Ugens Aarhushistorie: Arkitekterne reddede den gamle købmandsgård i Mejlgade

Billede: Den gamle og nu fredede købmandsgård i Mejlgade 7. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

 

Fredede bygninger i Aarhus

Aarhus rummer mange spændende og bevaringsværdige bygninger. Men en gruppe træder frem. Det er de bygninger, der siden bygningsfredningsloven i 1918 er blevet fredet. I en artikelserie ser Stadsarkivet nærmere på udvalgte fredede huse deres historie og deres særlige kvaliteter. 

 

Mejlgade 7 har mange ligheder med Mindegade 8, som vi skrev om i sidste uge. Den helt åbenlyse lighed er, at de to bygninger er opført i klassicistisk stil med samme facadetype, hvor fuger i pudset opdeler facaden i kvadre. At bygningerne ligner hinanden, er ikke tilfældigt, da de begge har Hans Wilhelm Schrøder som arkitekt, og de er opført inden for to år. Og så var begge bygninger i deres storhedstid hjemsted for to store handelsfirmaer.

 

Købmandsgården på prædikestolen

Mejlgade 7 blev opført i 1848 for købmand Anton Herskind, hvis far i øvrigt var bygherre til en anden fredet bygning – nemlig Frederiksgade 77-79, hvor A. Herskind selv voksede op. Tidligere lå der tre små ejendomme på grunden i Mejlgade. Disse ejendomme lå på en lille bakke hævet over gadeniveau – måske en rest fra et gammel voldanlæg, og derfor havde stedet tilnavnet prædikestolen. Herskind ragede de tre små ejendomme ud mod gaden ned og planerede samtidigt området, så det nye for- og sidehus kom i niveau med resten af gaden. Et stort pakhus fra 1804 lod Herskind dog stå.

Herskind havde indledt sin købmandsforretning i C.M. Schmidts gård ved Mindebroen i 1843. Forretningen gik så godt, at han som blot 31 år gammel havde råd til at opføre sin nye store flotte købmandsgård med hele 14 kakkelovne og to komfurer i Mejlgade, hvortil forretningen nu blev flyttet. Da Herskind kun handlede en gros, var forhuset ikke indrettet med en butik i stueetagen. I stedet bestod forhuset af to separate lejligheder, hvor Herskind selv boede i den ene. Forretningen fortsatte med at gå strygende, og i 1860 fik Herskind forlænget sit sidehus. Herskind døde dog som blot 45 år gammel i 1862, og hans enke, Jacobine Marie, var nu ejer af ejendommen.

Enkefru Herskind, der blev boende i ejendommens ene lejlighed, lejede gården ud til en anden meget vigtig aarhusiansk personlighed; nemlig Otto Mønsted, der fra 1865 drev købmandsvirksomhed fra gården. Ud over at blive storkøbmanden Hans Broges svigersøn – der i øvrigt var ejer af Mejlgade 7’s ”tvilling” i Mindegade 8 – blev Mønsted også grundlægger af margarineimperiet OMA. Mønsted blev kun fire år i Mejlgade, hvorfra han handlede med blandt andet smør og korn, så OMA blev grundlagt i Vestergade, hvor Mønsted anlagde sin store fabrik.

 

Et kaffeimperium i Mejlgade

I 1871 solgte enkefru Herskind Mejlgade 7 til grosserer Sigfried Rée for 25.000 rigsdaler. Blot fem år senere solgte Rée ejendommen videre til grosserer N.F. Munk for 64.000 kr. I 1880 var det købmand Carl Bertelsens tur til at kalde sig ejer af Mejlgade 7. Bertelsen var en af de første købmænd til at importere direkte fra produktionsstedet, og han skabte sig en stor karriere igennem engroshandel, hvor især handelen med kaffe blev en lukrativ affære for ham. Bertelsen udvidede og opførte nye bygninger i den store gård til Mejlgade 7. Mest bemærkelsesværdigt var den udbygning af sidehuset han fik lavet, så sidehuset fik en slags tårn. Efter sigende kunne Bertelsen fra sit tårn holde øje med, hvad der foregik på havnen. I 1902 trak Bertelsen sig tilbage, og både gården og virksomheden blev købt af Victor Brabrand, der drev den videre under navnet Carl Bertelsen & Co. I en periode siges virksomheden at have været det største kolonialfirma uden for København. I en beskrivelse af firmaet fra 1905 kan vi læse, at der i de store pakhuse blandt andet var sække med ris og kasser med the fra Østasien, fint hvedemel og sirup fra Amerika, blommer fra Tyrkiet og mandler fra Sicilien. Der var også lofter stuvende fulde med kaffe i forskellige sorter som Java, Mocca, Domingo, Santos og Rio. Duften i pakhusene bag Mejlgade 7 må have været ganske eksotisk dengang i begyndelsen af 1900-tallet. I 1918 optog Brabrand sin mangeårige repræsentant Carl Christian Aagaard som kompagnon, og denne drev fra 1919 firmaet videre alene.

Billede: Sidehuset til Mejlgade 7 med Bertelsens ”tårn” i midten. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

 

Fra forfald til fredning

Efter Carl Bertelsen & Co ophørte i 1966, stod Mejlgade 7 tom i en årrække. Først var det store ejendomskompleks ejet af den københavnske advokat H. Cohn og derefter af A/S Fotorama, men ingen af disse brugte ejendommen eller ofrede penge på at vedligeholde de over 100 år gamle bygninger, der blev mere og mere forfaldne. I et læserbrev, der blev bragt 1. maj 1976 i Århus Stiftstidende, af tidligere borgmester Bernhardt Jensen blev Mejlgade 7’s forfald nævnt som et eksempel på en af de ting, der var med til at skræmme folk væk fra midtbyen. I 1979 kom redningen i form af arkitekterne Johan Richter og Werner Kjær, der gik i gang med at renovere ejendommen, som arkitekterne selv flyttede deres tegnestue ind i. Tegnestuen holder i øvrigt stadig til i den gamle købmandsgård.

Mejlgade 7 blev fredet i 1992, og bag fredningsbegrundelsen lå følgende: ”Bygningssynet fandt, at forhuset, opført 1848 ved tømrermester Hans Wilhelm Schrøder, samt sidehuset fra 1848, forlænget 1860 og delvis forhøjet 1887, har de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, der begrunder en fredning. Som helhed er bygningerne et eksempel på en århusiansk købmandsgård, omend en lagerbygning fra 1913 nu er nedrevet. Det smukke senklassicistiske forhus er usædvanligt velbevaret såvel i det ydre som i det indre.”