Ugens Aarhushistorie: Den Permanente er her endnu

Billede: Børn leger i vandet ved Den Permanente en søndag i juni 1955. Fotograf Børge Venge, 1955, Aarhus Stadsarkiv.

Den 27. maj 1933 var byens spidser samlet neden for Sjette Frederiks Kro ved Riis Skov for at indvie byens nye søbadeanstalt. Det var stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby, der stod bag tegningerne til det nye pragtværk af en badeanstalt. Draiby havde i øvrigt et travlt år, da han også stod bag tegninger til Badeanstalten Spanien, der åbnede senere samme år. Selve projekteringen af Den Permanente stod Stadsingeniørens Kontor for med stadsingeniør A.J. Rambøll i spidsen.

I forbindelse med indvielsen af Den Permanente blev cykelstien langs vandet gjort tilgængelig for offentligheden. Indtil da havde cykelstien været forbeholdt Aarhus Bicycle Klubs medlemmer, som i sin tid havde anlagt stien. En ordning, der gennem årene havde skaffet klubben mange medlemmer, da stien var den nemmeste vej til det nyanlagte villakvarter i Risskov.

Hyrdetimer i skoven

De tidligere søbade i byen havde, som tiden foreskrev det, haft forskellige åbningstider til henholdsvis herrer og damer. Det havde skabt furore i byen, da den lille badeanstalt Trouville for foden af Ørnereden tilbage i 1910 havde lagt strand til både herrer og damer på samme tid. Dengang havde byrådet haft sagen til diskussion, og bølgerne gik også højt i læserbreve i lokalpressen. En læser foreslog eksempelvis at give byrådsmedlemmerne en dukkert med en møllesten om halsen, til de indså, at heksedans på stranden ville blive efterfulgt af hyrdetimer i skoven.

Da Den Permanente åbnede godt 20 år senere, var der stadig løftede øjenbryn og hævede røster mod det fælles strandareal, men stemningen var dog blevet lidt mere frisindet. Rundt om strandarealet lå kønsopdelte omklædningsrum fordelt på 62 kabiner. Til de knap så frisindede var dog også indrettet to mindre aflukkede strandområder, som var kønsopdelte. Her var i alt 44 kabiner. Derudover rummede badeanstalten også to vinger med afdelinger for skolebørn med 14 afklædningsrum, der hver kunne rumme en klasse. I denne afdeling var svømmebassinerne med varierende dybde, så også de mindste kunne bunde. Endelig var der for enden af badeanstalten opført to springtårne.

Beslutningen og opførelsen af Den Permanente Søbadeanstalt gik relativt hurtigt. 7. januar 1932 var et af indlæggene i Aarhus Byråds Forhandlinger ”Anlæg af en Søbadeanstalt ud for Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) i Riis Skov”. Allerede 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet, og blot 13 måneder senere, 27. maj 1933, blev Den Permanente officielt indviet i Risskov. Inden indvielse havde et udvalg været rundt og besigtige andre badeanstalter i udlandet – herunder en i Berlin – hvor inspirationen til hesteskoformen og udspringstårnene kom.

Billede: Familieudflugt til Den Permanente i 1930’erne. Der er kage og medbragt ABC patentprop-sodavand fra den lokale fabrik Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.

Marens Røvhul

At det gik hurtigt med både at få besluttet og etableret badeanstalten, viser byens store behov for en sådan. Badeanstalter – også havbadeanstalterne – udsprang oprindeligt ikke ud fra et behov om sjov og fornøjelse. De handlede langt mere om helse og hygiejne.

I 1872 var det første kommunale vandværk i Aarhus blevet indviet, så de fleste aarhusianere kunne få rindende vand fra hanen. Der var dog tale om renset åvand. I 1902 blev der opført et boringsanlæg i Stavtrup, så aarhusianerne ikke længere skulle bruge åvandet, men stadig blev rindende vand primært kun til madlavning. For mange voksne var et bad helt op til 1940’erne ensbetydende med etagevask ved køkkenvasken. Børnene derimod blev vasket i en balje på gulvet omtrent en gang om ugen eller hver 14. dag i skolens badefaciliteter.

Samtidig med at vandkvaliteten i vandhanen blev bedre, var der også et stigende fokus på vandkvaliteten i havet. I løbet af 1800-tallet kom der både private og kommunale badeanstalter, men havneudvidelser og forurening gjorde, at badeanstalterne løbende måtte flyttes. Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1982 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”Marens Røvhul”, som det nærliggende kloakudløb fra Trøjborg i folkemunde blev kaldt.

Da det var havnens udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.

Tilbage til rødderne

De søbadeanstalter, der blev opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev taget ned i vinterhalvåret for at undgå skader under efterårets og vinterens storme. Da man begyndte opførelsen af den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt – deraf navnet Den Permanente. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. I 1965 måtte dog selv Den Permanente bukke under for elementerne, da en storm raserede badeanstalten, der blev genopbygget uden sine to vinger.

Her knap tres år senere er de to vinger under genopførelse, og kan efter planen indvies i slutningen af året, hvor Den Permanente vender tilbage til sit oprindelige udseende. Det er Aarhus Kommune og Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre P+P Arkitekter, der står bag udvidelsen, der har fået støtte fra A.P. Møller Fonden og Salling Fondene. Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten bliver en af vingerne dog åbent for offentligheden, så alle kan prøve vinterbadning fra Den Permanente.

Billede: Personale ved Den Permanente Søbadeanstalt i 1930’erne. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.