Ugens Aarhushistorie: Nationalbankens aarhusbygning blev fredet

Billede: Nationalbankens Aarhusfilial (i dag Nykredit) på Domkirkepladsen. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

Fredede bygninger i Aarhus

Aarhus rummer mange spændende og bevaringsværdige bygninger. Men en gruppe træder frem. Det er de bygninger, der siden bygningsfredningsloven i 1918 er blevet fredet. I en artikelserie ser Stadsarkivet nærmere på udvalgte fredede huse, deres historie og deres særlige kvaliteter.

Nationalbanken kom til Aarhus

Danmarks Nationalbanks filial i Aarhus blev etableret i 1837 og åbnede i lejede lokaler. I 1842 rykkede man ind i eget hus på Domkirkepladsen lige nord for domkirken, hvor der nu er parkeringspladser og et lille haveanlæg. Bankens hus havde kun én etage samt en dyb, bombesikret kælder.

Nationalbankens filial blev den første bankvirksomhed i Aarhus. Den virkede i starten fortrinsvis som vekselbank, men tog sig dog i begrænset omfang også af andre bankforretninger. Først i 1871 blev der taget initiativ til stiftelse af en privatbank, som fik navnet Aarhuus Privatbank. Denne lukkede i 1980’erne.

På den anden side af århundredeskiftet var pladsen i Nationalbanken ved at være trang og bygningen slidt.  Planer om en ny bygning vandt derfor frem. Det var vigtigt for Nationalbanken at blive i området, og det var vigtigt for byrådet, at Nationalbankens jyske hovedfilial fortsat skulle ligge i Aarhus. Efter mange forhandlinger mellem byrådet og Nationalbankens repræsentant, højesteretssagfører Bülow, blev det endelig besluttet på byrådsmøde 17. december 1921, at Nationalbanken skulle overtage grunden på hjørnet af Bispegade og Rosensgade. Her skulle banken opføre en ny, monumental bygning. Til gengæld skulle banken afstå sin nuværende grund på nabogrunden, hvor bygningen skulle nedrives til fordel for en åben plads.  

For at få plads til Nationalbankens nye bygning skulle den tidligere stiftsprovstegård nedrives, og der måtte derfor findes en anden plads til kæmner- og bogholderkontorerne, der holdt til i denne bygning. Det blev løst ved opkøbet af Mejlgade 8, hvortil banken skulle yde økonomisk støtte. Derudover skulle banken bidrage med 75.000 kr. kontant til regulering af pladsen og gaden på grunden for bankens tidligere ejendom.

Opført i engelsk barok

Den nye bygning kom til at bestå af en trefløjet, toetages bygning i engelsk barok. Facaden blev pudset med porfyrit med anvendelse af nexøsandsten til indfatninger, sokkel, gesims og attika. Taget blev udført i kobber, og i det indre blev trapperummet opført med marmorgulv, mahognidøre og messinggelænder. Tegningerne var udført af arkitekt Axel Berg, der var finansmanden C.F. Tietgens foretrukne arkitekt og havde lavet arbejde for Nationalbanken flere gange. Berg lod sig inspirere af den engelske arkitekt Indigo Jones' fortolkning af Palladio. Byggeriet blev Axel Bergs sidste.

I forbindelse med indvielsen af den nye bygning bragte Århus Stiftstidende 31. januar 1926 en længere beskrivelse af Nationalbankens historie og gav følgende beskrivelse af den nye bygning:

"Det er en fornem Bygning, som i sit Ydre virker tillidsindgydende ved sit Præg af Velhaver-Soliditet, sine kønne, kraftige Linier og sit harmoniske Forhold mellem Puds og Natursten. Der er ikke tilsigtet nogen Modernisme eller Originalitet i denne arkitektur. Bygningens Ydre er i Ordets bedste Forstand gammeldags".

Billede: Grundet de mange millioner kroner, som Nationalbanken lå inde med, blev der i løbet af sommeren 1945 rejst et stålgitter ved skranken i blandt andet bankens Aarhus-filial. På billedet afleverer bankbud Steffensen fra Aarhuus Privatbank penge til Nationalbankens kasserer, baron Zytphen-Adeler, der befinder sig bag gitteret. Århus Stiftstidende, 1945, Aarhus Stadsarkiv.

Ombygget, restaureret og fredet

I 1983 blev bankbygningen udvidet i en etage mod nord, således at de tre fløje blev sammensluttet i nederste etage. Nationalbanken afhændede i 1989 bankbygningen, der blev købt af Nykredit. Samme år gennemgik bankbygningen en større renovering og ombygning foretaget af C.F. Møllers Tegnestue. Der blev blandt andet udarbejdet planer for nyindretning og etablering af en balkon, der "svæver" gennem det højloftede ekspeditionslokale uden kontakt til ydervæggene. I ekspeditionslokalet blev det originale stukloft frilagt, og der blev indføjet en moderne halogenlampe i hver af de ca. 300 rosetter til erstatning for den originale belysning, hvor kun hver anden række havde lampested. I direktørkontoret blev såvel stuklofter som mahognipaneler og døre også bevaret.

Syv år senere, i 1996, blev bankbygningen fredet – blandt andet med begrundelsen, at bygningen har en fremragende kulturhistorisk værdi, selvom den endnu ikke var 100 år gammel. Der blev særligt lagt vægt på, at bygningen udstrålede: "diskretion, tilstedeværelse og soliditet ved sin allerede på opførelsestidspunktet gammeldags og noget tunge udformning og tilbagetrukne placering". Man vurderede, at bygningen tog: "skyldigt hensyn til sin funktion som repræsentant for Danmarks Nationalbank og til sin placering som nabo til domkirke og rådhus". Restaureringen i 1989 var desuden udført med respekt for bygningens helhedskarakter.

Læs mere om Nationalbanken i Aarhus på AarhusWiki.

Se oversigt over byens fredede ejendomme på AarhusWiki.

Se arkivalier om Nationalbanken i Aarhus på AarhusArkivet.