Ugens Aarhushistorie: Oliefabrikken - Nye bygninger og etableringen på Sydhavnen
Aarhus Oliefabrik producerede planteolie til sæbe-, margarine-og chokoladeindustrien. Oliekagerne, der blev tilovers, blev brugt som foderstof i landbruget. Fabrikken havde sin begyndelse på Jægergårdsgade syd for baneterrænet. I takt med at efterspørgslen på planteolie voksede, øgede fabrikken produktionen. De gamle fabriksbygninger ved Jægergårdsgade var ikke længere store nok, og man begyndte at se sig om efter nye muligheder.
Billede: Aarhus Oliefabriks lagerbygning Sukkerhuset på det senere hjørne af H. N. Clausensgade og Brammersgade. I baggrunden ses Aarhus Kalkværk og Wallensteins skanse. Ca. 1884. Ukendt fotograf. Den Gamle By.
Sukkerhuset ved Jægergårdsgade
I 1892 opkøbte Aarhus Oliefabrik ’Sukkerhuset’ med tilhørende bygninger for 30.000 kr. Sukkerhuset havde tidligere både været klædefabrik og sukkerraffinaderi. Bygningen lå på Brammersgade 37 og var dermed ganske tæt på fabrikken i Jægergårdsgade. Sukkerhuset er i dag den ældste industribygning på Frederiksbjerg.
Aarhus Oliefabrik brugte Sukkerhuset som pakhus for råstoffer og færdige varer. Der kunne i begyndelsen opbevares 1.400 tons sesamfrø i bygningen. Fabrikken foretog derudover en betydelig udbygning af grunden, hvilket betød, at kedelhuset, stalden og vognremisen blev fjernet i 1893. Matriklen var i Aarhus Oliefabriks eje frem til 1990’erne, hvor fabriksbygningerne blev bygget om til lejligheder.
Brand, klager og pladsmangel førte til opførelsen af en ny fabrik
Den 2. januar 1916 gik der ild i fabrikkens ene mølle. Møllebygningerne var lavet i træ og forbrændte hurtigt. Jernmaskineriet og de resterende bygninger klarede sig igennem branden, men de tabte møllebygninger var ikke fabrikkens eneste udfordringer. Flere naboer klagede i begyndelsen af 1900-tallet over fabrikken, og der opstod stor utilfredshed med fabrikkens placering direkte op af byens boligområder.
I 1901 kom klagerne fra beboerne på St. St. Blichers Gade og Brammersgade. Her var man voldsomt generet af fabrikkens åbne kuloplagsplads. Byrådet mente ikke, at man kunne lave regler på området og sendte klagen videre til bygningskommissionen og sundhedskommissionen, hvilket dog ikke fik den store effekt. I 1910 blev sagen genoptaget. Det blev diskuteret, om fabrikken kunne påbydes at holde gaden ryddelig, holde porte lukkede og vande de varme kul. Sundhedskommissionen påtalte klagerne overfor fabrikken, men ellers foretog man sig ikke andet.
I løbet af 1915 klagede flere af fabrikkens naboer over rystelser og larm fra fabrikken. Rystelserne fra fabrikken var så stærke, at husene omkring var i fare for at falde sammen, og beboerne følte sig utrygge ved at bo tæt op af fabrikken. Larmen fra maskinerne var desuden til stor gene for boligområdet omkring fabrikken. I den forbindelse blev det vurderet, om man kunne oprette et samlet fabrikskvarter et andet sted, nu hvor der var grunde nok syd og nord for byen.
Fra oliefabrikkens side mente man, at klagerne over rystelser og larm var stærkt overdrevne, men fabrikken begyndte alligevel i samme periode at lægge planer om at opføre en helt ny fabrik på den nyanlagte Sydhavn. Fabrikkens hidtidige udvidelser på Brammersgade 37 var nemlig ikke store nok til at klare den efterspørgsel, der kom på planteolie i begyndelsen af 1900-tallet.
I Demokraten den 30. januar 1915 kunne man læse, at Aarhus Oliefabrik havde lejet et stort areal fra Aarhus Havn bag det nedlagte skibsværft ved vestmolen. Her skulle havnens første varehus opføres. Bygningen skulle blive 65 meter lang og 25-30 meter bred og fungere som opbevaringshal.
Herefter gik man i gang med at opføre det nye fabrikskompleks, og i 1918 stod det færdigt. Den nye fabrik havde mølle, ekstraktion, raffinaderi, hærdningsfabrik, kraftcentral, betonpakhuse og værksteder. Fabrikken var, meget lig med den gamle fabrik i Jægergårdsgade, inspireret af historicismen og havde en enkelt og stringent fremtoning. Den primære råvare var oprindeligt kopra (tørrede kokosnøddekerner), men blev senere til sojabønner.
Aarhus Havn var på dette tidspunkt et centralt handelsknudepunkt og byens port til omverdenen. Aarhus Oliefabrik havde sit eget kajanlæg, hvilket betød, at transport og omladning af råstoffer kunne ske mere effektivt. Placeringen på Sydhavnen skabte således gode betingelser for både handel, eksport og import.
Billede: Kajanlægget ved den nye oliefabrik på Sydhavnen. Billedet er taget ved Slippen. Til højre ses Aarhus Oliefabriks tårn. Ved siden af ses DSB's kuloplag på Søndre Mole (senere Mellemarmen). Ebbesen Foto, Ca. 1923, Aarhus Stadsarkiv.
Udvidelser på Sydhavnen
Fabrikken blev gennem tiden løbende udvidet. I 1928 blev et silopakhus opført på Sydhavnen. Bygningen var ved sin opførelse det største betonbyggeri i Skandinavien og blev senere betydningsfuld inden for den nordiske funktionalisme. I midten af 1930 begyndte man desuden at udgrave til en ny administrationsbygning. Den stod færdig, da landet var besat, men kunne først tages i brug i 1947, fordi tyskerne indtil da havde beslaglagt den. Efter krigen nød fabrikken generelt godt af en række udvidelser og moderniseringer. Man opførte blandt andet en ny mølle og et nyt ekstraktionsanlæg, og i 1960 overtog fabrikken havnens karakteristiske administrationsbygning på Slipvej 4, som var tegnet af arkitekt Høeg Hansen. I 1994 så man sig nødsaget til at udbygge fabrikken, så man kunne følge med tidens store efterspørgsel. Det betød, at raffinaderiet blev forstørret, og man etablerede et tørfraktioneringsanlæg.
Den gode beliggenhed på Sydhavnen har haft en stor betydning for, at AarhusKarlshamn AB også i dag findes på havnen i Aarhus. Fabrikkens placering midt i det pulserende havnemiljø og tæt på de gode handelsforbindelser var afgørende for, at virksomheden kunne vokse og blive en national og international succes.
Et aarhusiansk verdensforetagende med 150 års vokseværk
Aarhus Oliefabrik, i dag AAK Denmark A/S, har 150 års-jubilæum i september. Oliefabrikkens historie er historien om, hvordan fremtrædende erhvervsfolk i Aarhus gik sammen for at danne det, der blev en af de mest betydningsfulde virksomheder. Det skete i den tid, da Aarhus med et tigerspring udviklede sig til provinsens økonomiske centrum. På Dokk1 har fabrikken i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv opstillet en udstilling om historien. Den står fra 11.-16. september og igen fra 21.-30. september.
Se arkivalier omhandlende Aarhus Oliefabrik på AarhusArkivet.dk.