Ugens Aarhushistorie: Framlev – den lille landsby med den store kirke

Billede: Framlev Kirke blev bygget i 1100-tallet, hvor det romanske kor og skib blev opført i kløvede marksten og frådsten. Fotograf Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Framlev. 

Et gejstligt centrum

I Framlev kan man stadig opleve stemningen af landsbyidyl med bindingsværk og stendige om kirken. Landsbyen har da også mange hundrede år på bagen. I skriftlige kilder kan vi finde Framlev nævnt helt tilbage i 1300-tallet. I 1310 ses landsbyen omtalt om Framleff og i 1341 som Framløf. Landsbyen er dog endnu ældre. Kirken blev opført i løbet af første halvdel af 1100-tallet, og selvom Framlev i dag er en lille landsby, er kirken den største i området. Dette skyldes, at Framlev tidligere var centrum for Framlev Herred, der ud over Framlev Sogn havde hele ni andre sogne under sig. Framlev var blandt andet et naturligt administrativt midtpunkt, fordi landsbyen lå lige ved den gamle landevej mellem Skanderborg og Randers, ligesom landevejen mod Silkeborg også gik igennem landsbyen.

Kirkehistorien i Framlev er dog endnu ældre end den nuværende kirke. Under renoveringer af kirken er der nemlig fundet rester efter en endnu ældre kirke opført i træ. I dag findes en planke fra den første Framlev Kirke på Nationalmuseet, og planken er det eneste hele bevarede stykke, der er blevet fundet fra en dansk stavkirke. Et brudstykke af en anden planke findes i dag i Den Gamle By. Plankerne var blevet genanvendt i kirken som vinduesplanker. På Nationalmuseet findes desuden en smuk, bevaret aquamanile – en vandkande af bronze – i løveform fra 1350, der blev fundet i en indmuret niche i kirken i 1852.

Billede: Luftfotografi over Framlev fra midten af 1970’erne. På billedet ses blandt andet Framlev Kirke og forrest ses landevejen til Silkeborg og Herning – senere udvidet til Herningmotorvejen. Fotograf Jens Kjeldsen, Aarhus Stadsarkiv.

Et stille bondeliv

Framlev var en ren bondeby med hvad, der dertil hørte af gårde og husmandssteder. I 1682 fandtes her ni gårde med i alt 325 tønder dyrket land. Derudover lå her fire huse med 1,7 tønder dyrket land til. Al bebyggelse lå langs den øst-vestgående bygade (i dag Fram­levvej-Snåstrupvej) samt ved nogle smøger omkring kirken. Gårdene, der i starten af 1800-tallet var på i alt ti, lå hovedsagelig i to rækker langs bygaden, mens husene for størstepartens vedkommende lå omkring kirken. En enkelt gård flyttede ud på marken i begyndelsen af 1800-tallet, og fra omkring midten af århundredet til 1875 fulgte yderligere tre gårde efter. De resterende seks forblev i landsbyen, og nogle af dem kan stadig i dag ses på deres oprindelige placering i Framlev.

I 1842 dannede Framlev sammen med nabobyen Harlev sin egen selvstændige kommune. Harlev-Framlev Kommune eksisterede indtil den store kommunalreform i 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. I midten af 1850’erne blev vejforløbet på den gamle Silkeborg Landevej flyttet. Tidligere var landevejen gået direkte igennem Framlev, men nu blev den rettet ud og fik en vejføring, der kom til at gå syd for landsbyen. Framlev lå dermed ikke længere direkte på en hovedvej.

Billede: Gadefoto fra Framlev fra midten af 1970’erne. Til venstre ses byens forsamlingshus, der i dag fungerer som sognehus. Den stråtækte ejendom til højre er fra 1800. Fotograf Kurt Jensen, Aarhus Stadsarkiv.

Framlev Korsvej

Udviklingen i Framlev stod hen over flere hundrede år forholdsvis stille. I mellemkrigstiden begyndte dog en ny fase i landsbyens historie. Bilismen var begyndt at vinde frem, og nu fik Framlev nu en ny funktion som servicecentrum. Framlev Korsvej blev opført, hvor Stillingvej og Silkeborgvej krydser hinanden – ca. 400 meter syd for landsbyen på jord tilhørende gårdene i Framlev. På dette tidspunkt havde nabobyen Harlev endnu ikke vokset sig op mod Framlev, hvorfor korsvejen geografisk lå meget tættere på Framlev end Harlev. Omkring Framlev Korsvej blev der fra slutningen af 1950’erne opført et parcelhuskvarter. Samtidigt udvidede Harlev sig mod nord, og omkring 1970 var Framlev Korsvej og Harlev vokset sammen, mens Framlev stadig lå i ensom majestæt lige nord for den travle byudvikling, der således gik forbi den gamle landsby.

Lidt udvikling har der dog fundet sted i Framlev. På de få gårdtomter, der blev forladt i 1800-tallet, blev i sin tid opført huse til aftægtsfolk og arbejdere. I 1924 fik landsbyen en ny skole på Framlevvej 1, der dog blev nedlagt, da Næshøjskolen i Harlev blev indviet i 1959 som centralskole for hele kommunen. Bygningen blev efterfølgende overtaget af en snedkervirksomhed og har siden fungeret som autoværksted. Efter 2. verdenskrigs afslutning blev der desuden bygget to nye småkvarterer, henholdsvis ved vesten­den af Framlevvej og ved hjørnet af Framlevvej-Snåstrupvej.

Læs mere om Framlev på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Framlev på AarhusArkivet

Se arkivalier fra Harlev-Framlev Kommune på AarhusArkivet