Sommerhilsen fra Landsudstillingen

Den hvide by

Hovedindgangen til det store udstillingsområde lå omtrent, hvor Marselis Boulevard i dag møder Hans Broges Gade og Dalgas Avenue. Arkitekt Anton Rosen stod bag opførelsen af byen, og den var fra begyndelsen udtænkt og opført som et samlet hele. Bygningerne, gaderne og parkerne var anlagt i et harmonisk mønster, og arkitekturen skabte et stærkt enhedsindtryk. Med særudstillingerne som den eneste undtagelse var alle bygningerne var opført af træ i antiklignende stil, hvidmalede og med gule tag. Heraf fik udstillingen tilnavnet "Den hvide By". 

Fra venstre ses Industribygningen med søjler og gavltrekant, Carlsbergs søjle og Tuborgs triumfbue.

Fotograf Georg Nikolaj Knub, 1909, Aarhus Stadsarkiv.

Se arkivalier omhandlende Landsudstillingen i 1909 på AarhusArkivet

Regn og underskud

Landsudstillingen strakte sig over et stort område og fyldte knap 39 hektar – svarende til cirka 55 fodboldbaner. På billedet ses fra højre industrihallen med det store elektricitetstårn og transporthallen. Bag ved denne ses bygningen for skovbrug, jagt og hedebrug. Nederst indgangen ved Strandvejen og Svendborgvej.

Udstillingen fik, på trods af at sommeren 1909 var usædvanligt regnfyldt, omkring en halv million betalende gæster. Alligevel kom udstillingen ud med et stort underskud, hvilket primært blev tilskrevet manglende budgetstyring i forhold til arkitekter og håndværkere.

Hammerschmidt Foto, 1909 Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Landsudstillingen i Aarhus på AarhusWiki

Startskuddet til Den Gamle By

Som en del af udstillingen indgik ”Den gamle Borgmestergaard”, der her ses til venstre i billedet. Til højre for denne ligger maskinhallen med udstillingsområde foran. Yderst til højre elektricitetstårnet. Billedet er taget fra Hendrik Pontoppidans Gade, og området er i dag bebygget med Strandparken.

Borgmestergården var under Landsudstillingen ramme om en historisk udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Borgmestergården var oprindelig kendt som Den Secherske Gård og stod indtil 1908 ved Lille Torv, hvor Magasin ligger i dag. Efter Landsudstillingen sluttede i oktober 1909, blev alle andre bygninger nedrevet eller flyttet, mens Borgmestergården indtil 1913 stod i ensom majestæt på det tidligere udstillingsområde. I 1914 blev Borgmestergården genindviet på en ny plads i Botanisk Have som den første bygning i det, vi senere kom til at kende som Den Gamle By.

Hammerschmidt Foto, 1909 Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Den Gamle By på AarhusWiki

Menneskeudstilling

Udstillingen havde 1850 udstillende deltagere, og omtrent halvdelen af dem tilhørte de to hovedafdelinger, håndværk & industri, respektive maskiner og redskaber. Et af de største tilløbsstykker i Den hvide By var dog ikke moderne teknik, men derimod en landsby af afrikanske stammefolk. Etiopierne, eller abessinierne som samtiden kaldte dem, kom til Den hvide By med en karavane på cirka 80 personer. I et hjørne af Den hvide By slog de sig ned i en autentisk landsby med palmetræer, hytter og værksteder. Det var i hvert fald, hvad datidens presse kunne rapportere. Landsbyen var åben for tilskuere for under 1 kr. Lejren lå på området, hvor Sydhavnen ligger i dag - omtrent hvor Slipvej og Celebesvej krydser hinanden.

Ukendt fotograf, 1909 Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Abessinierlejren på Landsudstillingen på AarhusWiki

Fregatten Jylland

Fregatten Jylland var en af de mange attraktioner, som kunne opleves til Landsudstillingen i Aarhus i 1909, hvor den indgik i en udstilling om hæren og flåden. Her ligger den til venstre i billedet med særudstillingen Stationsbyen i forgrunden, og til højre inden for det hvide hegn lå abessinerlejren. Fregatten var blot året før taget ud af flådens tjeneste. Vi skal helt frem til 1994, før Fregatten Jylland atter kom til at fungere som museum – denne gang i Ebeltoft.

Hammerschmidt Foto, 1909 Aarhus Stadsarkiv.