Ugens Aarhushistorie: Hundrede småbørn havde dagligt “asyl” i Børnely

Billede: Den nyrenoverede ”Mejlen” i Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 i 2015. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

Fredede bygninger i Aarhus

Aarhus rummer mange spændende og bevaringsværdige bygninger. Men en gruppe træder frem. Det er de bygninger, der siden bygningsfredningsloven i 1918 er blevet fredet. I en artikelserie ser Stadsarkivet nærmere på udvalgte fredede huse deres historie og deres særlige kvaliteter. 

Sct. Stefanforenings Børneasyl

I dag går bygningen under navnet Mejlen, men da den blev indviet i januar 1884, var det under navnet Stefanforenings Børneasyl, der dog hurtigt blev ændret til Børnely. Bygningen blev nemlig opført som byens blot anden børnehave – eller børneasyl, som det hed dengang. Hans Hartvig Seedorffs Stræde havde dengang det gangsteragtige navn Pistolstræde. Officerer ved 3. dragonregiment havde i sin tid skydebane på området, der fik navnet deraf. I 1892 blev navnet ændret til Asylvej, der igen i 1938 blev til Asylgade for atter i 1977 at skifte navn til det nuværende Hans Hartvig Seedorffs Stræde, opkaldt efter den aarhusianske forfatter.

Da asylet Børnely blev opført i 1880’erne, var det for at opfylde et stort og stigende behov for pasning af børn fra fattige familier. Fra 1860’erne og frem oplevede Aarhus en voldsom befolkningsfremgang. Fra at have haft godt 7.000 indbyggere i 1841 rundede Aarhus i 1901 et indbyggertal på 50.000. En betydelig del af de nye aarhusianere var fattigfolk fra landet, der søgte bedre muligheder inde i byen. I disse hjem var det nødvendigt med to indkomster, og i andre familier blev konen efterladt alene, hvorfor behovet for institutioner som Børnely, som kunne passe børn, mens forældrene var på arbejde, var stort.

Bygget for private midler

Børnely var ikke noget kommunalt foretagende, men blev stiftet af Sct. Stefansforeningen, der var en søsterforening til Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg. I juli 1882 anmodede Stefansforeningen byrådet om at skænke en grund eller på anden måde yde økonomisk tilskud til opførelse af et nyt børneasyl. I Aarhus fandtes i forvejen Arveprinsesse Carolines Børneasyl, men grundet det stigende behov for pasning af børn gav byrådet Stefansforeningen tilsagn om et tilskud, der i marts 1883 blev fastsat til et rentefrit lån på 5.000 kr. Til gengæld skulle der i asylet indrettes to værelser med plads til seks-otte anbragte småbørn. Stefansforeningen fik selv en aftale i stand med købmand Spliid, der for 10.000 kr. solgte den bagerste del af hans grund på Frederiksgade 75-77 til det nye byggeprojekt.  

Med det formelle på plads skulle finansieringen nu sikres, og her var det især byens borgerfruer, der trak i arbejdstøjet. Knap 15.000 kr. skulle indsamles. Pengene blev indsamlet sideløbende med, at byggeriet af det nye børneasyl tog form. I Århus Stiftstidende 10. marts 1883 blev byens borgere opfordret til at yde et bidrag, og ud over den løbende indsamling blev arrangeret en stor basar, der strakte sig over dagene 7., 8. og 10. februar 1884 – altså efter bygningen var indviet. Kasserer for basaren var storkøbmanden Hans Broge, og mange andre af byens mest prominente borgere arbejdede aktivt i indsamlingen eller donerede penge til samme. Ud over penge blev der også indsamlet industrigenstande, fødevarer, vine og frugt, som alt sammen blev solgt på basaren.

To søstre og 100 børn

10. januar 1884 blev Stefanforeningens Børneasyl indviet af biskop dr. Fog, og de efterfølgende dage var den smukke bygning åbent for nysgerrige borgere, inden den blev indtaget af byens fattige børn.

