Ugens Aarhushistorie: Erhverv Aarhus 160 år – Handelsstanden drev byens udvikling frem

Billede: De store købmandsgårde var travle arbejdspladser for rigtig mange af byens indbyggere i 1800-tallet. Her er det Marcus Galthen Bechs gård i Badstuegade, hvor Borgporten i dag er opført. Hammerschmidt Foto, 1890, Aarhus Stadsarkiv.

 

Da Aarhus Handelsforening blev stiftet i 1862, var Aarhus en by med godt 11.000 indbyggere. Ud af disse gik 86 af byens mest fremtrædende borgere sammen 2. oktober, hvor de underskrev vedtægterne for den forening, der nu under navnet Erhverv Aarhus kan fejre 160 års-jubilæum.

 

Krig og korn

Forud for stiftelsen af handelsforeningen i 1862 var gået en turbulent periode med hårde tider – ikke bare for byens handelsstand, men for hele landets befolkning. Første del af 1800-tallet havde været en sparsommelighedens periode, præget af de besværlige og trange kår, som fulgte efter Napoleonskrigene med bombardementet af København i 1807, statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814. Et konkret eksempel på begivenhedernes påvirkning på de aarhusianske købmænd ser man i korneksporten. Den vigtigste eksportvare fra Aarhus havde i århundrede været kornprodukter, og Norge var indtil Napoleonskrigene den største aftager af kornet. Med tabet af Norge blev den før så lette afsætning af kornprodukterne nu besværliggjort. Samme år indførte England en høj told på korn for at beskytte deres eget marked, hvilket ikke hjalp på situationen for de aarhusianske købmænd.

Til sammen var begivenhederne i starten 1800-tallet et stort tilbageslag for det aarhusianske handelsliv, og flere aarhusianske købmand gik fallit. Der var endnu mange år før velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, blev etableret, så alle samfundslag måtte være deres egen lykkes smed. For købmændenes vedkommende gjaldt det de første år om at holde omsætningen lille og udgifterne små.

 

Alsidige købmænd

Initiativet vandt dog frem, og eksempelvis havde købmand M.G. Bech fra sin store købmandsgård i Badstuegade god succes med at eksportere benmel til England, hvor det blev benyttet som gødning, lige som han fik opbygget en kradsuldsforretning. Bech var nogle årtier senere blandt stifterne af handelsforeningen. Ligesom Bech tjente de fleste byens købmænd også deres levebrød gennem andre forretninger end blot købmandshandel. Fra Vestergade 11 tjente købmand Hartvig Rée gode penge på et sukkerraffinaderi, mens købmændene Harboe Meulengracht og Jens Peter Hammershøj drev sæl- og hvalfangst ved de grønlandske kyster og brugte spækket til at lave tran til belysning. Andre købmand drev også brændevinsbrænderi, avlsbrug, rederivirksomhed eller andet. Eksemplerne viser, at fælles for de fleste handelsfolk i første halvdel af 1800-tallet var, at alle æg sjældent blev lagt i en kurv.

Det var blandt handelsstanden, at man fandt byens mest indflydelsesrige borgere. Med deres købmandsgårde var de med til at forme byens fysiske udtryk, ligesom de også var med til at sætte den politiske dagsordenen i byen med flere pladser blandt de eligerede borgere og senere i borgerrepræsentationen. Den indflydelse gjorde sig også gældende, når det kom til havnen.

Der havde været havn ved Aarhus i form af anløbspladser langs åens bredder i hundredvis af år, men havnen var lille og lå inde i åen. Selvom der var færre handelsskibe, end der havde været 100 år før, var skibene blevet større, og de første dampskibe havde også set dagens lys. De største skibe kunne ikke gå ind i åhavnen og måtte derfor ligge på reden og blive betjent med pramme. Aarhus var derfor ikke en attraktiv havn for udenbys handlende. Selvom handelsstanden endnu ikke var officielt organiseret, var de aarhusianske købmænd ikke sene til at bruge deres indflydelse til at presse på for bedre forhold. Fra midten af 1840’erne til 1861 skete der derfor store forandringer, da kysthavnen blev anlagt med havnebassiner, moler, pakhuse og nye og moderne anlægspladser til blandt andet dampskibe og store sejlskibe. Den nye havns betydning for byens udvikling og handelsstandens opblomstring er svær at undervurdere.

Samtidigt ophævede englænderne i 1846 den høje told på korn, og i 1848 blev den første direkte dampforbindelse mellem Aarhus og England oprettet. Krigene mod Tyskland i 1848-50 og igen i 1864 var med til at styrke handelsforholdet til England, som blev så vigtigt for storkøbmænd som Hans Broge og svigersønnen Otto Mønsted, der grundlagde margarineimperiet OMA.

 

Byens fremmeste mænd

Med grundloven i 1849 var foreningsfriheden blevet sikret, og med næringsloven i 1857 blev købstædernes privilegier samt håndværkerlavene afskaffet.  Overalt i landet begyndte foreninger af alle slags at blive dannet, og i Aarhus kunne handelsstanden også se fordele ved en bedre organisering. Sammen stod man stærkere, og det blev tydeligt, at man i forening kunne skabe bedre vilkår for købmandsstanden som helhed. Specielt i arbejdet omkring etableringen kysthavnen, men også ved jernbanelinjen mellem Aarhus og Randers i 1862, var byens købmand blandt de fremmeste fortalere. I 1861 blev Aarhus Købmænds Hjælpekasse etableret, og allerede året efter var der stiftende generalforsamling for Aarhus Handelsforening.

Både byen og handelsstanden var på vej ind i en rivende udvikling, da der i oktober 1862 blev afholdt stiftende møde i Aarhus Handelsforening. Hjulpet godt på vej af industrialisering og urbanisering var det var i høj grad handelsstandens fortjeneste, at Aarhus i sidste halvdel af i 1800-tallet eksploderede i vækst.

Blandt foreningens stiftere var flere af byens fremmeste borgere – blandt andre Hans Broge, der i de kommende år fik endnu større betydning, den aldrende Marcus Galthen Bech, medstifteren af Ceres M.C. Lottrup, den unge fremadstormende købmand J.M. Mørk, der som blot 32-årig var blevet formand for borgerrepræsentation to år tidligere, og mange, mange andre personer, som kom til at spille en stor rolle i byens udvikling. Det ser vi nærmere på i næste uges artikel.

Billede: Kysthavnen under anlæggelse – her illustreret efter kunstnerens barndomsminder fra 1840’erne, med den ledende ingeniør P.A. Freund yderst til højre. Skolebakken er endnu ikke anlagt, og de ejendomme, der ses på billedet, er bagsiden af Mejlgade. Akvarel af Frederik Visby, Den Gamle By, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.