Gå til hovedindhold

Ugens Aarhushistorie: Jødiske brødres liv og skæbne i 1800-tallets Aarhus

I 1800-tallet voksede den jødiske minoritet i Aarhus, om end kun til en forholdsvis lille størrelse. De jøder, der bosatte sig og fik borgerskab i Aarhus, var ofte beslægtede på kryds og tværs, og man så flere gange, at større familier sammen skabte sig et nyt liv i deres nye hjemby. Det gjaldt også de fire Davidsenbrødre, der alle lagde ud som købmænd, men endte med at få vidt forskellige skæbner.

  • Læs op

Indhold

    Billede: Levin og Jacob Davidsens gravsten, som de deler på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. På gravstenen står der: "Levin Davidsen. DØD D. 27 JUNI 1859, 78 AAR. Jacob Davidsen. DØD D. 26 JUNI 1861, 70 AAR." Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Indvandring fra Hamborg og opbrud fra Fredericia

    De fire brødre Isaac, Levin, Bendix og Jacob Davidsen var født mellem 1775 og 1791. De var sønner af en jødisk købmand og hans hustru, der indvandrede til Fredericia fra Hamborg og sammen fik 11 børn. I søskendeflokken var Isaac den tredjeældste, Levin den fjerde, Bendix den syvende og Jacob den yngste.
    Da deres far døde i år 1800, førte moderen hans købmandsforretning videre med hjælp fra både Levin og Bendix. Samme år flyttede Isaac som den første af brødrene til Aarhus, hvor han fik borgerskab som købmand. I 1801 købte han grunden, der i dag svarer til Lille Torv 4 og åbnede en forretning, hvor han blandt andet solgte rug, norsk salt og forskellige slags tobak.
    I 1809 solgte han gården på Lille Torv, da han havde købt en ny i Vestergade 23. Her blev hans varesortiment udvidet til også at bestå af glasvarer samt modeartikler og pynt.

     

    Brødrene samles i Aarhus

    I henholdsvis 1809 og 1810 tog Isaacs to brødre, Levin og Bendix, også borgerskab som købmænd i Aarhus.
    Hvor de to nytilkomne først opholdt sig, vides ikke. Måske de boede hos Isaac, eller måske lejede de sig ind hos andre i byen. I hvert fald etablerede de sig i Aarhus, og i 1811 blev Bendix gift. Hans nye hustru var Henriette Rée, der var søster til storkøbmand Hartvig Philip Rée, som også lige var flyttet til byen med sin familie.
    I 1813 købte Bendix gården i Vestergade af Isaac, som dog blev boende på adressen. Bendix tog imidlertid bolig på Store Torv, formodentlig i nr. 16 eller 18. Her havde han også sin købmandsforretning, hvor han beskæftigede sig med tekstilvarer. Han ejede også en klædefabrik i Randers, hvor nogle af hans produkter sandsynligvis blev fremstillet.
    I 1814 havde Levin også fået sin egen forretning. Den lå i Rosensgade, og han solgte varer som sukker, kaffe og smør. Prisen på smørret sænkede han for fattige aarhusianere, der ellers ikke ville have råd, og forklarede i en avisannonce, “At afhielpe den Trængendes Trang med en af Livets daglige Fornødenheder er min Hensigt, og den vil vist ikke blive miskient af nogen af mine Medborgere.” Desuden donerede han forholdsvis ofte penge eller gaver til fattigvæsnet og var tilsyneladende generelt optaget af at gøre en forskel for de trængende.

     

    Isaacs fortsatte som købmand

    I 1818 blev Isaacs hjem i Vestergade solgt til Aarhus Kommune. Herefter boede Isaac tilsyneladende ganske kort et andet sted i Vestergade, indtil han omkring 1828 flyttede til Rosensgade. Her oprettede han, hvad der mest af alt mindede om en manufaktur- eller modeforretning og solgte alt fra tråd, blonder og frynser til eau de cologne og sæbe.
    Isaac Davidsen var den eneste af de fire brødre, der levede resten af sit liv som almindelig købmand. I 1832 flyttede han til Kannikegade 3, hvor han lejede sig ind hos gæstgiver Frans Fulling. Han flyttede sin forretning med sig og solgte alt fra citroner til kulørte frynser og fra handsker til sofaer og stole.
    15. oktober 1833 døde Isaac af ”brystsvaghed” 58 år gammel. Han blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads i Aarhus, hvor han dog ikke har nogen mindesten ved sin grav.

     

    Bendix forlod bylivet

    Bendix Davidsens forretninger i Aarhus kørte tilsyneladende godt, hvilket muligvis var hjulpet af, at hans svoger var blandt byens største købmænd og rigeste borgere. Alligevel valgte han at forlade bylivet omkring 1820 for i stedet at blive avlsbestyrer på Gammelgaard i Storring Sogn.
    Bendix levede på Gammelgaard sammen med sin familie frem til 15. juni 1829, hvor hans hustru døde og efterlod ham med deres fire yngste børn, der stadig var umyndige. Kort tid efter flyttede Bendix og børnene og boede siden på forskellige gårde i Midt- og Østjylland.
    I slutningen af 1840’erne, da børnene var blevet voksne, flyttede Bendix til Randers, hvor han levede som logerende af sin formue hos en murermester. Han døde som 75-årig 18. juli 1857 i Randers og blev begravet på den lokale, jødiske begravelsesplads. Hans sidste hvilested ligger dermed langt fra hans hustrus, da hun blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads i Aarhus.

     

    Levin og Jacob døde som fattiglemmer

    Hvornår den yngste af de fire brødre, Jacob, kom til Aarhus er uvist. De første spor efter Jacob Davidsens tilstedeværelse i Aarhus er, at han i 1831 var indblandet i en retssag i byen, og at han i 1834 levede som handelsbetjent ved en brændevinsbrænder Mejlgade 43. I 1840 var han imidlertid flyttet til Store Torv 8 og begyndt at drive købmandskab, men flyttede ofte i de kommende 20 år.
    Selvom Jacob fulgte en ofte indbringende næringsvej, endte hans liv i fattigdom. Det samme gjorde Levins. Begge brødre var indblandet i flere konflikter, der førte til retssager og på forskellig vis kom til at koste dem dyrt. I 1827 blev Levin dog tilkendt en stor erstatningssum i en af retssagerne, men hans modstander betalte den aldrig, formodentlig fordi han selv var fattig. Efter flere forespørgsler annoncerede Levin i avisen, at ”Endnu har jeg ikke faaet nogen Erstatning, men faaer jeg nogen, da vil jeg med Glæde, hvor fatig jeg end er, skjænke den til endnu fattigere af mine christne Medmennesker, thi selv har jeg meget Godt at takke adskillige Christne for.”
    Sagen, der formodentlig forseglede Jacobs skæbne, foregik i 1847, hvor han var anklaget for at have gjort udtalelser, der kunne "komme Klagerinden til Skade paa Ære, Navn og Rygte...". Jacob tabte og blev dømt til at betale Aarhus Købstads Fattigkasse fem rigsbankdalere samt sagens omkostning. Da han allerede tidligere havde været indblandet i en lignende sag, kan det have udelukket ham fra det gode selskab i byen og ført til en uheldig livsbane, der til sidst resulterede i hans fattigdom.
    Levin Davidsen døde i fattighuset 27. juni 1859, 78 år gammel, og Jacob Davidsen døde to år senere, 26. juni 1861, 70 år gammel. De blev begravet ved siden af hinanden på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads, hvor der er rejst en fælles mindesten for dem.

     

    Sidst opdateret: 22. januar 2024