Ugens Aarhushistorie: Fra proper mission til kabaret og koncert i Ryesgades glemte hotel

Billede: Mellem Chas. E. og Hammerschimdts store hjørnebygning lå - og ligger – Ryesgade 3, hvor der gennem 65 år var hoteldrift. Her er det Ejegod Mortensens Hotel Prinsen, vi kan se i 1963. Fotograf Børge Venge, 1963, Aarhus Stadsarkiv.

Der var gang i gaderne i Aarhus i 1920’erne – med livemusik, danserinder, akrobatik og magikere blev der festet på byens hoteller og beværtninger. Jazzen havde ramt byen, og rundt omkring på de mange hoteller var der kabaretoptrædener, dansekonkurrencer, serpentineraftener og sjusser.

 

I 1900 åbnede marskandiser J. Søndergaard et missionshotel i Ryesgade 3. Her kunne de rejsende indlogere sig på et af hotellets 20 værelser, som kostede fra 75 øre og opefter pr. nat. Da der var tale om et missionshotel drevet på et kristent grundlag, kunne gæsterne ikke købe alkohol, ligesom dans ikke var tilladt. Missionshoteller og afholdsrestauranter var et udbredt fænomen i særligt første halvdel af 1900-tallet. De var i høj grad drevet af kristne kvinder og mænd, som gik ind for afholdenhed og ønskede at danne modvægt til restaurationsbranchens alkoholkultur. Der synes også at være blevet levet en stille tilværelse på missionshotellet i Ryesgade, hvor gæsterne kunne købe en bid brød og nyde det store læseværelse og den propre betjening, som stedet reklamerede med. Men i 1912 lukkede missionshotellet, lokalerne blev overtaget af en ny hotelejer, og i 1920 var afholdsstilen blevet erstattet med kabaret, koncert og dans.

 

Frokostkabaret, en næsefløjte og en tvangsauktion 

I 1919 overtog hotelejer L.H. Petersen lokalerne i Ryesgade 3. Petersen blev hurtigt grebet af den nye jazzbølge, og han var ikke interesseret i at drive et missionshotel – der skulle være fart over feltet, og dét blev der. I begyndelsen døbte Petersen stedet Hotel Bristol, men efter et år på adressen genåbnede stedet som Hotel Terminus med jazz, dans og udskænkning af spiritus. Petersen havde fået indrettet nye selskabslokaler, hvor gæsterne kunne komme til nytårsaften med musik og spisning, ligesom der blev reklameret med ”Frokostretter og Cabaret” – et tilbud, der gik igen på flere hoteller i denne periode, enten som frokost- eller aftenmenu. Petersen fik også indrettet et nyt koncertlokale, hvor orkestre og solister skulle underholde gæsterne med musik og med deres jazzede toner få dansegulvene til at ryste. Indimellem var det Frk. Møllers Trio, som stod på scenen, men ellers var koncerterne gerne med dirigent Aage Rasmussen, som blandt meget andet medbragte trommer, kastagnetter, et klokkespil, og en næsefløjte til at fyre op under de danseglade gæster.

Ligesom mange andre hoteller og restauranter gjorde Petersen altså meget ud af at indrette hotellet til 1920’ernes stemning med dansemusik og underholdning. Om det var de mange arrangementer, der begyndte at tære på hotellets økonomi vides ikke, men det gik i hvert fald ikke alt for godt, og i 1927 blev hotellet solgt på tvangsauktion. Petersens tid i Ryesgade 3 var forbi, men det var festen ikke. Hotellet blev straks købt af Hans V. Elmer, som genåbnede stedet under navnet Elmers Hotel og fortsatte stilen med dans og musik.

 

Præmiedans, jonglører og en tankelæser ved navn Rasini 

Da Elmer flyttede ind i Ryesgade 3, havde han i 12 år været leder af Folkets Hus i Amaliegade, hvor der også blev afholdt danse- og musikarrangementer. Han var altså ikke helt ny i branchen. Elmer sørgede da også for at holde gang i festen på sit hotel. Han arrangerede koncerter og hyrede forskellige solister og danserinder eller andre, som havde et talent. Underholdningen mindede om programmerne på mange af de andre hoteller, caféer og normalt stilfærdige restauranter, som forsøgte at tilpasse sig til 1920’ernes jazzfeber ved at indrette dansesale, hyre jazzorkestre, og arrangere underholdning, som bar præg af at være anderledes og mystisk. På Elmers Hotel kunne gæsterne måske opleve endnu mere end på det tidligere Hotel Terminus – der var i hvert fald et væld af arrangementer. Mens koncertscenen blandt andet bød på “The Rhytmic Boys” og den populære sangerinde Viola Kirkegaard, kunne gæsterne også opleve nytårsaften i ”Champagnehulen” eller “Aarhusianer-Aften” med præmiedans, hvor der var præmier på højkant til dem, som deltog. Derudover blev der annonceret med alt fra magikere og bugtalere til steppedansere, jonglører og udenlandske danserinde, som fremviste særprægede danse. En overgang annoncerede stedet endda med at have besøg af en tankelæser, som kaldte sig Rasini, og angiveligt skulle være den bedste i Skandinavien.

Elmer døde i 1931 som 48-årig, men det stoppede ikke festlighederne lige med det samme. Elmers hustru, Nathalie Camilla Elmer, fik bevilling til at holde åbent til kl. 01, og de næste syv år holdt hun gang i festen på hotellet, indtil også det en dag var slut. 

 

Endnu en tvangsauktion og endnu et hotel 

Måske brændte 1920’ernes festgejst langsomt ud, måske begyndte udgifterne til de mange arrangementer at overstige indtægterne, og i 1937 satte fru Elmer hotellet til salg. Små 11 år efter, at Elmers Hotel var åbnet, endte dets skæbne på samme vis som Hotel Terminus, da hotellet blev solgt på tvangsauktion i 1938. Det blev købt af restauratricen Elfrieda Petersen, som ændrede navnet til Hotel Aarhus, men hun blev ikke hotellets sidste ejer. Det var et udbredt fænomen, at hoteller, caféer og restauranter havde mange ejer- og navneskift, og nogle gange gik der mindre end et år imellem.  

I Ryesgade 3 var der hoteldrift i sammenlagt 65 år, og i løbet af den tid nåede syv hoteller at åbne og lukke igen. Den sidste ejer blev hr. Ejegod Mortensen, som købte hotellet af fru Petersen i 1939 og omdøbte det til Hotel Prinsen. Hotel Prinsen fortsatte indtil 1965, og blev det sidste hotel på adressen.