Gå til hovedindhold

Skovens udskænkningssteder

Når sommerens varme er over os, ligger Aarhus heldigt placeret med skove både nord og syd for midtbyen og dejlige kyststrækninger. Da aarhusianerne begyndte at få ferie, blev skovene hurtigt indtaget af byboerne, der søgte svale under bøgetræerne. I dag tager vi på sommervisit ved skovens udskænkningssteder.

  • Læs op

Indhold

    Folkelighed på Ferdinandspladsen

    Riis Skov var den første af de bynære skove, der blev indtaget af aarhusianere. Modsat Marselisborgskovene var Riis Skov kommunalt ejet, og det var derfor tilladt at færdes her. Allerede i 1825 kom der beværtning på Ferdinandspladsen inde i skoven, og i sommermånederne var her endda forlystelser som gynger og karruseller. Forlystelserne og bespisningen holdt til i boder og telte, og først i 1863 blev der opført en traktørbygning på stedet, der her er afbilledet omkring 1905.

    Ikke langt derfra blev i 1869 opført en forlystelsespavillon med både keglebaner og scene til musikoptrædender. I 1938 blev pavillonen omdannet til vandrehjem, hvilket den stadig fungerer som. Traktørstedet på Ferdinandspladsen blev derimod nedrevet i 1924.

    Ukendt fotograf, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Salonen og den kongelige myte

    I 1826 kunne skibskaptajn Per Knudsen Møller åbne det fashionable sted Salonen – i dag Sjette Frederiks Kro – kun et stenkast fra den folkelige Ferdinandspladsen. Som vært hyrede Møller den italiensk Lorenzo Marzetta. Marzetta havde i mange år været vært i den borgerlige klub Polyhymnia, og ligesom Polyhymnia krævede besøg i Salonen de første år medlemskab. Senere blev stedet mere folkeligt, hvor især byens ungdom søgte hen. Med tiden opstod en sejlivet myte om, at Frederik 6. oprindeligt havde ejet Salonen, som lyst- eller jagtslot. Fra 1908 og flere år frem blev Salonens fødselsdag 1. august fejret med at lade ”Sjette Frederik” optræde i uniform og holde tale for sine fremmødte undersåtter, og i 1938 skiftede etablissementet navn til Sjette Frederiks Kro.

    Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Friheden i Marselisborgskovene

    I 1896 blev herregården Marselisborg samt alt dens tilhørende jord købt af Aarhus Kommune. Den før privatejede skov blev nu åbnet for aarhusianerne, der ikke var sene til at benytte sig af det nye tilbud.

    Den første rigtige udskænkningspavillon til at slå dørene op for skovgæsterne var Friheden – i dag Restaurant Terrassen – i den mest bynære del af Marselisborgskovene. Før Friheden åbnede i 1904, havde de lokale skovarbejdere, skovfogeder og møllere budt på kogt vand til kaffen eller mere eller mindre ulovlige forfriskninger.

    1904 blev også året, hvor sporvejene begyndte at køre i Aarhus, og med en endestation ganske tæt på Friheden blev den nye skovpavillon hurtigt en succes.

    Fotograf Edvard Monsrud, 1908, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Afholdstraktørsted ved Thors Mølle

    Ved Thors Mølle har vi beretninger om udskænkning helt tilbage til 1700-tallet, hvor elever fra Katedralskolen holdt sommergilde med vin, kaffe og koldskål. Thors Mølle var, som navnet siger, først og fremmest en mølle. Her blev dog ikke malet korn, men møllen fungerede i stedet som industrimølle, der gennem årene både granulerede krudt og opkradsede gamle klude.

    Omkring år 1900 stoppede mølledriften på stedet, og stedet fungerede nu udelukkende som bolig og afholdsservering. På billedet ses gæster ved det gamle – og nu nedrevne møllehus – omkring 1920. I 1927 lykkedes det ejer Christensen, efter gentagne afslag fra byrådet, at få tilladelse til at opføre nogle små lysthuse ved den gamle mølle, og i 1929 kunne han også indvie en ny træpavillon. Han havde dog stadig ikke tilladelse til at servere alkohol – den kom først i 1960’erne.

    Hammerschmidt Foto, ca. 1920, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Landsudstillingens skovpavillon

    Varna var ligesom Thors Mølle tidligere en mølle ved Skambækken. Mølledriften ophørte allerede i 1877, hvorefter bygningen blev forladt. I sommeren 1909 var Aarhus vært for den store landsudstilling. Under planlægningen til Landsudstillingen vendte man tilbage til idéen om at etablere nogle moderne restaurationer i Marselisborgskovene til de mange besøgende. I 1908-09 opførtes derfor den nuværende Varna Pavillon på den gamle møllegrund, hvor der i nogle år havde været traktering fra et lille skur.

    Her poserer tre mannequiner i 1950’ernes moderigtige tøj foran Varna.

    Fotograf Børge Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Fællesbadning ved Ørnereden

    Skovpavillon ved Ørnereden skulle egentligt også have stået klar til Landsudstillingen i 1909, men grundet forsinkelser var det først i 1910, at den blev indviet. Ligesom ved alle de andre udskænkningssteder i skoven havde der tidligere ligget et lille udskænkningssted her drevet af den lokale skovfoged. I 1896 – samme år som skovene gik fra privat til kommunalt eje – begyndte skovbådene at sejle fra midtbyen til Marselisborgskovene med stop ved Varna, Ørnereden og Moesgård.

    På trods af den smukke pavillon blev Ørnereden især kendt for sin badestrand, hvor damer og herrer i 1910 fik tilladelse til at bade side om side til stor forargelse for mange.

    Den gamle træpavillon nedbrændte desværre natten mellem den 29. og 30. juni 1980.

    Hammerschmidt Foto, 1910, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Sidst opdateret: 22. januar 2024