Ugens Aarhushistorie: Campingpioner og herregård i Ormslev

Billede: Godsejer Alfred Pontoppidan og familie foran Constantinsborg i 1914. Ukendt fotograf, Den Gamle By.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Ormslev. 

Landsbyen

Ormslev Kirke, der ligger på en lille forhøjning midt i landsbyen, vidner om, at landsbyen Ormslev har eksisteret siden middelalderen. Navnet stammer fra det gamle navn Orm, der med endelsen -lev betyder noget i stil med Orms arvegods. I en kilde fra 1407 blev Ormslev omtalt Ormsløff, og en anden kilde fra 1438 benævner landsbyen som Wormsløff.

Fra protokoller fra 1688 ved vi, at der i Ormslev lå ti gårde. Derudover lå der i sognet fem gårde i landsbyen Aabo, og endeligt fandtes der i sognet også godset Stadsgaard – i dag Constantinsborg. Omkring år 1800 var kommet en gård mere til, så der nu var 11 gårde. Derudover lå der i Ormslev også fire smågårde (”bolsteder”) og mindst dobbelt så mange hu­se som gårde. Gårdene lå over for hinanden langs nuværende Ormslevvej fra Trindsballevej i vest til Buggesgårdvej i øst.

I løbet af 1800-tallet blev flere af landsbyens gårde flyttet fra det lille landsbysamfund ud på markerne. De forladte grunde inde i landsbyen blev i stedet overtaget af huse til aftægtsfolk, håndværkere og arbejdere.

Efter 2. verdenskrig flyttede der også større erhvervsvirksomheder til Ormslev. Især Campinggården kom til at sætte sit præg på Ormslev. Virksomheden blev stiftet i 1959 af Johannes Svejstrup, der var lidt af en pioner på den danske campingscene. Fra sit hjem i Ormslev solgte Svejstrup de nye sommerhuse på hjul, og hurtigt kunne han udvide forretningen med både flere kvadratmeter og ansatte. I dag findes der i Ormslev 2.500 kvadratmeter butik og værksted og 33.000 kvadratmeter udendørs grund med blandt andet et campinghotel. Virksomheden var i familiens eje indtil 2016, hvor den blev opkøbt af Camping-Specialisten.

Billede: Luftfotografi over Ormslev, hvor Campinggårdens vogne fylder i landskabet. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1975, Aarhus Stadsarkiv.

Stationsbyen

I 1902 kom Ormslev på jernbanenettet, da Hammelbanen blev indviet. Ormslev lå dog oppe i det bakkede morænelandskab, mens Hammelbanen kom til løbe nede i ådalen. Derfor blev Ormslev Station anlagt 1,2 kilometer nordvest for kirken. På det tidspunkt lå der på stedet kun det endnu eksisterende lille husmandsbrug, der i dag har adresse på Storskov­vej 56. Mellem stationen og husmandsbruget opstod hurtigt en lille stationsby. I 1909 var halvdelen af de nuværende bygninger opført, deriblandt, foruden stationsbygningen, købmandshandel med mølle i 1901, mejeri i 1908 og brugsforening i 1906 og snedkerværksted; alle typiske stationsbybygninger. Nogen kro fik byen dog aldrig. Den var for lille og trafikken for lokal.

Langs den lille stationsbys hovedgade finder vi i dag et flot forløb af mindre, villaprægede gadehuse fra 1900-tallets begyndelse. Den tætteste bydannelse er der i området omkring den gamle station og købmanden, hvor bebyggelsen er præget af typiske stationsbyvillaer med frontkviste og karnapper. Især den tidligere station, der i dag er privat bolig, og den gamle brugsforening falder i øjnene med deres arkitektoniske udtryk, der har sit udspring i den danske nationalromantik. Selvom der ikke har været en jernbanestation i Ormslev, siden Hammelbanen lukkede i 1956, står Ormslev Stationsby stadig i dag, som en velbevaret tidstypisk lille stationsby.

Billede: Storskovvej i Ormslev Stationsby set fra nord. Fotograf Kurt Jensen, 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Herregården

Nordøst for Ormslev ligger herregården Constantinsborg smukt ned til Årslev Engsø. Sådan var det også, da den blev anlagt tilbage i 1400-tallet. Dengang bar gården navnet Stadsgård, hvilket sandsynligvis hentyder til, at der var en stadeplads på stedet i forbindelse med søen. Der var dog en lang årrække, hvor søen var borte, og Constantinsborg lå med udsigt til marker og moser. I størstedelen af 1900-tallet var området nemlig drænet og opdæmmet. Først i 2003 blev vandet atter sluppet fri og Årslev Engsø genskabt. I dag er søen blandt andet hjemsted for både sølvhejren og havørnen, som ofte kan ses svæve hen over Ormslev.

Herregården fik sit nuværende navn i 1677 efter Constantin Marselis. Gården havde tilbage i 1583, sammen med Marselisborg og Vilhelmsborg, været en del af kongens afbetaling af en betydelig gæld til den hollandske Gabriel Marselis. Constantin Marselis fik opført et stort, trefløjet bindingsværksanlæg med en terrasseret barokhave. Hovedbygning nedbrændte dog delvist i 1753, og i 1802 blev den nuværende hovedbygning opført med mansardtag og afvalmede frontkviste. I 1867 gennemgik bygningen en større ombygning ved den tyske arkitekt E. Averdieck, som har tegnet hovedbygningens karakteristiske midterparti og det store ladegårdsanlæg.

I 1866 kom godset i Pontoppidan-slægtens eje, og løbet af 1870’erne blev der opført et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Folkeholdet på Constantinsborg var på et tidspunkt så stort, at tjenesteboligerne ind imellem ses omtalt som Constby. Constantinborg forblev i slægten Pontoppidans eje i 133 år helt frem til 1999, hvor den blev overtaget af familien Holch Povlsen.

Læs mere om Ormslev på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Ormslev på AarhusArkivet

Se arkivalier fra Ormslev-Kolt Kommune i AarhusArkivet