Ugens Aarhushistorie: Teatrets hus på Bispetorvet er fredet
For enden af Bispetorvet ligger en smuk bygning, der med ornamentering med gamle græske teatermasker og Holbergs ”Maskerade” i gavlfrisen ikke lader beskueren i tvivl om, at dette er teatrets hus. På Aarhus Teater har aarhusianere siden indvielsen i 1900 kunne opleve store dramaer, lårklaskende komedier, lette operetter, og ikke mindst de populære juleforestillinger. Ikke underligt, at teatret tilhører den kreds af bygningsperler i Aarhus, der er fredede.
Billede: Aarhus Teater på Bispetorvet anno 1924 med Teater Café og biografen Fotorama. Hammerschmidt Foto, 1924, Aarhus Stadsarkiv.
Fredede bygninger i Aarhus
Artiklen er en del af artikelserien "Fredede bygninger i Aarhus".
Aarhus rummer mange spændende og bevaringsværdige bygninger. Men en gruppe træder frem. Det er de bygninger, der siden bygningsfredningsloven i 1918 er blevet fredet. I en ny artikelserie ser Stadsarkivet nærmere på udvalgte fredede huse, deres historie og deres særlige kvaliteter. Find meget mere om husene på www.Aarhuswiki.dk.
Omrejsende skuespil og ”Svedekassen”
Amatørskuespil og levende musik og sang har antagelig altid eksisteret i Aarhus i form af lokale og private opførelser, indslag i gadebilledet, underholdning på beværtninger osv. Vi skal dog helt op til 1800-tallet, før teaterskuespil i Aarhus blev professionaliseret og kommercialiseret, og faste spillesteder drev teaterskuespil som forretning. I Aarhus var kundegrundlaget dog for lille til at oppebære en fast stab af professionelle skuespillere eller musikere, og i stedet blev skuespillerne hentet udefra til lejligheden.
I begyndelsen af 1800-tallet arrangerede Det forenede dramatiske Selskab musik og skuespil oven over Løveapoteket på Store Torv, hvor en hel etage blev indrettet til teater og balsal med plads til 200 mennesker. Selskabet havde mange medlemmer tilfælles med en anden kulturel forening under navnet Kronprindsens Klub. De to foreninger gik sammen i 1814 i foreningen Polyhymnia, og den nye forening gik straks i gang med at opføre en egentlig teaterbygning i Kannikegade.
Aarhus´ første teater blev indviet i 1816, og salen kunne rumme ca. 500 tilskuere. Amatørismen gik af mode, og i 1822 ophørte Polyhymnia som dramatisk selskab og forblev frem til nedlæggelsen i 1978 en rent selskabelig forening. Teatret i Kannikegade blev herefter udlejet til omrejsende selskaber og musikopførelser, og denne anvendelse fortsatte, efter teatret overgik til privateje i 1851. Ved en ombygning i 1854 blev teatret udvidet til at kunne rumme ca. 700 tilskuere.
Oprindelig var teatret veludstyret af et provinsteater at være, men tiden løb efterhånden fra det. På grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret tilnavnet "Svedekassen", men det var også kendt som en brandfælde.
Aktieselskabet Aarhus Nye Theater
Efter mange års tilløb og forarbejde gik en kreds af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd i 1897 sammen om at danne Aktieselskabet Aarhus Nye Theater. Allerede i maj samme år var der skaffet 132.000 kr., hvoraf margarinefabrikant Otto Mønsted og etatsråd Meulengracht fra Ceres hver stod for 20.000 kr. Opførelsen af det nye teater blev i det hele taget præsenteret som en borgersag, der vedrørte alle byens indbyggere.
Aarhus Byråd gik med til at afstå en grund i den sydøstlige ende af Bispetorvet, og her blev grundstenen til den nye bygning nedlagt 12. august 1898. Ambitionerne for den nye bygnings udseende var store, og budgettet blev hurtigt overskredet. Det lykkedes dog gennem fornyet agitation at skaffe endnu mere kapital. Især hjalp det, da byen samtidigt blev teaterløs, da ejeren af det gamle teater i Kannikegade solgte teatret til staten, der nedrev teatret og i stedet opførte et posthus. 14. februar 1899 var der kransehejsning på det nye teater, og 15. september 1900 kunne Aarhus Teater endelig indvies med en fastlønnet skuespillerstab og administration.
Ombygninger og fredning
Den nye teaterbygning, der var tegnet af Hack Kampmann og rigt udsmykket af Carl Hansen Reistrup, kunne rumme omkring 1000 mennesker. Udover selve teatret fik bygningen også en café i to etager, der i 1947-48 blev lukket og ombygget til forsøgsscene. I filmens barndom fik teatret også en lille biograf under navnet Fotorama, men ved en stor ombygning i 1955 blev teatret udvidet bagud med blandt andet den store Scala Sal, der fungerede både som biograf og som musiksal, mens Fotorama blev lukket. Scala Salen, der var tegnet af C.F. Møller, var opført i elegant funktionalisme med teaktræsdækkede vægge.
Scala Salen skrånede nedad mod scenen i modsat retning af teatrets hovedscene, men ved en stor ombygning i 1981-82 blev salen reduceret i omfang og vendt i den modsatte retning. En hovedlinje i teatrets om- og tilbygninger siden 1945 har været, at sceneindretningen er blevet mere mobil og åben for eksperimenterede teater, samtidig med at skuespillerne har fået større øvelsesplads inde i bygningen.
I 1981 blev bygningen fredet. Ved fredningen blev der blandt andet lagt vægt på, at den kulturhistoriske værdi ved Aarhus Teater i det ydre er knyttet til bygningens fremtræden som teater, der tydeligt ses af kompositionen og facaden. Der blev desuden lagt vægt på de detaljerige bygningsdele, og brugen af symboler fra teaterverdenen, herunder forskellige masker, rendejern med lyrer, der er teatergudens Apollons symbol, samt motiver fra Holbergs ”Maskerade”, der er afbilledet i frontispicen. Det blev vurderet, at symbolerne var en klar reference til bygningens funktion, hvilket skabte forventning hos teatergængeren om oplevelser og en festlig stemning inde i bygningen. Den var også karakteristisk for Hack Kampmanns arkitektur. Hertil kom glasmosaikkerne, de ældre døre og vinduer med alle detaljer, herunder greb og hængsler samt alle de ældre og originale lamper. Endeligt knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.