Ugens Aarhushistorie: Vestergade 11 var centrum for kultur og margarine

Billede: Vestergade 11 fotograferet i 1970’erne. Bag den elegante købmandsgård ses fabriksbygningerne, hvor Mønsteds margarineeventyr med OMA begyndte. I dag er fabriksbygningerne nedrevet, og det gamle hovedhus har i stedet fået en moderne tilbygning. Fotograf Poul Pedersen, ca. 1977, Aarhus Stadsarkiv.

Fredede bygninger i Aarhus.

Aarhus rummer mange spændende og bevaringsværdige bygninger. Men en gruppe træder frem. Det er de bygninger, der siden bygningsfredningsloven i 1918 er blevet fredet. I en artikelserie ser Stadsarkivet nærmere på udvalgte fredede huse deres historie og deres særlige kvaliteter.

Et musikalsk centrum

I dag har vi kun det tidligere hovedhus ud mod Vestergade tilbage, men tidligere var gården en af byens største. Vi har gennem kilderne godt styr på, hvem der har ejet Vestergade 11 helt tilbage til 1661, hvor Søren Ottesen Molbos enke, Inger Hieronimusdatter, overtog ejendommen fra sin afdøde mand.

I 1760’erne var stedet kendt som et musikalsk centrum i byen, hvor der ofte blev inviteret til musikalske udfoldelser og næsten ugentligt afholdt koncerter. Ejeren var Frederik Danneskiold-Samsøe, som også ejede herregården Marselisborg, men hellere ville kalde Vestergade 11 for sit hjem. Selv tjenestefolkene siges at have været dygtige musikere og opført stykker for at glæde Danneskiold-Samsøe.

I 1784 slog Ove Høegh-Guldberg sig ned i gården på Vestergade 11. Høegh-Guldberg havde gennem nogen tid fungeret som statsminister under enkedronning Juliane Maries styre, men var blevet kylet ud af magtens centrum i København af kronprins Frederik, den senere kong Frederik 6. Ove Høegh-Guldberg blev forflyttet til Aarhus, hvor han fik titel af stiftamtmand. Høegh-Guldberg var byen en dygtig og visionær embedsmand. Han forstod at gribe praktisk ind i mange af byens anliggender, og hvad han ville, forstod han at sætte igennem. Han havde nær adgang til byens borgmester, Niels Rohde, som nærmest boede dør om dør med stiftamtmanden i Vestergade.

Jøden og margarinekongen

Omkring 1810 købte købmand Hartvig Philip Rée Vestergade 11. Rée var en foretagsom mand, der startede med at rive det gamle hovedhus ned og opføre det nuværende. Ree havde et enormt handelstalent, og han etablerede hurtigt flere fabrikker på adressen. I 1818 var han byens højest beskattede borger, og han blev som den første jøde i Danmark udnævnt som eligeret borger. I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning. Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong Frederik 6. og bar mitzvah'er var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede.

I 1893 købte Otto Mønsted Vestergade 11 af boet efter købmand og redaktør J.M. Mørk. Ejendommen havde allerede i 10 år været centrum i Otto Mønsteds handels- og industriimperium. Mønsted havde slået sig ned i Aarhus tilbage i 1865, og i Vestergade 11 startede Mønsted en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt som ”OMA – Otto Mønsted Aarhus”. Fabrikken og produktionen voksede. Efter en voldsom brand i 1900 opkøbtes naboejendommen, og samtidig blev produktionsanlægget moderniseret. Virksomheden tog hul på det nye århundrede med fornyet og forøget kræft, og her virkede den frem til 1948, hvor produktionen blev flyttet til København.

Med egen ruin

Billede: Købmand Ree og datter promenerer i den store have, der hørte til Vestergade 11. Her var både egen bro over åen og en nyopførte ruin. Akvarel af Frederik Visby forestillende ca. 1850. Original i Den Gamle By, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

At Vestergade 11 var en vigtig ejendom, kunne også ses på størrelsen af den medfølgende grund. Faktisk var grunden til Vestergade 11 den største privatejendom i Aarhus Købstad. Da Vestergade 11 var ejet af købmand Rée, var grunden indrettet med et enormt haveanlæg, der strakte sig på begge sider af åen. Haven, hvor der også blev opført en kunstig ruin, blev en af den tids store seværdigheder – altså for de standspersoner, som nu havde adgang. Kong Frederik 6. besøgte i 1824 Aarhus og lagde også vejen forbi Rées have. Her kunne kongen undrende se, at Rée i en af havens grotter lod en vinkilde springe til ære for kongen.

Fredet – og så alligevel ikke

Bygningens rene, smukke udtryk med enkle, simple pilastre var kendetegnende for arkitekturen omkring år 1800, og den nuværende og eneste tilbageværende bygning er da også fra 1811. Senere kom Mønsteds store fabriksanlæg til, men det tidstypiske og velholdte arkitektoniske udtryk af hovedbygningen gjorde, at Vestergade 11 i 1950 blev en del af den eksklusive klub af fredede ejendomme i Aarhus. Men så tog udviklingen fat, og i 2018 mistede ejendommens sin fredningsstatus. I Slots- og Kulturstyrelsens begrundelse står, at selv om Vestergade 11 i hovedformen havde bevaret et traditionelt ydre, så havde for mange ændringer svækket fortællingen om købmandsgårdens kulturhistoriske værdier; ”særligt er det den nyere tilbygnings manglende indpasning i forhold til form, proportioner og materialer, der skæmmer forhuset”, kan man læse i sagen. Også indvendigt var der foretaget så mange ændringer både i rumopdeling og materialevalg, at det ikke længere stemte overens med ejendommens forholdsvis velbevarede ydre. I dag er den smukke gamle købmandsgård således ikke længere beskyttet af en fredning.

Se arkivalier omhandlende Vestergade 11 på AarhusArkivet.dk

Læs mere om Vestergade 11 på AarhusWiki.dk

Se film om Aarhus' fredede ejendomme på Aarhus Stadsarkivs filmkanal