Gå til hovedindhold

Ugens Aarhushistorie: Da jazzen ramte Aarhus og der blev danset på Apollo

Det er 100 år siden, at jazzen for alvor fik fat i aarhusianerne, og det markerer Aarhus Stadsarkiv med en artikelserie, som ser nærmere på de hoteller, der blev ramt af jazzfeberen, men som i dag er borte og glemt.  Et af de steder er Apollo i Vestergade, hvor fjedrene gulv og eva-likør fik gæsterne i den helt rigtige jazzstemning.

  • Læs op

Indhold

    Billede: Annonce bragt i Århus Stiftstidende 24. april 1921 i forbindelse med åbningen af Apollosalen med det fjedrende parketgulv. 

     

    Der var gang i gaderne i Aarhus i 1920’erne – med livemusik, danserinder, akrobatik og magikere blev der festet på byens hoteller og beværtninger. Jazzen havde ramt byen, og rundt omkring på de mange hoteller var der kabaretoptrædener, dansekonkurrencer, serpentineraftener og sjusser.

    Når man i dag går forbi det røde og det gule hus på Vestergade 41 og 43, vil man blandt andet passere reklamebureauet Grobowski og Café Exit. De to ejendomme gemmer på en lang historie, som går tilbage til første halvdel af 1700-tallet – det rødmalede forhus er en delvist bevaret bindingsværksbygning, mens forsiden på nr. 43 blev ombygget til grundmur i 1844. Var man kommet forbi i 1871, havde man i stedet set en kolonialforretning, små 30 år senere en cigarfabrik og en glarmester, og fra 1921 rummede ejendommene jazzballer, halve hummere og et fjedrende parketgulv. Hotel Apollo slog dørene op, da Aarhus var ramt af 1920’ernes jazzfeber, og de næste tolv år var stedet med til at sætte gang i festen i Vestergade.  

     

    Fra nøjsomhed til limfjordsøsters   

    Apollo var ikke det første hotel på adressen. Allerede i 1879 havde gæstgiver Ulkjær åbnet Gæstgivergården Nøjsomhed i nr. 43. Her kunne tilrejsende landboere få et hvil og en bid brød, mens deres hest kunne få en plads i den tilhørende stald. I 1887 ændrede han navnet til Hotel Nøjsomhed, og nogle år senere blev det udvidet, så nr. 41 også blev en del af hotellet.   

    Billede: Hotel Nøjsomhed fotograferet i år 1900. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling. 

    I 1921 overtog Gerda Marie Nielsen hotellet, og der gik ikke længe, før hun fik ændret nøjsomhed til fornøjelse. I første omgang omdøbte hun hotellet til Hotel Gammelgaard, men inden et år efter flytningen fik hun bevilling til at holde åbent indtil midnat. Hun fik hurtigt indrettet et nyt restaurationslokale, og hun omdøbte nu stedet til Hotel Apollo. Hvorfor hun lige valgte det navn, vides ikke, men måske det skyldtes, at det havde en mere eksotisk og spændende klang. Tidens jazzbølge var næppe gået fru Nielsens næse forbi, og med et menukort, der blandt andet bød på limfjordsøsters og halve hummere, og orkestermusik var hun klar til at slå dørene op og byde indenfor til fest.   

     

    Enkefruernes hoteller   

    Da fru Nielsen overtog hotellet, var hun 64 år og enke. Inden da havde hun i en lang årrække haft restauration sammen med sin mand i Vestergade 58, og da han døde i 1912, fortsatte hun i branchen. De følgende otte år drev hun deres fælles restauration videre, inden hun overtog lokalerne på den anden side af vejen. Fru Nielsen var ikke den eneste enkefrue, som drev hotel på denne tid, hvor det var udbredt, at fruen til en hotel- eller caféejer fortsatte som bevillingshaver efter mandens død. Ofte ansatte de bestyrere til at stå for den daglige drift af hotellet, og det gjaldt også fru Nielsen, som havde sin svigersøn, musiker og kapelmester Ditlev Jensen, ansat som bestyrer.  

     

    Jazz, dans og et fjedrende parketgulv   

    Ligesom mange andre beværtninger i denne periode havde Hotel Apollo fokus på musik, dans og optrædener. Det var ikke længere nok at tilbyde stillesiddende koncerter – kunderne ville have jazz og ud på dansegulvet. Og på Hotel Apollo forstod de at give de festlystne aarhusianere, hvad de ville have. Hver aften var der jazzbal fra kl. 21 til kl. 24, entréen var gratis, og indenfor bød menukortet på kulinariske oplevelser, mens et ottemands jazzband stod for den musikalske underholdning.   

    Apollo slog sig op på at være byens bedste jazz- og dansested, og det fjedrende parketgulv blev solgt som en særlig attraktion. Mens Hotel Apollo sjældent annoncerede med sine værelsespriser, blev der ivrigt reklameret for hotellets arrangementer i Århus Stiftstidende. Her i en annonce fra 28. maj 1930: ”Vi mødes i ”Apollo”. Koncert. Dansant. Fjedrende Parketgulv. Lækkert Smørrebrød”.   

    Hvor populært det fjedrende dansegulv i virkeligheden har været, er svært at sige, men de mange arrangementer og den ivrige annoncering virkede. Tilstrømningen til Hotel Apollo var stor, og personalet måtte lukke dørene kl. 23 for folk uden reservation. De, som havde forudbestilt bord eller var så heldige, at der stadig var plads, når de kom, kunne så til gengæld se frem til en aften spækket med underholdning. Ofte var det letpåklædte danserinder, som fremviste nye og fremmede danse som barfodsdans og fantasidans, men underholdningen kunne også være akrobatik, magi og dansekonkurrencer eller de særlige Evaaftener, hvor blev der serveret en gratis Evalikør til alle gæster. Hotellet blev omtalt som et sted, hvor stemningen hurtigt fik rystet gæsterne sammen, blandt andet med indslag, hvor personalet uddelte små kort med omkvæd, som gæsterne skulle synge med på. 

     

    Navneskift og nye tider   

    Festen på Apollo varede i 12 år. I 1933 lukkede hotellet, og lokalerne blev overtaget af C.C. Thislund, som omdøbte stedet til Café Nøjsomhed, og så vidt vides lukkede ned for hotelvirksomheden. Da Thislund overtog hotellet, var festen efterhånden stilnet af, og de før så livlige lokaler fik ikke længere den samme opmærksomhed. Samtidig var kl. 24-bevillingen udløbet, og Thislund fik afslag på sin ansøgning om fornyelse. Han skulle derfor lukke senest kl. 23. Efter to år ophævede Thislund caféen; manglen på midnatsbevilling, flere overtrædelser af lukkeloven og en kobling mellem Thislunds sene alkoholudskænkning og et voldeligt overfald i Grønnegade har nok gjort det svært at føre forretningen videre.  Stedet fik igen ny ejer, denne gang Arthur Marius Thomsen, som også holdt stedet som café, nu under navnet Café Alléenberg. Og sådan forblev det – der kom ikke flere annoncer om store orkesteraftener, jazzdans eller solistoptrædener, og caféen har højst sandsynligt levet et stille liv indtil slutningen af 1950’erne, hvor den ophørte.  

     

    Billede: Vestergade 41-43 fotograferet i 1996, hvor ejendommene var hjemsted for Computer Discount og Euro Pizza. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Læs mere på AarhusWiki 

    Se arkivalier om Vester 41 på AarhusArkivet

    Se arkivalier om Vester 43 på AarhusArkivet

     

     

     

    Sidst opdateret: 22. januar 2024