Ugens Aarhushistorie: Aarhus Skøjtehal 50 år - Da aarhusianerne kom på glatis
Her i december er det 50 år siden, at Aarhus fik en rigtig skøjtehal. 50 år kan virke som lang tid, men den aarhusianske skøjtehistorie går endnu længere tilbage.
Billede: Skøjteløb på bådesøen i Folkeparken Friheden. Fotograf Børge Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Skøjtehal kan i december markere sin 50-års fødselsdag. På selve dagen, den 9. december, bliver det markeret i skøjtehallen med blandt andet 70’er-disko på isen.
At køre på skøjte ved vi fra arkæologiske fund, at mennesker har gjort i tusindvis af år. Tidligere må man dog formode, at skøjterne primært har været en transportform og ikke til at lave piruetter eller ishockey med. I dønningen på oplysningstiden blev Danmark i 1800-tallet ramt af en sundhedsbølge med øget fokus på sundhed og kropsidealer. I Aarhus blev der oprettet badeanstalter langs kysten, cyklen vandt senere frem, og forskellige idrætsforeninger blev stiftet. Selvom skøjteløb tidligere var fuldstændig afhængigt af de få længerevarende frostperioder, som Danmark kan byde på, var også skøjtesporten blevet umådelig populær i sidste halvdel af 1800-tallet.
Smukke isfester og hul i hovedet
I 1876 kunne man i aarhusianske aviser lade sig imponere af skøjtebegivenheder; som her fra Wien: ”Skøitebanen hører nu til Ungdommens kjæreste Forsamlingssted i Vintersaisonen, og af og til gives der om aftenen smukke Fester paa den glatte Isflade.” Sporten nåede også til Danmark, og året efter kunne lokalpressen i Aarhus berette, at den svenske kong Oscar under et besøg i København var faldet på skøjter og havde slået hul i hovedet.
Aarhus var ikke sen til følge den nye skøjtedille, og i februar 1881 blev der i byens aviser averteret med: ”Paa Havet udfor Olufsgaden have fire Arbeidsmænd anlagt en 600 Alen lang Skøitebane, der fra idag mod en billig Godtgjørelse staaer til Publikums Afbenyttelse.” Denne annonce blev kun den første blandt mange, som averterede for at lokke folk ud på isen. En af skøjtekongerne i Aarhus var P. Larsen, der i mange år drev byens største skøjtebane på Mølleengen, omtrent hvor Godsbanen senere blev anlagt.
Kamp om kunderne
Efterhånden som antallet af skøjtebaner steg, steg også konkurrencen for at trække kunder til. I 1895 var der anlagt mindst tre skøjtebaner i Aarhus. Der var Larsens skøjtebane på Mølleengen, og derudover lå der to ganske tæt på hinanden i havnen. På den ene havnebane kunne man til tider nyde korsang fra Arbejdernes Sangkor, mens man skøjtede, mens den anden bød på både ballonopstigning, koncert, vaffelbageri og kraftprøve, ligesom der blev afholdt kapløb med præmier på banen.
Omkring århundredeskiftet blev foreningen Aarhus Skøjtebane etableret, hvor medlemmer betalte til oprettelse og vedligeholdelse af en kunstskøjtebane ved Sandgraven. Prisen for et medlemskab i foreningen lød i 1902 på seks kroner (svarende til godt 470 kroner i dag) for voksne og fire kroner for børn. Derudover skulle hvert medlem lægge et indskud på fire kroner. Der var dog stadig mange andre skøjtebaner rundt om i byen, og især den på Mølleengen var velbesøgt. I 1903 flyttede sidstnævnte bane om på den anden side af den nyanlagte Hammelbane, og kampen for at trække gæster til fortsatte; nu blandt andet med norske kaner, illuminationer og koncerter hver søndag fra regimentsmusikken.
Fra mose til skøjtesø
Skøjtebanerne fortsatte med et være et fast og festligt indslag i aarhusianernes vintermåneder. Skøjteentusiaster udtrykte dog ofte deres utilfredshed med banernes beskaffenhed. Isen var for tynd, der var fyldt med rør og siv, eller belysningen var for dårlig. Det var blot nogle af de ting, som aarhusianerne klagede over. Derfor var der også mange der glædede sig, da byrådet i slutningen af maj 1918 vedtog at bruge 80.000 kr., svarende til godt 2.5 millioner kr. i dag, til anlæggelsen af en kommunal skøjtebane ved Friheden. Skovområdet ved Friheden var fyldt med moser, der nu blev udgravet til nogle mindre søer forbundet af kanaler, så de kom til at fremstå som én stor sø. Samlet set kom søerne til at hedde Stadionsøerne opkaldt efter Aarhus Stadion, der blev indviet i 1920.
Skøjtebanen på stadionsøen kom dog ikke til at afløse de andre private pop-up baner, som fortsatte med at blive etableret rundt omkring i byen, lige som den heller ikke var nok til at tilfredsstille skøjteentusiasterne. I 1940 blev en ny skøjteløberforening dannet. Deres mål var klart. De ønskede at anlægge en skøjtebane ved at overrisle inderkredsen på cykelbanen. Her var allerede tilskuerpladser, højtaleranlæg, omklædningsrum, dommertårn og læ – altså alt hvad man kunne ønske sig. Her skulle både udføres kunstskøjteløb og dannes et ishockeyhold. Foreningen var konkrete i deres planer, men stadsingeniør Rambøll var lige så hurtig til at skyde idéen ned af hensyn til cykelsporten.
Glamour og glitter på isen
Selvom ønsker om en sådan så småt var begyndt at dukke op, havde byen endnu ikke nogen indendørs skøjtebane. I 1950’erne blev det for første gang muligt at stå på skøjter indendørs i Aarhus. Aarhusianerne fik dog ikke selv lov til at prøve de kunstige isbaner. Det gjorde derimod skøjteartisterne fra den store amerikanske is-revy, Holiday on Ice. Fra 1954 til 1961 gæstede de hvert år Aarhus og optrådte med glitter og glamour i Aarhus-Hallen klemt inde bag Skt. Knuds Torv. Banerne havde det amerikanske foretagende selv med. Gulvet i Aarhus-Hallen skulle først dækkes af et lag tjærepap, hvorpå der blev hældt savsmuld. 6,76 kilometer stålrør blev udlagt, og disse blev dækket af et tyndt lag sand. Rørene blev fyldt med kølevæske og hele molevitten blev herefter overhældt med vand, hvorved der blev kreeret et ca. fire centimeter tykt islag.
Holiday on Ice blev umådeligt populært. ”Det er saa flot, saa stort, saa prangende og udfordrende, at det næsten tager vejret fra publikum”, skrev Demokratens udsendte reporter om Holiday on Ice’s aarhusianske debut i 1954. Aarhus-Hallen var dog mindre, end de haller Holiday on Ice normalt optrådte i, og efter 1961 måtte Aarhus se sig forladt til fordel for Herning. I Herning havde de opført de større Herning-hallerne – en bet, der for mange blev drivkraft til, at Aarhus skulle have bedre hal- og skøjtefaciliteter.
Billede: Den tyske skøjteløber Werner Müller optræder med Holiday on Ice i Aarhus-Hallen. Fotograf Børge Venge, 1958, Aarhus Stadsarkiv.
Læs mere om den aarhusianske skøjtehistorie på AarhusWiki