Gå til hovedindhold

Ugens Aarhushistorie: Bispen, baronen og andre “gravminder” i Aarhus Domkirke

De døde findes mange steder i byrummet. Vi glemmer ofte, at de ikke kun er begravet i jorden, men at samfundets vigtigste mennesker længe blev stedt til hvile i kapeller og gravkamre inde i byens kirker. De allermægtigste aarhusianere fik plads i Aarhus Domkirke, og her findes der stadig kunstfærdige gravmæler, der vidner om deres liv.

  • Læs op

Indhold

    Billeder: Maleri med motiv af Jens Iversen Lange på altertavlen i Aarhus Domkirke.


    Hvem var de døde, og hvad kan de fortælle os i dag om den tid, de levede i? Har de døde et budskab til os?

    De spørgsmål tager Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Teater, Den Gamle By, Besættelsesmuseet og Aarhus Domkirke op i en ny podcast- og byvandringsserie med navnet ”Gravminder”. “Gravminder” fortæller historier om spændende, afdøde aarhusianeres liv ved at tage udgangspunkt i de gravsten, monumenter, epitafier og lignende, der er rejst for at mindes dem. I den forbindelse stiller vi i dag skarpt på to af personerne fra ruten i Aarhus Domkirke.

     

    Jens Iversen Lange: En mægtig biskop

    Billede: Gravmæle for Jens Iversen Lange i Aarhus Domkirke. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

    Den første historie handler om en af de største bisper i Aarhus’ historie, Jens Iversen Lange, der tilhørte den højadelige Langeslægt. Som det var skik for betydelige personer fra adelen, blev han uddannet på datidens bedste universiteter i udlandet, og han blev således magister fra universitetet i Erfurt i 1428. Få år efter fik han ansættelse som ærkedegn ved domkapitlet i Aarhus. Her blev han biskop Ulrik Stygges betroede medarbejder.

    Efter bisp Stygges død fik Jens Iversen Lange bispesædet i Aarhus, men det betød ikke, at han udelukkende koncentrerede sig om lokale forhold. Landspolitisk virkede han i de følgende årtier som kong Christian 1.s nærmeste rådgiver. Kongen sendte blandt andet Jens Iversen Lange til Rom for at forhandle med paven på rigets vegne.

    Jens Iversen Langes europæiske rejseaktiviteter afstedkom vældige byggeambitioner for Aarhus Domkirke. Han forvandlede kirken fra at være en romansk til en gotisk hovedkirke i stiftet. Den gotiske byggestil, som stammer fra Saint Denis kirken i Paris omkring 1140 er kendetegnet ved spidsbuer, ribbehvælv og høje, himmelstræbende rum med store vinduer. I løbet af 1400-tallet blev Aarhus Domkirke en gotisk købstadskatedral, der viste biskop Jens Iversens Lange som en visionær bygherre og generøs giver. Det markante tårn i vest (ud mod Store Torv), den senmiddelalderlige altertavle fra 1479, døbefonten fra 1481 og Iversen Langes eget gravkapel, der senere blev omdannet til landemodesal, vidner om, hvilken betydningsfuld person Jens Iversen Lange var. Gravstenen og Aarhus Domkirke viser en slægtsbevidst kirkefyrste, som styrede sit rige stift, sad i rigsrådet og var en af rigets mægtigste mænd. Den anseelige bispebolig, som Iversen Lange lod bygge nord for kirken, men ikke eksisterer længere, supplerer fortællingen om en magtfuld skikkelse i Aarhus, hvis virkning i bybilledet stadig er effektfuld gennem kirkens bygningsværk.

    Jens Iversen Langes gravsten, der findes inde i Aarhus Domkirke, udtrykker magt, myndighed og værdighed. Den viser tydeligt, at her hviler en af de mægtigste bisper siden kirkens grundlægger, Peder Vognsen. Jens Iversen Lange sad på bispestolen i 33 år fra 1449-82 og døde i 80-årsalderen.

     

    Constantin Marselis: Lensbaron på Constantinsborg

    Billede: Kapellet og gravmonumentet for Constantin Marselis i Aarhus Domkirke. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

    Et andet gravmæle, der i dag kan ses i Aarhus Domkirke, er et monument til minde for lensbaron Constantin Marselis.

    Ingen kunne være i tvivl om, at baron Constantin Marselis var en betydelig adelsmand – født i Amsterdam og jordbesidder i Danmark. Ægteskabet med Sophie Elisabeth Carisius betød, at han bosatte sig på Stadsgård uden for Aarhus, som han istandsatte i 1677 og omdøbte til Constantinsborg. Constantin Marselis døde i 1699 og blev begravet i Viby kirke, men i 1702 købte ægtefællen det nordre tårnkapel i Aarhus Domkirke, og i 1704 stod Marseliskapellet færdig, hvorefter Constantin Marselis blev overflyttet og gravlagt i Aarhus Domkirke sammen med Sophie Carisius i 1706. Senere fik Sophies anden mand, Peter Rodsteen, plads i gravkapellet.

    Marselisgravmonumentet er det største af sin art i Danmark og er udført af Thomas Quellinus (1661-1710), som var af belgisk billedhuggerslægt og kom til Danmark i 1689 efter bud fra kong Christian 5. for at opstille et gravmæle i Trinitatis kirke i København. Thomas Quellinus fik hurtigt andre bestillinger på adelige gravkapeller.

    Da Constantin Marselis døde i 1699, bestilte enken et gravkapel hos Thomas Quellinus, der nu blev anset som landets dygtigste billedhugger og kunstner. Og hvilket gravkapel. En gotisk portal med et flot smedejernsgitter virker som adgang til en teateragtig scene i sort og hvidt marmor foran det vældige gravmonument, som ligeledes er udført i sort og hvidt marmor.

    Sophie Elisabeth Carisius står midt i gravmælet gengivet som en ung, smuk kvinde med blomster i favnen og troskabens hund ved fødderne. Hun læner sig ikke op ad sin afdøde mand, som står lidt ensom for sig selv til venstre for hustruen. Derimod står baronessen tæt op ad sin nye mand, den yngre baron Peter Rodsteen, som hun ægtede efter Constantin Marselis’ død. Begge herrer træder frem som romerske feltherrer i rustning med gotiske ridderhjelme ved fødderne. Tre små engle flyver let over hovedpersonerne.

    Bemærkelsesværdigt er det, at det store gravkapel ikke indeholder bibelske figurer. Det symbolske billedsprog er hentet fra den græske gudeverden og den klassiske lærdomstradition. Til venstre står Prudentia, klogskaben, med sin slange og et spejl i hånden. Til højre vises Pallas Athene, visdommens gudinde i græsk mytologi, med lanse, ugle og Medusas hoved på sit skjold.

     

    Vil du høre podcasten og gå den historiske byvandring?

    Find ruterne på app’en OpdagAarhus, der kan downloades gratis, hvor du normalt finder dine apps. Søg efter “Gravminder”, vælg en rute og find første stop, så du kan starte din byvandring. Ruternes historier kan også findes på stadsarkiv.aarhus.dk under Byhistorie, hvor Gravminder ligger som underside. Her ligger også et link til podcasten, der fortæller om dødens og begravelsernes historie i Aarhus og serverer tre historier fra hver rute på et sølvfad for lytteren.

     

     

    Sidst opdateret: 22. januar 2024