Gå til hovedindhold

Ugens Aarhushistorie: Fredensvang - vandtårnet, runddelen og De Hvide

Aarhus Kommune har taget hul på Danmarks største registrering af bevaringsværdige bygninger. Registeret skal opdateres og udvides, så alle ejendomme fra før 1970 vurderes. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager blandt andet til projektet med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. A

  • Læs op

Indhold

    Billede: Udsigt fra det endnu ubebyggede Fredensvang over Rosenvang og Aarhus. Til venstre i billedet ses den nyopførte villa på Bakholmsvej 2. Ukendt fotograf, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Fredensvang hørte indtil den store kommunesammenlægning i 1970 under Viby Kommune. Hvor Fredens Sogn kun har godt 60 år på bagen, er Fredensvang lidt ældre. Villaerne i kvarteret er primært bygget på den tidligere Fredensgaards jorder.

    Fredensgaard blev formentlig opført i 1795, hvor gården blev udflyttet inde fra landsbyen. Af ejere af gården kan blandt andet nævnes Niels Nielsen, der var ejer i 1816 og i 1845 solgte den videre til N.M. Friis. I marts 1872 var gården inkl. inventar og besætning ved at gå på auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt, og gården skiftede først ejer året efter, hvor tømmerhandler Harald Jørgensen købte Fredensgaard. Jørgensen stod blandt andet bag opførelsen af en flot ny hovedbygning. Jørgensen var en dygtig tømmerhandler, der var med til at lægge grunden for Stark- og SILVAN-kæderne.

    Som arkitekt hyrede han den velrenommerede Carl Lange, der inde i Aarhus stod bag tegningerne til to af byens tre store kaserner samt det smukke Wormhus ved Clemens Bro og pigeskolen ved Christiansgade, hvor Ældresagen i dag holder til. Fredensgaards nye hovedbygningen var opført med 1½ etage med høj kælder. Gårdens jorde omfattede mange matrikelnumre, hvilket vidner om betydelige opkøb af markjorder gennem årene.

     

    Fra mark til villakvarter

    De første spredte udstykninger fandt sted allerede i 1910’erne og i begyndelsen af 1920’erne med udstykninger til havekolonier. I den aarhusianske lokalpresse blev der eksempelvis i marts 1921 annonceret med villa- og havegrunde “af Fredensvang og Fredensgaards jorde”, der kunne købes på særdeles gode vilkår. Haveselskabet Fælleseje (stiftet 1920) med et areal på otte hektar er dog udstykket fra gården Balagergård, hvis gamle stuehus fra 1700-tallet stadig ses på Enghavevej 25 – lige uden for Fredensvang.

    I december 1924 tog Viby Sogneråd beslutningen, at Fredensgaards jorde skulle benævnes Fredensvang. Fredensgaard og de tilhørende 45 hektar blev købt af Viby Kommune til udstykning i 1939, og syv år senere var der blevet udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra Holme.

    Gårdens bygninger blev revet ned i årene efter udstykningen, og Harald Jørgensens fine hovedbygning endte som husvildebolig, inden også denne forfaldt og blev nedrevet.

     

    Vandtårnet og runddelen

    Ud over villaer finder man i Fredensvang også et 17 meter højt, ottekantet tårn ved Terp Skovvej 40. Tårnet blev opført som et vandtårn i 1926 og kunne ved opførelsen rumme 100 kubikmeter vand. Vandtårnet var i drift indtil 1979 og blev siden afhændet af Aarhus Kommune i 1987 med en klausul om, at det skulle anvendes til kulturelle formål med offentlig adgang. I slutningen af 1980’erne købte antikvitetshandler Kurt Bay Jensen tårnet med henblik på at lave et galleri. Prisen for tårnet, som han købte af Aarhus Kommunale Værker, lå på 28.000 kr.

    I foråret 1991 blev tårnet sat til salg til en pris af 290.000 kr. Galleriplanerne fra salget til antikvitetshandler Kurt Bay Jensen blev aldrig realiseret, så Aarhus Kommune ønskede ved lignende salg fremover at indskrive en tilbagekøbsklausul, så sådanne tilfælde ikke gentog sig. I 2002 blev vandtårnet købt af et lokalt par, der ønskede at omdanne tårnet til privat bolig, men vi skal helt frem til 2015, før det lykkedes parret at få byggetilladelsen i hus. Tre år senere stod tårnet nyrenoveret med 85 kvm bolig fordelt på fire etager.

    Ikke langt fra vandtårnet ligger en kæmpe rundkørsel, der bærer navnet Fredensvang Runddel. Den var i mange år Aarhus’ største rundkørsel med en ydre diameter på cirka 70 meter. Runddelen blev anlagt i 1952 på Fredensgaards jorder. Her løber tre større veje igennem; nemlig Rosenvangs Allé, Jyllands Allé og Terp Skovvej. Tidligere fandtes der mange rundkørsler i Aarhus – eksempelvis langs Ringgaden – men de fleste blev med årene erstattet af kryds med trafiklys. Fredensvang Runddel nåede som følge af de seks tilkørselsveje aldrig at blive lysreguleret, så runddelen er stadig den bedste løsning på at få trafikken til at glide.

     

    De hvide fra Fredensvang

    I dag er Fredensvang muligvis mest kendt som stedet, hvor AGF’s fodboldhold holder til. Nok bliver kampene spillet på stadion, men den daglige træning foregår på banerne og træningsfaciliteterne i Fredensvang. I 1935 købte AGF et stort markareal, der tidligere hørte under Terp Højgård, og i de følgende år blev markerne omlagt til fodbold- og tennisbaner, ligesom der blev opført et klubhus. Hele idrætsanlægget blev officielt indviet i 1942 efter at være blevet taget i brug året før.

    I 2017 blev det ikoniske klubhus revet ned. Et antal af 1880 (AGF blev stiftet i 1880) af de gamle, gule mursten blev sat til salg og ligger i dag rundt i mange aarhusianske hjem. Et nyt og mere moderne klubhus blev opført – dog stadig med gule mursten, der kendetegnede det oprindelige klubhus.

    Selvom AGF ikke er byens eneste fodboldklub, har fodboldholdet i mange år været kendt som byens hold. I 1994 gik de to aarhusianske musikikoner Flemming ”Bamse” Jørgensen og Thomas Helmig sammen om at lave sangen ”De hvide fra Fredensvang”, der stadig runger ud over stadion, når spillerne løber på banen til hjemmekampe.

    Billede: Man kan næppe sige Fredensvang uden også at nævne ”byens hold”, der her træner på deres store anlæg i Fredensvang. Fotograf Phillip Fangel, 2018, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Sidst opdateret: 9. januar 2024