Ugens Aarhushistorie: G.A.L. Thorsen byggede Kolt sammen med Hasselager

Billede: Kunnerupvej set fra vest inden vejomlægning og anlæggelsen af Buggegårdvej og byggeriet vest og syd for Kolt blev gennemført. Den daværende Svanlevvej løb let svunget ind i landsbyen syd om kirkegården. Gården i baggrunden er Kunnerupvej 32 hvoraf den nordlige og østlige udlænge siden er nedrevet. Fotograf Kurt Jensen, 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Kolt.

Kolt og Kunnerup, som den nordligste del af Kolt blev kaldt, havde indtil 1970'erne i det store og hele bevaret det gamle landsbyudseende. At der gennem mange år ikke var sket store ændringer i Kolt, skyldtes, at landsbyen hverken lå ved en større landevej eller ved jernbanen. Trukket væk fra begge dele fik Kolt lov til at fortsætte sit stille landsbyliv. Gårdene – i alt 11 – lå indtil 1970'erne omtrent som omkring 1800 langs den vestlige side af Kunnerupvej. Dertil kom to bolsteder (husmandssted med mindre jordbesiddelse), af hvilke det ene tidligt blev slået sammen med en af gårdene, samt en halv snes "huse". Disse lå spredt over byen, dog med tyngdepunkt omkring kirken og Fuglekærvej.

Thorsens Haveby

I 1973 var Kolt Haveby på tegnebrættet. Syd for Kolt var der planer om 430 parcelhusgrunde. Byggeprojektet var udsprunget gennem et samarbejde mellem kommunen og fabrikant G.A.L. Thorsen. G.A.L. Thorsen, der i øvrigt var far til finansmanden Kurt Thorsen, havde efter krigen udviklet en metode, hvor man ud af én stor stålplade kunne presse en vask. Metoden revolutionerede industrien og gjorde Thorsen til en meget rig mand på kort tid. Pengene blev blandt andet investeret i jordbesiddelser – og et af steder var ved Kolt, hvor hen ved 300 af parcelhusene i Kolt Haveby skulle opføres på Thorsens jord. Kommunen var på grund af oliekrisen ramt af et offentligt byggestop, hvorfor der ikke kunne sættes gang i byggeri af nye offentlige institutioner eller udvidelse af eksisterende. Derfor gik den daværende skolerådmand og senere borgmester, Thorkild Simonsen, ud i pressen og advarede potentielle parcelhuskøbere om, at der i området ikke lå en skole, og en udvidelse af Hasselager Skole først ville komme på budgettet i 1975-1976.

Det næste år gik med byggemodning af området i samarbejde med arkitektfirmaet Jensen og Lind og det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro, og snart begyndte de første rækkehuse og parcelhuse at skyde op af den bare mark. I august 1975 skulle en stor parcelhusudstilling arrangeret af Thorsen og firmaet Bo & Byg Fair A/S have fundet sted i Kolt Haveby, hvor forskellige arkitekter, byggefirmaer og så videre kunne fremvise deres bud på et parcelhus. Samtidigt skulle der have været udstillinger i Marselisborghallen og Stadionhallen, hvor kommende parcelhusejere kunne se alt fra møbler og køkkenredskaber til isoleringsmateriale og havegrej. Ganske kort før åbningen blev udstillingen aflyst af Bo & Byg. Årsagen var ifølge Bo & Byg, at Thorsen var løbet fra et løfte om at hjælpe mindre bygmestre økonomisk i forhold til opførelse af udstillingshuse på hans jord. Thorsen lod sig dog ikke slå ud af aflysningen, og da mange af udstillingshusene alligevel var under opførelse, opfordrede han alligevel folk til at slå en tur forbi Kolt Haveby.

Med Kolt Haveby voksede Kolt og Hasselager på ganske få år sammen til en sammenhængende forstad til Aarhus. Den massive byudvikling fandt dog sted væk fra den gamle landsbykerne. Mange af Kolts gamle gårde og huse kan derfor stadig ses langs Kunnerupvej.

Billede: Kolt fotograferet i midten af 1970’erne. Langs Kunnerupvej ses den gamle landsbybebyggelse med kirken og gårde. Nederst til venstre i billedet anes Kolt Haveby under opførelse. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1975, Aarhus Stadsarkiv.

Afbrudt skolegang

Kirken i Kolt er en gammel sag. Mellem 1150 og 1250 er kirken opført og under en restaurering i 1956 blev der under korgulvet fundet 28 mønter, hvoraf den ældste var slået under Valdemar Sejr (1170-1241). I 1600-tallets sidste halvdel overdrog kongen kirken til Mogens Friis, der indlemmede den i grevskabet Frijsenborg. Den var under grevskabet, til den i 1802 på en auktion blev solgt til sognemændene. Kirken overgik til selveje i 1924.

Hvor der, som i så mange andre landsbyer, har været en lang og kontinuerlig kirkehistorie i Kolt, er landsbyens skolehistorie mere foranderlig. Her var skole fra omkring 1720 indtil 1854. Når udviklingen på skoleområdet i Ormslev-Kolt Kommune i lange tider herefter gik uden om Kolt, havde det at gøre med nogle nye skoledistrikter, der blev etableret efter skoleloven af 1814.

Først i 1982 fik Kolt atter sin egen skole. Kolt Skole blev opført af røde, brændte sten og bestående af to klyngehuse med forbindelsesbygning og en fritliggende idrætssal. Skolen blev opført på Kolt Østervej 45 og arkitekter var Poul Reintoft og Kjær & Richter. I første omgang var der tale om en tosporet skole til og med 5. klasse, hvorefter elever blev overført til Hasselager Skole. Ønsket om tre spor og et samlet 11-årigt forløb var ofte fremme, men blev aldrig realiseret. I 2013 fusionerede Kolt Skole med Hasselager Skole, hvortil al undervisning blev henlagt, men nu under navnet Bavnehøj Skole. I 2021 blev undervisningen på Kolt Østervej atter genoptaget, da Langagerskolen i Viby åbnede en filial på den gamle Kolt Skole.

Billede: Kolt Forsamlingshus på Kunnerupvej 68 set fra nordvest. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.