Ugens Aarhushistorie: Ingerslevs Plads – Fra plan til virkelighed
Når det er festuge, eksperimenterer Aarhus med, hvordan byen også kan se ud. Nye ideer afprøves og lever midlertidigt, og hvem ved, måske fører det senere til, at vi laver tingene om og skaber en bedre by? I år har Aktionsgruppen Frederiksbjerg Spirer og Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd kastet sig over Ingerslevs Plads. I anledning af Ingerslevs Plads’ festugeforandring har Stadsarkivet dykket ned i pladsens historie, som du kan læse mere om i dag og over de næste par uger.
På billedet, der er fra 1898, ses området, hvor Ingerslevs Boulevard kort efter blev anlagt. Til højre ses amtssygehusets bygninger i Kroghsgade, der senere blev til Sct. Annagades Skole. Derudover ses bebyggelse langs Lundingsgade og Horsensgade. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv
Under festugen bliver bilerne på Ingerslevs Plads lukket ude, og fodgængere, koncerter, foredrag, udstillinger og mødesteder lukket ind i stedet. Beboerne skal mobiliseres og være medskabere af både pladsen og programmet i Festugen fra torsdag 25. august til mandag 5. september.
Se festugeprogrammet for Ingerslevs Plads her
Ved slutningen af 1800-tallet var store dele af Frederiksbjerg endnu helt ubebygget. Jorden syd for nuværende Ingerslevs Boulevard var privatejet og hørte under herregården Marselisborg og lå endda i Viby Kommune. I 1896 opkøbte byrådet Marselisborg med al dens jord, der samtidigt blev lagt ind under Aarhus Købstadskommune.
I 1898 hyrede Aarhus Byråd kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør i Københavns Kommune Charles Ambt til at udarbejde en detaljeret byplan for området syd for banegraven. Planen indeholdt blandt andet Ingerslevs Plads som et centralt knudepunkt for det nye område på Frederiksbjerg.
Øst og vest for pladsen angav planen, at der skulle være boulevarder med en bred, beplantet midterrabat og mod nord og syd alléer med træer. Ved pladsen skulle der desuden ligge en stor offentlig bygning. Byrådet valgte dog at ændre lidt i planerne, så Odensegade blev uden beplantet midterrabat, og Ingerslevs Boulevard til gengæld blev forlænget mod vest. I stedet for at ligge midt i den nye boulevard kom Ingerslevs Plads til at ligge i boulevardens østlige ende.
Pladsen og boulevarden er opkaldt efter godsejer Hans Peter Ingerslev, der kort før sin død i 1896 indgik en aftale med Aarhus Byråd, der gav byrådet forkøbsret til hans herregård Marselisborg samt alt dens jord. To dage efter kontrakten var underskrevet, døde Ingerslev.
Ambt og Kampmanns byplan fra 1898
Ambt og Kampmanns byplan fra 1898. De projekterede områder er markeret med lyserødt.
Ambt og Kampmann, 1898, Aarhus Stadsarkiv.
Læs mere om Ambt og Kampmanns byplan på AarhusWiki
Kampmanns skitser
Hack Kampmann illustrerede ved hjælp af små skitser sin idé om at skabe “pladskunst” ved hjælp af offentlige institutioner – som markedshaller, kirker og teatret – som han forestillede sig opført i en arkitektur efter italiensk inspiration.
Hack Kampmann, 1898.
Læs mere om Hack Kampmann på AarhusWiki
Læs med i næste uge når Ingerslevs transformation fra torveplads til parkeringsplads fortælles.
Læs mere om Ingerslevs Plads på AarhusWiki
Se arkivalier omhandlende Ingerslevs Plads på AarhusArkivet