Der var fra første færd fuld smæk på brugen af det lille asyl. Da Stefansforeningen i 1886 holdt årsmøde i Vor Frue Kirke, kunne pastor Seidelin berette, at Børnely hver dag tog sig af henved 100 småbørn, som i de hårde vintermåneder også blev bespist med middagsmad. De mange børn blev blandt andet underholdt med arbejde i små værksteder, som diakonisserne havde sat op.

Derudover var bygningen også omdrejningspunktet for mange andre af foreningens aktiviteter som børnegudstjenester, Blå Korsmøder og Ydre Missionsmøder. De to små værelser, der efter kommunens anvisning var blevet indrettet til anbragte småbørn, blev aldrig taget i brug til dette. I 1885 blev lokalerne i stedet indrettet som bolig for foreningens to menighedsdiakonisser, hvor blandt andre diakonissesøster Gerda nåede at bo fra 1886 til sin død i 1943.

Børnely blev til Mejlen

Børnely fungerede som børnehave frem til 1954, hvor den blev flyttet til nye lokaler i Valdemarsgade. Institutionen findes stadig, men er i dag midlertidigt genhuset på Godsbanen. Da Børnely havde forladt de gamle lokaler på Asylgade, blev de overtaget af Aarhus Kommune, der flyttede en ungdomsklub ind i det gamle børneasyl. Ungdomsklubben blev kaldt Mejlen efter dens tidligere placering i Mejlgade, og bygningen er siden også benævnt med den titel. I huset åbnede også Seniorklubben Mejlen, og hvor ungdomsklubben lukkede i 1966, fortsatte seniorklubben i bygningen. Omkring 1970 blev bygningen lejet ud til Røde Kors, der i de efterfølgende år brugte bygningen til forskellige formål, ligesom Aarhus Marineforening fra 1983 også holdt til i bygningen.

Billede: Unge på motorcykler foran Ungdomsklubben Mejlen i 1960’erne. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1962, Aarhus Stadsarkiv.

Arkitektur og fredning

I 2011 solgte Aarhus Kommune den nu fredede ejendom til ejendomsudvikler Steen Mengel, der lod Mejlen gennemgå en omfattende renovering, der blandt andet indbefattede en rekonstruktion af husets oprindelige tre skorstene, der i de mellemliggende år var blevet fjernet. I 2013 lejede Galleri V58 sig ind i bygningen, hvor de stadig holder til i dag. At bygningen blev fredet, kan vi i dag i høj grad takke arkitekt Nina Ventzel Riis for, da det var hende, der stillede forslag om fredningen efter at have skrevet om bygningen som ph.d.-studerende. Efterfølgende var det også hende, der bistod Mengel i renoveringen af ejendommen.

Bag de oprindelige tegninger til den smukke bygning stod arkitekt Carl Lange, der i Aarhus også står bag et væld af andre bygninger – heriblandt kasernen på Vester Allé og Wormhus på Clemens Bro. Børneasylet blev opført i samme stil som Diakonissestiftelsen på Frederiksbjerg – om end i noget mindre målestok.  Stilarten er såkaldt historicistisk med et gotiske præg, hvilket gør, at den lille bygning har træk, der minder om herregårde eller ligefrem en kirke. Carl Lange designede bygningen til at være fritstående med facader til tre sider og et lille klokketårn over hoveddøren. I fredningssagen fra 2009 står der blandt andet, at bygningen fremtræder ”med stor originalitet med en høj bearbejdningsgrad i murværk, støbte detaljer”, og så har bygningen endog sine oprindelige vinduer og døre endnu.

Ud over at bygningen gemmer på historien om det hastigt voksende bysamfund i slutningen af 1800-tallet, fortæller Mejlen også historien om diakonissebevægelsen, hvor det ikke blot var bevægelsens søstre, der gennem ord og handling skulle sprede det kristne budskab, men også bevægelsens bygninger, der skulle udtrykke formåen, styrke og varighed.

Læs mere om Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 på AarhusWiki.dk

Læs mere om fredede ejendomme i Aarhus på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 på AarhusArkivet

Se film om Aarhus' fredede ejendomme på Stadsarkivet filmkanal