Ugens Aarhushistorie: Ingerslevs Plads – Fra plan til virkelighed

På billedet, der er fra 1898, ses området, hvor Ingerslevs Boulevard kort efter blev anlagt. Til højre ses amtssygehusets bygninger i Kroghsgade, der senere blev til Sct. Annagades Skole. Derudover ses bebyggelse langs Lundingsgade og Horsensgade. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv

 

Under festugen bliver bilerne på Ingerslevs Plads lukket ude, og fodgængere, koncerter, foredrag, udstillinger og mødesteder lukket ind i stedet. Beboerne skal mobiliseres og være medskabere af både pladsen og programmet i Festugen fra torsdag 25. august til mandag 5. september. 

 

 

Ved slutningen af 1800-tallet var store dele af Frederiksbjerg endnu helt ubebygget. Jorden syd for nuværende Ingerslevs Boulevard var privatejet og hørte under herregården Marselisborg og lå endda i Viby Kommune. I 1896 opkøbte byrådet Marselisborg med al dens jord, der samtidigt blev lagt ind under Aarhus Købstadskommune.

I 1898 hyrede Aarhus Byråd kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør i Københavns Kommune Charles Ambt til at udarbejde en detaljeret byplan for området syd for banegraven. Planen indeholdt blandt andet Ingerslevs Plads som et centralt knudepunkt for det nye område på Frederiksbjerg.

Øst og vest for pladsen angav planen, at der skulle være boulevarder med en bred, beplantet midterrabat og mod nord og syd alléer med træer. Ved pladsen skulle der desuden ligge en stor offentlig bygning. Byrådet valgte dog at ændre lidt i planerne, så Odensegade blev uden beplantet midterrabat, og Ingerslevs Boulevard til gengæld blev forlænget mod vest. I stedet for at ligge midt i den nye boulevard kom Ingerslevs Plads til at ligge i boulevardens østlige ende.

Pladsen og boulevarden er opkaldt efter godsejer Hans Peter Ingerslev, der kort før sin død i 1896 indgik en aftale med Aarhus Byråd, der gav byrådet forkøbsret til hans herregård Marselisborg samt alt dens jord. To dage efter kontrakten var underskrevet, døde Ingerslev.

 

Ambt og Kampmanns byplan fra 1898

Ambt og Kampmanns byplan fra 1898. De projekterede områder er markeret med lyserødt.

Ambt og Kampmann, 1898, Aarhus Stadsarkiv

 

Kampmanns skitser

Hack Kampmann illustrerede ved hjælp af små skitser sin idé om at skabe “pladskunst” ved hjælp af offentlige institutioner – som markedshaller, kirker og teatret – som han forestillede sig opført i en arkitektur efter italiensk inspiration.

Hack Kampmann, 1898.

 

Læs med i næste uge når Ingerslevs transformation fra torveplads til parkeringsplads fortælles.