Gå til hovedindhold

Ugens Aarhushistorie: Bryggeriformanden boede 88 år i købmandsgården i Klostergade

I Klostergade – lige overfor det gamle kloster – ligger to fredede ejendommen side om side. I sidste uge blev historien om bindingsværksgården fra starten af 1700-tallet i Klostergade 58 fortalt og denne uge er turen kommet til den store klassicistiske købmandsgård fra begyndelsen af 1800-tallet i Klostergade 56.

  • Læs op

Indhold

    Billede: Forhuset på Klostergade 56 er opført i 1812 og står i dag som et smukt bevaret eksempel på en klassicistisk købmandsgård. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Fredede bygninger i Aarhus

    Aarhus rummer mange spændende og bevaringsværdige bygninger. Men en gruppe træder frem. Det er de bygninger, der siden bygningsfredningsloven i 1918 er blevet fredet. I en artikelserie ser Stadsarkivet nærmere på udvalgte fredede huse deres historie og deres særlige kvaliteter. 

     

    I dag finder vi på Klostergade 56, ud over det smukke forhus ud mod gaden, også et sidehus, der er bygget sammen med forhuset, et lavere sidehus, der tidligere fungerede som stald, og et pakhus fra starten af 1700-tallet i bindingsværk. Under forhuset ligger en kælder med murværk af kampesten og munkesten, der vidner om, at købmandsgården ikke var den første ejendom på grunden.

     

    En klassicistisk købmandsgård

    I 1700-tallet var Klostergade 56 ejet af købmand Niels Sielle, der i slutningen af århundredet solgte den videre til købmand Christian Sørensen Faurschou. C.S. Faurschou var en driftig mand, der blandt andet handlede med heste, og derudover var han en overgang også medejer af Aarhus Mølle. Købmandsgården overlod han til sin søn Anders Faurschou, der kort efter overtagelsen lod det gamle hovedhus nedrive til fordel for den ejendom, vi har i dag. Det nye grundmurede hus med et fornemt klassicistisk udtryk må have vakt opsigt i en tid, hvor bindingsværket stadig var dominerende i Aarhus.

    Inde i gården finder man et minde om forandringerne i form af en lille stentavle med inskriptionen ”Anno 1812” – altså året for hovedhuset opførelse – og en anden tavle, der fortæller os, at ejendommen blev opført for Anders Faurschou og hustru Ane født Thusen. Ejendommen er formodentligt opført af Anton Gert Monrad, der to år tidligere blev murermester i byen. Monrad står i Aarhus bag andre vigtige klassicistiske ejendomme som Mejlgade 6 og Frederiksgade 79.  

    Anders Faurschou var lige som sin far købmand og havde etableret sin købmandshandel i byen i 1805. Derudover var han også brændevinsbrænder og - handler. Det var desværre kun ganske kort tid Anders Faurschou nåede at nyde sit nye hus. I 1814 døde han pludseligt blot 33 år gammel. Ane, der nu stod alene med fem børn, hvor den ældste blot var seks år gammel, giftede sig igen i 1816. Den nye ægtemand var krigsråd Henrik Ahnfeldt, der drev virksomheden i Klostergade videre.

     

    Lassens æra

    I 1853 blev Klostergade 56 solgt til købmand Rasmus Lassen, der drev kolonial-, brændevin- og produkthandel, og havde specialiseret sig i slibe- og møllesten. Lassen havde tidligere drevet sin forretning fra Vestergade, men med købet af Klostergade 56 blev forretningen nu flyttet hertil. Lassen var en kendt mand i byen, der blandt andet sad i det nyoprettede byråd fra 1869-1870. I 1865 fik Lassen opført et nyt sidehus, som erstatning for det ældre i bindingsværk. Det nye blev opført i samme stil som forhuset.

    Billede : I baggården til Klostergade 56 ligger et gammelt pakhus fra 1700-tallet opført i bindingsværk. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

    Familien Lassen og deres tyende havde selv bolig i forhusets stueetage, mens de lejede 1. salen ud. I 1870’erne boede her således arkitekt C. Haagensen, mens 1. salen i midten af 1880’erne var præstebolig for Vor Frue Kirke med dertilhørende husbestyrerinde og tjenestepiger.

    Ved Rasmus Lassens død i 1876 overtog sønnen Otto Lassen købmandsgården og forretningen. Otto Lassen var ligesom sin far en kendt mand i byen, der sad i forskellige bestyrelser, ligesom han i 1910 blev formand for Østjydske Bryggerier. I 1936 overdrog den nu 80-årige Otto Lassen forretningen, der på daværende tidspunkt havde specialiseret sig i handel med hamp, hør og kokosartikler, til købmand Carl Knudsen. Knudsen var ikke nogen ny mand i firmaet, men havde været ansat siden 1904. Otto Lassen, der var ugift, fortsatte dog med at bo i købmandsgårdens lejlighed i forhusets stueetage, der stadig var indrettet som på hans forældres tid. I 1941 blev han af Århus Stiftstidende kåret til at være den beboer i Aarhus, der havde boet længst tid i samme lejlighed. 88 år i Klostergade 56 var det på daværende tidspunkt blevet til for Otto Lassen. Avisen skrev i den forbindelse, at Otto Lassen ikke lagde skjul på, at han var gammeldags og ikke ønskede hverken ham selv eller sin lejlighed fotograferet i anledning af kåringen.

     

    Fredning

    I 1970 blev både Klostergade 56 og 58 fredet. Hvor naboen i nr. 58 i dag står som et smukt bevaret eksempel på 1700-tallets købmandsgårde i bindingsværk, står nr. 56 som et tidligt eksempel på de klassicistiske købmandsgårde, der blev opført i landets købstæder i 1800-tallet.

    Fredningen omfatter alle grundens bygninger, der netop som en helhed danner et kulturmiljø, der har en stemningsfuld atmosfære og vidner om et tidligt bymiljø med en købmandsgård med kombineret erhverv og bolig. Også bygningernes indbyrdes forhold er vægtet i fredningssagen. Forhuset, der skulle fremstå repræsentativt ud mod gaden, har enkle, men smukke detaljer, mens sidehusene står simplere og uden udsmykninger. Der var en tydelig hierarkisk opdeling af bygningerne, hvor sidehusene og pakhuset var underordnet i forhold til forhuset.

    I 1974 flyttede møbelfirmaet Limax ind i Klostergade 56, som de forinden havde renoveret for omkring 1,3 millioner kroner. Under renoveringen gennemgik ejendommen en kraftig modernisering, og mange af de ældre byggematerialer blev erstattet med nye, selvom ejendommen blot fire år forinden var blevet fredet.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Sidst opdateret: 22. januar 2024