Ugens Aarhushistorie: Oliefabrikken har givet arbejde til tusinder af aarhusianere
Aarhus Oliefabrik har gennem tiden været en af byens største arbejdspladser. I begyndelsen svingede antallet af ansatte efter, om der kunne skaffes råstoffer, og arbejds- og brandulykker forekom forholdsvis ofte. Ikke desto mindre udviklede Aarhus Oliefabrik sig til at blive en af byens største og mest eftertragtede fabriksarbejdspladser.
Billede: Aarhus Oliefabrik, personalet i teknisk afdeling. Foto: Annette Damgaard, Aarhus Stadsarkiv. Ca. 1935.
Byens store arbejdsplads
Aarhus Oliefabrik tilhørte den del af levnedsmiddelbranchen, der fra slutningen af 1800-tallet blev industrialiseret. Det betød, at fabrikken både producerede nye varegrupper og skabte nye arbejdspladser. Frem til 1920’erne havde fabrikken omkring 100-500 ansatte, mens den gennem det meste af 1900-tallet havde omkring 1000.
Fra 1920’erne kom der virkelig stordrift på fabrikken. Produktionen steg, og i 1930’erne fik op mod 1500 ansatte deres gang på virksomheden. I denne periode stod virksomheden for 30 % af havnens omsætning, 25 % af banegårdens godsomsætning og havde en eksport, som svarede til 10 % af hele Danmarks industrieksport. Derudover stod Aarhus Oliefabrik bag 10 % af indkomstdannelsen i Aarhus. Virksomheden udviklede sig dermed til at være en af byens største arbejdspladser.
Ansættelsen afhang af råvarerne
Selvom Aarhus Oliefabrik var en af byens største arbejdspladser, var ansættelserne i begyndelsen ofte forbundet med usikkerhed. Fabrikken var nemlig afhængig af at kunne skaffe råstoffer, og hvis importen var begrænset, betød det, at mange hundrede mistede deres arbejde. Særligt i fabrikkens unge år og under første verdenskrig, hvor råstofferne var mangelfulde, var det et problem.
Den 23. juli 1917 fremgik det af Aarhus Stiftstidende, at fabrikken havde afskediget et par hundrede arbejdere, da råstofferne var sluppet op. Så nu stod der kun 50 ansatte tilbage. Den 2. juli 1921 var fabrikken igen nødsaget til at fyre folk, og denne gang var der 400 personer, som blev arbejdsløse. Det var den udenlandske konkurrence om råstoffer, der var problemet.
Ulykker var en del af hverdagen
Billede: Uheld på Oliefabrikken. Ambulance får anvist vej. Foto: Børge Andre Venge (1918-2012), Aarhus Stadsarkiv. 1957.
Det fysisk krævende arbejde og opbevaringen af den letantændelige planteolie gjorde, at der gennem tiden skete mange arbejdsulykker og brande, selvom fabrikken gjorde meget for at forhindre dem.
Arbejdsulykkerne blev som regel dækket af Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, der udbetalte erstatninger til de tilskadekomne. I 1915 udbetalte ulykkesforsikringen 720 kr. i erstatning til arbejder Peter Christian Nielsen, som havde fået sin tommelfinger knust i kamhjulene på fabrikken, og i 1917 fik O.M. Rasmussen 3600 kr., efter han havde mistet hånden i en af fabrikkens maskiner. I 1920 mistede en arbejdsmand livet, da paller væltede ned over ham, mens han læssede varer.
Arbejdsulykker kunne også forekomme i fabrikkens laboratorium. Mary Ruth Damgaard, som var laborant på fabrikken, blev i 1939 indlagt med en forgiftning, som var forårsaget af hendes arbejde på fabrikken. Forgiftningen kom formentlig af kviksølv og resulterede i en paradentosetilstand, der gjorde, at hun som 22-årig måtte gå med gebis.
Oliefremstillingen var meget brandfarlig, da planteolie var letantændelig. Det betød, at fabrikken gennem tiden oplevede flere store brande, der ødelagde bygninger og satte arbejdsfunktioner i bero. Både i 1911 og i 1924 opstod store brande i fabrikkens lagerbygninger, hvor man opbevarede olie, kopra og andre brandbare sager. Man mente derfor, at brandene var opstået ved selvantændelse.
I 1925 mistede tre ansatte livet efter en stor eksplosion på fabrikken, og i 1982 svigtede fire af fabrikkens sikkerhedsforanstaltninger på samme tid, hvilket udløste en eksplosion i ekstraktionsanlægget. Skumslukningsanlægget virkede dog heldigvis, og man fik hurtigt slukket den efterfølgende brand, inden nogen mennesker kom til skade.
Den vellidte og tyskvenlige direktør
Thorkild Peter Juncker Hansen blev direktør på Aarhus Oliefabrik i 1927. I hans tid voksede og ekspanderede fabrikken på trods af 1930’ernes økonomiske udfordringer. Juncker var desuden en meget vellidt direktør, der i flere sammenhænge arbejdede på at forbedre medarbejdernes forhold.
i 1930’erne og 1940’erne var Juncker en af Danmarks førende erhvervsfolk, men efter anden verdenskrig modtog han en dom for at samarbejde med tyskerne under krigen. Juncker var overbevist om, at Tyskland ville vinde krigen, og han etablerede derfor kontakt til flere tyske nazister. Efter retsopgøret mistede Juncker sin stilling på Aarhus Oliefabrik, og i 1949 købte han Terma, et aarhusiansk instrumentværksted, som i dag beskæftiger sig med højteknologisk elektronik.
Og turen gik til … Gardasøen
I 1931 blev der oprettet en pensionskasse for funktionærerne i virksomheden. I 1932 købte fabrikken et feriecenter ved Ajstrup Strand til arbejderne, og senere erhvervede virksomheden sig flere sommerhuse til funktionærerne. I 1933 stiftede Juncker Arbejderfonden, der var en understøttelsesfond, og i 1934 oprettedes en stiftelse for afgåede medarbejdere. I 1940 blev en understøttelsesfond også oprettet for funktionærerne.
I 1959 påbegyndte fabrikken opførelsen af en feriekoloni ved Gardasøen. Projektet modtog stor omtale i både lokale og nationale medier, da det på dette tidspunkt endnu ikke var almindeligt for danskerne at tage på charterferie. Demokraten omtalte i 1959 byggeriet som ”en ny stor ting i fabrikkens velfærdsprogram”. Ferieopholdet blev billigt for både funktionærer og arbejdere. Priserne lå mellem 380-400 kr. for 10 dages rejse, men det var også inklusive middag, befordring og dragerassistance.
Velfærdsydelser og fritidsgoder skabte en populær arbejdsplads
Aarhus Oliefabrik sikrede også andre fritidsgoder for de ansatte, som både kunne spille musik i virksomhedens arbejderorkester og dyrke motion i fabrikkens idrætsforening, og senere i fitnesslokalet, hvor både romaskine og kondicykler blev stillet til rådighed.
Et aarhusiansk verdensforetagende med 150 års vokseværk
Aarhus Oliefabrik, i dag AAK Denmark A/S, havde 150 års-jubilæum i september. Oliefabrikkens historie er historien om, hvordan fremtrædende erhvervsfolk i Aarhus gik sammen for at danne det, der blev en af de mest betydningsfulde virksomheder.
Se arkivalier omhandlende Aarhus Oliefabrik på AarhusArkivet.dk.