Ugens Aarhushistorie: Rømerhaven var en gave fra margarinedirektøren

Billede: Rømerhavens åkandedam blev anlagt med masser af siv og hostaer. I dag er disse væk, så dammen har fået et helt andet udtryk med skarpe stenkanter. Foto Stadsingeniørens Kontor, ca. 1930, Aarhus Stadsarkiv.

 

Udlagt til bebyggelse

Hvor Ole Rømer aldrig har sat sin fod i sit observatorium, da det blev bygget knap 200 år efter hans død, var Christian Rømer selv en aktiv del af Rømerhavens oprettelse.

Da initiativet til Mindeparken blev taget af byrådet i 1924, var det kun en del af det nuværende areal, der var afsat til park. De øvrige 3,5 tdr. land, der udgjorde det trekantede område mod Carl Nielsens Vej, skulle udstykkes og sælges til bebyggelse. Den aldrende direktør Rømer og hustruen Severine, der i øvrigt var datter af storkøbmanden Hans Broge, havde en stor interesse i byens forskønnelse. Rømer tilbød derfor købe det store område af Aarhus Kommune mod at det blev lagt ind under Mindeparken. Byrådet afslog i første omgang tilbuddet, men i 1929 blev man alligevel enige om handelen for 30.000 kroner. Hr. og fru Rømer døde i henholdsvis 1932 og 1933, og i deres testamente oprettede de en fond ”til Gavn eller Pryd for Aarhus By”, der siden har finansieret forskellige skulpturer og udsmykning rundtom i byen.

 

Den skønneste i Danmark

I 1930 påbegyndte stadsgartner Lejf Sandberg herefter anlæggelsen af blomsterpark i området, som blev opkaldt efter sin velgører. Allerede i sensommeren samme år kunne gæster i Rømerhaven nyde en nyanlagt åkandedam. Året efter fortsatte arbejdet i haven og den store stensætning ved åkandedammen blev beplantet med tusindvis af stenplanter.

I 1932 gik Rømerhaven ind i sit tredje leveår og ved en gennemgang af byens parker i foråret kunne Århus Stiftstidende skrive følgende om den nye park: ”Intet andet af vore Anlæg er præget af en Fornemhed som Rømerhaven med dens flerfarvede og græskantede Flisegange, farverige Rosenpartier, yndefulde Løvgange og idylliske Bassiner … Og det bør derfor være en Opgave at fortælle Sommerens Turister, at de under et Besøg i Aarhus ogsaa bør afsætte en Time – helst lidt mere – til en Visit i den vidunderlige Prydhave ved Mindeparken.” Og det var ikke kun aarhusianerne, der satte pris på haven. I 1937 udtalte grundlæggeren af Geografisk Have i Kolding, Axel Olsen: ”Blandt alle de offentlige Anlæg, jeg har set i Danmark, er der intet, som efter min mening overgaar Rømerhaven i umiddelbar Skønhed”.

I 1970 fik Rømerhaven to nye faste beboere; nemlig skulpturerne Danaide og Solhesten. Danaide er en 185 cm høj bronzestatue af en kvinde med en krukke på hovedet udført af Johannes C. Bjerg tilbage i 1923. I de mellemliggende år havde hun stået i haven ved direktør Axel Kier i Skåde, men efter hans død blev hun på direktørens ønske overdraget til kommunen og opstillet i Rømerhaven. Kier havde ligesom Christian Rømer været direktør ved OMA. Den store bronzehest, Solhesten, var derimod helt ny, da den blev indviet i et rundt bassin med springvand i Rømerhaven. Solhesten, der er udført af Valdemar Foersom Hegndal, måtte i 1995 tages ned igen. Ikke fordi der var noget i vejen med statuen, men fordi dens bassin slog revner. Først fem år senere kunne kunstneren selv genindvie sin statue, der nu havde fået en ny flot plint at stå på i det renoverede bassin.

 

Plantekyndige tyve

Det er ikke kun blomsterglade aarhusianere og turister, der har været forbi Rømerhaven. I juni 1932 måtte der indsættes natpatruljering i haven, efter den gentagende gange havde været udsat for hærværk og tyveri, hvilket var gået hårdt ud over havens lupiner og pæoner.

Natpatruljering er dog dyrt, og gennem årtierne har den smukke have mange gange været udsat for tyveri og hærværk. I 2003 blev emnet taget op i Stiftstidende, og Stadsgartner Henning Loof kunne berette om, at der hvert år blev stjålet for ca. 30.000 kroners planter fra byens parker. Når man lagde oveni, hvad det kostede i mandetimer at genplante bedene, løb prisen endnu højere op. Loof kunne berette, at tyvene var meget plantekyndige og kun gik efter de dyre planter, som de viste kunne tåle en genplantning. Når planterne var udvalgt, kørte tyveknægtene biler helt hen til bedene i Rømerhaven, hvor tyvekosterne hurtigt kunne læsses ind i bagagerummet. De gentagende aktioner havde gjort, at flere af havens dyreste og mest sjældne planter, var blevet tøjret under jorden.

I dag adskiller Rømerhaven sig stadig fra de store plæner og vidde flader i den øvrige Mindepark ved at være en blomsterpark. I sommeren og efteråret kan man finde artiskok, majs, palmekål, morgenfrue, tallerkensmækker, bronzefennikel, løvstikke, oregano, purløg, hjulkrone, persille og salvie i bedene. Gennem årene er det dog blevet for dyrt at vedligeholde de mange fine blomsterbede, hvorfor flere af de oprindelige bede i dag er omlagt til græsplæne, mens andre bede er blevet omlagt til permanente staudebede, fremfor bede, der krævede udplantning af sommerblomster.

 

Stadsarkivet sætter fokus på Kongelundens historie.

Vision Kongelunden handler om udvikling af det største sammenhængende storbynære rekreative område i Danmark. Salling Fondene og Henrik Lind bidrager med 500 millioner kr. Vision Kongelunden afspejler byrådets visioner om, at Aarhus skal være en by, hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at udvikle byen i fællesskab. Sammen skal vi skabe rammerne for det gode liv.

Geografisk dækker Kongelunden omtrent området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og Den Uendelige Bro i syd.

Historien og fællesskaberne binder området sammen, og dem vil stadsarkivet og Århus Stiftstidende i samarbejde med Kongelundorganisationen fortælle om i de kommende år.

 

Læs mere på https://kongelunden.aarhus.dk/omraadets-historie/.

Se arkivalier omhandlende Rømerhaven på AarhusArkivet.dk.

Læs mere om Rømerhaven på AarhusWiki.dk.