Ugens Aarhushistorie: Englænderne kom med jernbanen

Billede: Lokomotivfører Richard Thurlow, hustruen Martha, samt døtrene Mathilde, Isabella, Jenny, Richanda og Mary Ann. Fotograf H. Eilmann, ca. 1860 Aarhus Stadsarkiv.

Det gamle billede er såkaldt et vitrotypi, der består af et undereksponeret og bleget kollodiumnegativ på glas. Ved at dække negativets bagside med sort lak eller et stykke sort fløjl fremstod vitrotypien som et direkte positivt fotografi. Det er taget omkring 1860, og tidens tand har været lidt hård ved billedet. På billedet ses Richard og Martha Thurlow med deres fem døtre, Mathilde, Isabella, Jane Mary (kaldet Jenny), Richanda og Mary Ann.

Familien kom oprindeligt fra England, men flyttede i 1853 til Flensborg, og da Den Sydslesvigske Jernbane mellem Flensborg-Tønning åbnede året efter, blev Richard ansat som fyrbøder på toget. Kort efter blev han forfremmet til lokomotivfører. Hvorfor familien tog turen til Sydslesvig, siger kilderne ikke noget om, men at det har været knyttet til jernbaneetableringen, der blev påbegyndt i 1852, er rimeligt sandsynligt. Sikkert og vist er det, at Richard i januar 1865 blev ansat som lokomotivfører i Aarhus, hvor han var ansat indtil sin pensionering i 1893.

I Aarhus bosatte familien sig i en nu nedreven ejendom på Frederiks Allé 44 mellem Søgade og Skt. Nicolaus Gade. Da de først flyttede ind i ejendommen, hørte den under Viby Kommune, så for at finde dem i folketællingen fra 1870, må man kigge under Viby Sogn, Marselisborg Mark. Senere i 1870 blev det nye bykvarter Frederiksbjerg indlemmet i Aarhus Købstadskommune.

Sorg i Stiftens spalter

For at følge den engelske families liv i Aarhus kan vi blandt andet dykke ned i Århus Stiftstidendes gamle aviser. Her er det desværre beretninger om sorg og tab, der fylder mest. Første gang er blot fire år efter ankomsten til Aarhus, hvor der 21. april 1869 står i avisen: ”At vor kjære Datter, Mathilde Thurlow, 22 Aar gammel, efter 8 Dages Sygdom er hensovet igaar Morges, bekjendtgjøres herved af hendes sørgende Forældre og Forlovede.” Mathilde var parrets ældste datter.

I 1872 finder vi den mellemste datter, Jenny, i den danske udvandredatabase. Som en nygift 18-årig tog hun, som mange andre danskere i denne periode, en enkeltbillet til Amerika med manden Jens Christian Thustrup, der kom fra Grenå.

I 1881 måtte Richard og Martha også tage afsked med deres næstældste datter Isabella, der dør 29 år gammel. I avisen kan man læse: ”At vor Dyrbare, altopoffrende Datter, Isabella, efter Aars tiltagende Svaghed pludselig d 8de dennes er bleven hjemkaldt til sin Frelser, under et kort besøg i Odense, bekjendtgøres herved sørgeligst af hendes dybtsørgende Forældre og Sødskende. Gud styrke os i vor tunge Sorg.” Blot en måned tidligere havde Richard og Martha også mistet et barnebarn, da yngstedatteren Mary Anns lille datter døde.

I Amerika havde Jenny i mellemtiden fået tre børn i Chicago, hvoraf den yngste blev opkaldt efter den afdøde søster Isabella. I 1886 måtte Richard og Martha i Stiften bekendtgøre, at nu var også Jenny død, 33 år gammel efter "faa Dages haarde Lidelser". Annoncen kom i avisen over tre uger efter datterens død, hvilket tyder på, at den sørgelige nyhed havde taget noget tid om at nå frem til familien i Aarhus.

Tilbage var nu blot de to yngste døtre, Richanda og Mary Ann, der var blevet gift med hhv. lokomotivfører Alfred Tøjberg og værkmester Christian Jørgensen.

De engelske aarhusianere

At der i Aarhus på dette tidspunkt fandtes en engelsk lokomotivfører, var ikke tilfældigt. Og Richard var bestemt ikke den eneste englænder, der var kommet til Aarhus med jernbanen. I Stiften kan vi se, at Richard i august 1878 samtidigt med to af hans engelske lokomotivkolleger, Marston Manthorpe og George Bailey, søgte om dansk indfødsret. I Dansk Demografisk Database, kan vi dog se, at han først fik det bevilget i 1887, hvor Manthorpe og Bailey fik det bevilget i hhv. 1880 og 1884.

Helt tilbage til de allerførste planer om etablering af et jysk jernbanenet var englænderne involveret. Dels for at trække på englændernes erfaring og materiel, da landet allerede havde en veludviklet jernbaneindustri, dels for at løsne båndene til Tyskland, med hvem Danmark var i krig med fra 1848-1851. Den første jernbane, Richard havde arbejdet på i Sydslesvig, der på dette tidspunkt var en del af det danske rige, blev drevet af det engelske firma Peto, Brassey & Betts. Det var samme firma, der kom til at bygge og drive den østjyske bane, der begyndte med et spor mellem Aarhus og Randers i 1862. Peto, Brassey & Betts leverede en pakkeløsning, der ud over anlæggelse og drift af banen også leverede lokomotiver, stationsbygninger og altså også en del af personellet – herunder arbejdere til anlæggelse af banen, ingeniører, maskinarbejder, tog- og lokomotivførere mm. I 1867 blev driften af banen overtaget af den danske stat, men nogle af englænderne blev hængende i Aarhus.

En gammel hædersmand

I januar 1890 havde Richard Thurlow 25 års-jubilæum som lokomotivfører i Aarhus, hvilket blev belønnet med et sølvbæger fra de nærmeste kolleger samt en musikalsk morgenhilsen. Thurlow blev i forbindelse med jubilæet beskrevet som den ældste lokomotivfører på de jyske og fynske jernbaner, og det blev fremhævet, at han havde en utrættelig flid og var pligtopfyldende.

I 1910 blev Richards 83-års fødselsdag markeret i Stiften med en artikel med billede, hvor ”den gamle Hædersmand” med det ualmindelige gode helbred blev kommenteret. Muligvis blev Richard ”blot” 81 år gammel, da de officielle kilder skifter mellem at angive hans fødselsår til 1827 og 1829. Syv år senere kunne den gamle engelske krop dog ikke mere. Knap 90 (eller 88) år gammel døde Richard Thurlow, hvilket var en imponerende alder for godt 100 år siden. Lige til det sidste boede Richard i lejligheden på Frederiks Allé 44, der dermed var hans hjem i over 50 år.