Ugens Aarhushistorie: Den kristne og den jødiske forretningsmand og andre “gravminder” ved Frederiks Allé

Billede: Harboe Meulengrachts gravmæle i Rådhusparken. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

 

Men hvem var de døde, og hvad kan de fortælle os i dag om den tid, de levede i? Har de døde et budskab til os?

De spørgsmål tager Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Teater, Den Gamle By, Besættelsesmuseet og Aarhus Domkirke op i en ny podcast- og byvandringsserie med navnet ”Gravminder”. “Gravminder” fortæller historier om spændende, afdøde aarhusianeres liv ved at tage udgangspunkt i de gravsten, monumenter, epitafier og lignende, der er rejst for at mindes dem. I den forbindelse stiller vi i dag skarpt på to personer fra Søndre Kirkegård og Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads.

 

Harboe Meulengracht: Den rigeste i Aarhus

Billede: Maleri med portræt af Harboe Meulengracht. Johan Emilius Bøgh, 1835, Den Gamle By.

 

Harboe Meulengracht blev født i Aarhus i 1767 og boede de første seks år af sit liv på Aarhus Mølle, som hans far ejede. Faderen evnede ikke at forvalte møllen og druknede i Mølledammen,  og moderen giftede sig igen med en købmand på Lille Torv, hvor Harboe Meulengracht skulle ende med at leve resten af sit liv.

Han blev købmand og begyndte at drive forretning sammen med sin ven og senere svoger, Peder Larsen Schmidt. I 1794 valgte de at splitte deres forretning mellem sig. Nu tog det fart for Harboe Meulengracht, der skabte sig en betydelig handelsvirksomhed med salg af førsteklasses isenkram. Han blev også skibsreder og ejede både handelsskibe, der sejlede over Atlanten, og jagtskibe til sæl- og hvalfangst ved Grønland. Fangsterne blev forarbejdet til tran i hans trankogeri, der lå uden for Aarhus. Det tjente han godt på, da det meste belysning på dette tidspunkt bestod af tranlamper.

I 1816 byggede han den store købmandsgård, Det hvide palæ, på Lille Torv 2. Bygningen står endnu, om end noget ombygget. Her boede han med sin hustru, Maren Jensdatter Schmidt, som han fik ti børn med. Det hvide palæ var en af byens fornemmeste bygninger, og når der var kongeligt besøg i Aarhus, logerede de royale gæster ofte her.

Harboe Meulengracht blev en vaskeægte matador og var en af byens absolutte spidser. Han var medstifter af den prestigefyldte Kronprindsens Klub og æresmedlem af Polyhymnia, der var en klub for byens bedste borgerskab. Han blev udnævnt til ”agent” – en meget eftertragtet titel, man fik, når man blev kongelig hofleverandør. Han fik også titel som justitsråd som bevis på hans position i den danske rangfølge.

Harboe Meulengracht døde af alderdom i 1853, 86 år gammel – en meget høj alder at nå i hans samtid. Han blev begravet på Søndre Kirkegård, og hans gravminde står i dag i den sydlige ende af Rådhusparken. Gravmindet er et familiegravsted, men kun hans navn nævnes på stenen, hvilket sætter ham i centrum af familien.

 

Levin Michelsen: Buntmager med forretningssans

Billede: Levin Michelsens gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Lige på den anden side af Frederiks Allé ligger et lille, indhegnet område, der er Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads. Her står gravmindet for den jødiske buntmager Levin Michelsen. Det er er en halvbuet sten med udhuggede efeuranker og et lyst midterfelt, der bærer en inskription med hans navn.

Levin Michelsen blev født den 1. januar 1787 et sted i Preussen. Han kom til Aarhus i 1821 sammen med sin hustru, Esther Goldschmidt, og deres to børn, Helene og Jacob. De bosatte sig i Bispegyden, hvor Hotel Royal i dag ligger. Her etablerede Levin Michelsen sin buntmagerforretning, hvor han solgte skind- og pelsvarer, som han selv fremstillede.

I maj 1822 blev Levin Michelsen en del af en større annoncekrig i Aarhus Stiftstidende, da han indrykkede en advarsel mod at bruge et såkaldt ”Probat Middel” til konservering af pelse, der var blevet reklameret for i en tidligere avis. Efter advarslen indrykkede en anonym skribent en klage over Michelsen og beskyldte ham for at være drevet af ”Ondskab” og ”Egennytte”. Herefter fulgte flere hidsige annoncer, hvor Levin Michelsen og den anonyme skribent kritiserede hinanden i stærke vendinger. Levin Michelsen forstod dog at udnytte opmærksomheden til sin fordel og begyndte at tjene penge på at udstede garantier på sine varer for småbeløb.

Levin Michelsen var dygtig til sit arbejde. Hans produkter fik et godt ry og kunne købes hos forhandlere både i Horsens, Vejle, Fredericia og Varde. Han havde penge nok til at have flere tjenestefolk og kunne gifte sin datter væk til en af byens rige købmænd, Julius Dessauer. Hun døde dog af sygdom året efter vielsen og er gravlagt nær sin far.

Den 25. juli 1856 mistede Levin Michelsen sin hustru, og knap to måneder senere solgte han deres hjem, som de havde boet i, siden de slog sig ned i Aarhus. Køberen var gæstgiver Frederik Larsen, der nu kunne ombygge og udvide sin gæstgivergård til Hotel Royal. Levin Michelsens nye bopæl kendes ikke, men han flyttede sandsynligvis ind hos sin søn og blev forsørget der.

Den 20. maj 1857 døde Levin Michelsen efter længere tids svagelighed. Han blev 70 år gammel.

 

Vil du høre podcasten og gå den historiske byvandring?

Find ruterne på app’en OpdagAarhus, der kan downloades gratis, hvor du normalt finder dine apps. Søg efter “Gravminder”, vælg en rute og find første stop, så du kan starte din byvandring. Ruternes historier kan også findes på stadsarkiv.aarhus.dk under Byhistorie, hvor “Gravminder” ligger som underside. Her ligger også et link til podcasten, der fortæller om dødens og begravelsernes historie i Aarhus og serverer tre historier fra hver rute på et sølvfad for lytteren.