, der igen blev efterfulgt af skovrider Georg Wilhelm Hampe. Under Hampes virke bliver navnet Louisenhøj første gang brugt. Ved Hampes død i 1823 ophørte Louisenhøj med at fungere som skovriderbolig, og en ny sådan blev taget i brug i Kirkeskoven.

En adelig opgradering

Indtil 1839 blev Louisenhøj lejet af friherre, baron Friedrich Conrad Christian Detlef Maximilian Gersdorff, der var onkel til ejeren af Marselisborg, Christian Alexander Gersdorff. Efter onkel Gersdorffs død flyttede stedets navnemoder, geheimekonferensrådinde Louise Charlotte Güldencrone, ind på Louisenhøj. Hun var anden hustru til lensbaron Frederik Julius Christian Güldencrone, der tidligere havde været ejer af Marselisborg, og dermed også skovridergården under Hampes tid.

Den gamle skovridergård var dog ikke standsmæssig for en adelige frue. Derfor blev der foretaget radikale ombygninger af Louisenhøj. Af de 15 fag, som huset bestod af, rev man alle ned undtagen fire i den vestlige ende. Herefter opførtes et stort grundmuret hus, tyve gange værdien af det tidligere stuehus.

I 1847 flyttede Louise Charlotte Güldencrone ud af ejendommen, og proprietær Waldemar Møller flyttede ind på Louisenhøj. Det var dermed slut med adelige beboer på Louisenhøj. Ejendommen var stadig en af områdets fineste, så klientellet var stadig notabiliteter såsom generalmajor Frederik Gotthold v. Müller, der var en dekoreret officer, der blandt andet havde været med i slaget ”Rytterfægtningen” ved Aarhus i 1849.

Landbruget på Louisenhøj

Til Louisenhøj hørte også marker, og der var udover heste også andre dyr på gården. I 1825 hørte der ca. 20 tønder land til gården, mens det i 1847 blev angivet til ca. 30 tønder land. I 1840 fandtes der ud over det nye hovedhus også en ti-fags hestestald, et lille bagehus, et otte fags hus, der blev brugt til stald, huggehus og rullehus og en ni-fags ladebygning. At der blev drevet landbrug fra gården kan også ses fra forskellige annoncer indrykket i avisen. 1826 blev der udlovet gode drikkepenge til den, der kunne angive, hvem der var gerningsmanden bag tre gæs’ forsvinden fra gården. Ved Gersdorffs død i 1839 blev der på auktion blandt andet solgt seks køer og syv får samt forskellige landbrugsredskaber, i 1846 blev der reklameret for salg af mælk og knapost fra gården, og i 1875, da proprietær Petersen flyttede fra gården, blev der desuden solgt mejeri- og bryggeriredskaber.

I 1881 blev ejendommen splittet op i to lejemål, så den fine hovedbygning blev lejet ud særskilt fra landbruget. For at styre landbruget blev der opført en ny forpagterbolig til Carl Rasmussen, der drev Louisenhøjs landbrug, mens kunstner og fotograf Andreas Fritz flyttede ind i hovedbygningen. Fritz var landskabsmaler, og Marselisborgskovene var hans yndlingsmotiv. Det er også takket være Fritz, at vi i dag kan se de ældst kendte fotografier fra skovene og byen helt tilbage til 1860’erne.

Kommunen ville af med Louisenhøj

I 1896 købte Aarhus Kommune herregården Marselisborg med al dens jord og tilhørende bygninger – herunder Louisenhøj. Kommunen var ikke specielt interesseret i at drive landbrug, men ville meget hellere have Louisenhøj solgt og dets marker udstykket til villagrunde. Ved Fritz død i 1906 blev ejendommen derfor sat på auktion, uden at det lykkedes at nå mindsteprisen. Louisenhøj blev derfor atter udlejet under betingelse af, at den nye lejer, fabrikant Hilmar Vestesen fra Frichs Fabrikker, fik fjernet alle landbrugsbygningerne. Det blev de, og landbrugsdagene på Louisenhøj var definitivt slut.

I 1916 kom Louisenhøj for første gang i private hænder, da den blev købt af landbrugskandidat J.J. Jespersen. Herefter skiftede den smukke ejendom ejer et par gange, indtil den i 1923 blev købt af Diakonhøjskolen, der senere samme år kunne indvie Stefanshjemmet. Stefanshjemmet er stadig et hjem for kronisk syge, og Louisenhøj viste sig hurtigt at være for lille. De næste tredive år blev der opført flere nye bygninger på grunden, og Louisenhøj blev bygget sammen med de nye bygninger. 16. marts 1972 søgte bestyrelsen fra Stefanshjemmet Aarhus Byråd om tilladelse til at nedrive Louisenhøj med begrundelsen, at den lå i vejen for yderligere udvidelser. Tanken var ikke ny, og debatten havde forud for ansøgningen kørt siden 1967. Udvalget for bevaring af gamle bygninger modsatte sig anmodningen, men da både magistraten og Det Sociale Udvalg anbefalede indstillingen, blev der på byrådsmødet 8. juni 1972 givet tilladelse til nedrivningen. Kun Inger Lillelund fra de Radikale og Ole Nørgaard Madsen fra Socialdemokratiet stemte imod forslaget. Fire måneder senere var Louisenhøj væk.

Stadsarkivet sætter fokus på Kongelundens historie.

Vision Kongelunden handler om udvikling af det største sammenhængende storbynære rekreative område i Danmark. Salling Fondene og Henrik Lind bidrager med 500 millioner kr. Vision Kongelunden afspejler byrådets visioner om, at Aarhus skal være en by, hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at udvikle byen i fællesskab. Sammen skal vi skabe rammerne for det gode liv.

Geografisk dækker Kongelunden området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og Den Uendelige Bro i syd.

Historien og fællesskaberne binder området sammen, og dem vil stadsarkivet og Århus Stiftstidende i samarbejde med Kongelundorganisationen fortælle om i de kommende år.

Læs mere på https://kongelunden.aarhus.dk/omraadets-historie/.