Ugens Aarhushistorie: Jødiske købmænd bragte økonomisk fremgang
Den jødiske befolkning i Aarhus gik i første halvdel af 1800-tallet fra at være et ofte uønsket folk i byen til hyppigt at være både velstillede og velansete borgere. I spidsen for denne udvikling stod især de to jødiske købmandsfamilier Rée og Lazarus. Med deres succes og indflydelse afhjalp de bystyrets og de kristne borgeres modvilje mod jøderne ved at bevise, at de var værdifulde for det aarhusianske samfund.
Billede: Portræt af Hartvig Philip Rée fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri, 1912. Ukendt kunstner. Scanning: Claus Rønlev.
Storkøbmand bliver eliteborger
Réefamilien slog sig for alvor ned i Aarhus, da købmand Hartvig Philip Rée flyttede dertil i 1810 med sin hustru, Therese, og deres børn. Rée var oprindeligt fra Fredericia, hvor hans far og onkel havde stiftet en forretning sammen. Den overtog Rée efter sin fars død i 1799.
Allerede inden Rée flyttede til Aarhus, havde han gode forretningsforbindelser både indlands og udlands, men virksomheden voksede og blomstrede kraftigt fra sit nye hovedsæde. Gang på gang udvidede Rée sin virksomhed med nye forretninger og produktioner, hvilket skabte økonomisk fremgang for både ham selv, men også for Aarhus.
I 1818 var Rée byens rigeste borger og blev i 1829 den første jødiske eligerede borger i Aarhus – muligvis i hele Danmark. Eligerede borgere var valgt til en rådgivende forsamling ved siden af de kongelige embedsmænd. Hans velstand og popularitet samlede folk omkring hans gård i Vestergade 11. Det var ikke kun en købmandsgård, men også et religiøst samlingssted, da han havde oprettet en synagoge i en af sidebygningerne. Her stod han selv for gudstjenesterne, hvilket gjorde ham til en ledende figur inden for den jødiske menighed. Det var dog ikke kun den jødiske befolkning, der besøgte synagogen, da også kristne borgere kunne finde på at være med ved højtider og fejringer som eksempelvis bat- og bar mitzvaher.
Til Rées gård hørte også en stor have, der strakte sig fra gården i Vestergade og ned til Aarhus Å, hvor den havde en privat bro. På den anden side af åen fortsatte haven, og her havde Rée fået opført en falsk borgruin for stemningens skyld. Haven var åben for offentligheden og blev et yndet udflugtssted for borgerne i Aarhus, ikke mindst når den blev brugt til opvisninger af koncerter og skuespil.
Hartvig Philip Rée blev altså et af Aarhus’ stærke omdrejningspunkter i kraft af hans vidtrækkende købmandskab, hans rolle som åndelig leder og hans gård som centrum for kulturel og festlig udfoldelse. Han blev i Aarhus frem til 1850, hvor han mistede sin hustru gennem 46 år. Som følge heraf trak han sig tilbage fra sine forretninger og overlod virksomheden til sin søn. Derefter flyttede han til København, hvor han levede en beskeden tilværelse. Han fordybede sig i filosofi – måske for at finde mening med sin eksistens efter tabet af sin hustru – og døde i 1859.
Konkurrerende brødre slår sig sammen
Billede: Portræt af Magnus Lazarus. Ukendt fotograf, ca. 1890, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.
En anden familie, der markerede sig som dygtige forretningsmænd i Aarhus, var Lazarusfamilien. De stammede fra Viborg, men i 1833 flyttede den 27-årige Magnus Lazarus til Aarhus. Han bosatte sig i en gård på Lille Torv 6 og oprettede samme sted en manufakturhandel, hvor han solgte tekstiler og klædevarer. Kun to år senere fik han dog skarp konkurrence, da endnu en manufakturhandel åbnede ud til Lille Torv. Det var ingen anden end hans egen storebror, Nathan Lazarus, der havde købt gården på Immervad 1, hvor han både boede og førte forretning. De to brødre havde stort set ens vareudvalg, men alligevel gik det tilsyneladende godt for dem begge.
I 1837 var det slut med den indbyrdes konkurrence, da brødrene slog deres forretninger sammen og kaldte sig ”N. & M. Lazarus”. Både virksomheden og de to familier fik hjem i Magnus Lazarus’ gård på Lille Torv 6, og de udvidede deres forretning med et nyt udsalg af kolonialvarer. Gennem kolonialhandelen solgte de varer hjembragt fra udlandet, eksempelvis the fra Asien, norske og flamske spegesild, humle fra Tyskland, oste fra Schweiz eller cognac fra Holland. Gården kom i folkemunde til at hedde ”Lazarus’ gård”, hvilket fortsatte, længe efter Lazarusfamilien havde forladt den.
I 1846 blev familien ramt af ulykke, da Nathan Lazarus døde. Allerede året efter døde hans enke, og deres to børn kom i pleje ved Magnus Lazarus og hans familie. Magnus Lazarus fortsatte forretningen uden sin bror, men vedblev at kalde den ”N. & M. Lazarus”. Forretningen blev en stor succes, og i 1870’erne var Magnus Lazarus ligefrem en af byens største skatteydere. ”N. & M. Lazarus” var en af byens store, indbringende virksomheder helt frem til 1879, hvor forretningen blev solgt til nye ejere, og Magnus Lazarus flyttede til København.
Spor efter familierne
Spor efter de to familier kan stadig ses i det aarhusianske byrum. Lazarus’ gamle gård er i dag revet ned, men hovedbygningen til Rées gård kan stadig ses i Vestergade. Derudover er mange medlemmer af de to familier blevet begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads, der ligger i hjørnet af Musikhusparken ud til Frederiks Allé. Her kan man stadig se deres gravstene, om end nogle af dem er så slidte, at navnene er svære at tyde. De to familieoverhoveder, Hartvig Philip Rée og Magnus Lazarus, ligger dog ikke begravet blandt deres familie, da de begge døde og blev stedt til hvile i København.
Billede: Akvarel af Hartvig Philip Rée promenerer sin have med sin datter. Forrest ses hans private bro over Aarhus Å og i baggrunden ligger havens falske borgruin. Maleri af Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1845, Aarhus Stadsarkiv.
Du kan læse mere om Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads her.
Du kan læse om andre spændende gravminder her.