Ugens Aarhushistorie: Fredens Torv bliver endelig fredeligt

Billede: Fredens Torv set fra hjørnet ved bodegaen Kurts Mor i juli 1999. Torvet var på det tidspunkt godt slidt. Den røde bygning gemmer på en af arkitekten Vilhelm Schrøders senklassicistiske bygninger i nr. 6, der i 1942 havde fået en ekstra etage påmuret. Torvet er helt domineret af biler og den store gavlreklame. Fotograf: Anita Strømberg Kimborg, 1999.

 

Tyske tropper stod i byen

Det gamle torv med det poetiske navn blev anlagt i midten af 1800-tallet. Beslutningen blev taget i 1849, hvor Treårskrigen stadig rasede, og Aarhus var besat af tyske tropper. Danskerne trak sig året efter sejrrigt ud af krigen, og navnet, der blev besluttet i krigens sidste år, 1850, skulle nok udtrykke et håb om en langvarig fred. Et håb, der blev spoleret i 1864, hvor byen atter blev besat af tyske tropper – og denne gang led Danmark et svidende nederlag til den tyske overmagt.

Forud for anlæggelsen af Fredens Torv var området sparsomt bebygget og var en del af bymarken og lå dermed uden for byen. Den nærmeste bebyggelse lå i Fiskergade og Mindegade, der ligesom i dag bugtede sig langs åens sydside. På den anden side af dem var der marker og haver. Passagen fra Skolegade hen over åen og gennem Mindegade til Dynkarken og Spanien førte både til de nyere havnemoler, der lå ud for åens udmunding, og til byporten mod syd, Mindeport.

Mindegades største ejendom var adelsgården Trods Katholm fra 1606, som kom til at præge Fredens Torvs ene side. I 1816 opførtes således en lang sidelænge til gården for handelshuset Mussmann & Schwedler, og i 1847 lod brændevinsbrænder Søren Thomsen opføre et imponerende treetagers pakhus med facade i grundmur og stadig synligt bindingsværk mod gården. Det har i dag adressen Fredens Torv 1-3.

 

Byens første planlagte kvarter

Da beslutningen om anlæggelsen af Fredens Torv blev taget, var den en del af det første planlagte bykvarter i Aarhus uden for købstadsgrunden. Torvet og den tilstødende Fredensgade var sandsynligvis udlagt af landinspektør Troels Wilhelm Honum, mens arkitekturen blev præget af arkitekten Hans Wilhelm Schrøder. Torvet og Fredensgade blev disponeret af et interessentskab ejet af tre mand, som vi i dag ville kalde byudviklere. Trekløveret var den nævnte brændevinsbrænder, Søren Thomsen, amtmand, prokurator, godsejer af Moesgaard og politiker Torkild Christian Dahl og prokurator og embedsmand J. Chr. Hee.

Thomsen var ejer af jorden i området og havde også i mellemtiden købt Trods Katholm. Han afviklede i 1846 sin oprindelige forretning, og satte sine tofter i bymarken til salg. De blev overtaget af det nævnte interessentskab, der også købte Trods Katholm. Hee var den første til at få opført en ejendom ved det nye torv; nemlig Fredens Torv 6. Ejendommen blev opført i arkitekt Hans Wilhelm Schrøder enkle, symmetriske og klassicistiske stil, der også ses i de i dag fredede ejendomme på Mindegade 8 og Mejlgade 7. Fredens Torv 6 blev dog ombygget i 1942 og fik en ekstra etage på. Mindegade 8 tilhørte byens kommende storkøbmand, Hans Broge, der således var med til at føre den nye arkitekt frem.

Schrøder stod også bag Fredens Torv 7-9, lige som man tilskriver ham nr. 12, og hans stil kom til at danne forbillede for mange af torvets og Fredensgades andre bygninger, der er præget af pudsede facade i senklassicistisk stil. Mod torvets vestside finder man de ældste eksempler i Aarhus på dybe grunde med forhus, mellemhus og baghus.

Det nye smarte kvarter blev hurtigt attraktivt for borgere fra byens elite. Ingeniørofficeren Enrico Dalgas, der blev kendt som ”hedens opdyrker” og medstifter af Det Danske Hedeselskab, boede en overgang i Fredens Torv 7, og storkøbmanden Louis Hammerich havde sin herskabsbolig i nr. 12 i de stuer, som i dag rummer hotel Villa Provence.

 

På vejen til stationen

Fredens Torv lå de første år forholdsvis isoleret lige uden for bykernen, men i 1862 blev dette fuldstændig ændret, da jernbanen kom til byen. Den nye banegård blev bygget i købstadskommunens allersydligste ende. For at komme fra byen til banegården måtte man over Mindebroen, og Fredens Torv var pludselig et knudepunkt for trafik til og fra banegården. Det varede indtil 1884, da Sct. Clemens Bro blev indviet og Søndergade blev byens nye hovedvej mod banegården.

Med tiden faldt torvets status. Måske fordi der kom mere trafik og mere tung virksomhedsstøj. F.eks. fra det store stål- og jerngrossistfirma Rahr, drevet af far og søn, og senere af det endnu større firma i samme branche, Brdr. Kier A/S.

I stadsarkivets samlinger finder vi flere erindringer, der berører livet på torvet. De fortæller en historie om, kvarteret blev et område for småhandlende og mindrebemidlede. Tømrermester Kaj Fisker omtaler i 1981 sin opvækst i Fredensgade 20:

"Vi var 10 voksne og en halv snes børn i fem små lejligheder med toilet i gården, hvor der også var en hestestald. I et kvarter, hvor børnene skulle kridte skoene og stå fast. Dagligdagen i miljøet med dets mange småhandlende og værtshuse kunne være særdeles hårdt og kontant. Men også levende og spændende på en måde, børn i dag ikke kender."

 

Byvandring

I anledning af torvets omdannelse inviterer Aarhus Kommune og Aarhus Stadsarkiv til byvandringer med stadsarkivar Søren Bitsch Christensen tirsdag den 23. august og onsdag den 24. august, begge dage kl. 15-16.30. Tilmelding er nødvendig og kan gøres på nedenstående link: