Ugens Aarhushistorie: Gammel Harlev - en velbevaret landsbyperle

Billede: Gammel Harlev med blandt andet Harlev Kirke og den fredede ejendom Harlev Præstegård. Dana Luftfoto, 1949, Det Kgl. Bibliotek.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Gammel Harlev. 

Gårdene forsvandt

Det Harlev, som vi kender i dag, blev først blev etableret i forbindelse med Hammelbanens indvielse i 1902. Landsbyen Harlev har dog mange hundrede år på bagen og bærer i dag meget passende det officielle navn Gammel Harlev. Vi finder landsbyen på et lille plateau i Aarhus Ådal, cirka 12,5 kilometer vest for midtbyen. Byens profil med det store, massive kirketårn ses vidt omkring, og landsbyen ligger i et smukt samspil med landskabet, hvor den let åbne bebyggelsesstruktur giver mulighed for en række flotte landskabelige kig ud af byen.

I skriftlige kilder kan vi se Harlev nævnt i begyndelsen af 1200-årene, hvor byen benævnes som Hathelef og i 1400-tallet som Harløff. Landsbyen er dog grundlagt tilbage i 300 eller 400-tallet, og nu forsvundne oldtidsminder vidnede i sin tid om, at der i sognet også har boet mennesker i jernalderen.

I 1688 lå der otte gårde samt et enkelt husmandssted i landsbyen. Godt 100 år senere bestod Harlev af syv gårde, kirken, en rytterskole (til almuens børn i det kongelige distrikt, der forsynede rytteriet med ryttere og heste), to små gårde, såkaldte, bolsteder, og en håndfuld huse. I løbet af 1800-tallet gennemgik Harlev dog en meget atypisk udvikling for en landsby på den tid. Hele fem af landsbyens gårde forsvandt. To af gårdene blev udflyttet til markerne omkring byen, hvilket var ganske normalt i 1800-tallet. Yderligere tre gårde blev dog opkøbt og efterhånden nedrevet af proprietærgården Ludvigsholm, der i dag er vendt tilbage til sit oprindelige navn, Harlev Mølle. I 1875 var der således kun tre gårde tilbage i Harlev, der nu næsten var en gårdløs landsby. De forladte tomter blev enten opdyrket eller overtaget til huse og haver for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere.

Harlev Mølle

Harlev Mølle, der i 1800-tallet var skyld i, at Harlev mistede tre af sine gårde, ligger godt 500 meter syd for kirken. På stedet, hvor Aarhus Å løber under Harlev Møllevej, ligger stadigt nogle smukt bevarede bygninger fra 1700-tallet, som i dag blandt andet lægger kulisse til bryllupper.

Første gang, vi ser møllen omtalt i skriftlige kilder, er i et dokument fra 1340, hvor en Andreas Knudsen skødede ”Hathløfmølnæ” til hr. Ascerus, der var prior i Rind Kloster. Møllen har gennem årene både været underlagt kirken og kronen, været under gården Harlevholm og herregården Constantinsborg og under Skanderborg Rytterdistrikt. Overleveringer fortæller desuden, at beboerne på Harlev Mølle – sammen med nabomøllen, Tarskov Mølle, og gården Harlevholm – tidligere havde fast kirkestol i Ormslev Kirke, selvom de alle tre hørte under Harlev Sogn. At de her kunne mænge sig med herskabet på Constantinsborg, som i en lang periode også ejede de tre Harlevejendomme, havde muligvis noget med sagen at gøre.

Selvom der har været skiftende ejere af Harlev Mølle, var møllen størstedelen af tiden selvejende, og møllen har mange flere prominente ejere. I 1765 blev møllen for eksempel købt på tvangsauktion af borgmesteren i Aarhus, Rasmus Eriksen Müller, der brugte møllen som kobber- og jernværk. I de tidlige år af 1800-tallet var den ejet af Peter Mauritz Sabroe, der var købmand og medlem af borgerrepræsentationen inde i Aarhus. Sabroe brugte møllen som stampemølle til vadmel og klæder. Han solgte den i 1831 videre til den schweiziskfødte Louis Johan Schucany, der tidligere havde gæstgiveri og konditori på Store Torv og derefter i Mejlgade. Schucany var i øvrigt noget så usædvanligt som fraskilt, fra Madame Anne, der nu drev Hotel Skandinavien på Skt. Clemens Torv med sin nye mand. Schucany udvidede møllen med omfattende jordopkøb og omdøbte Harlev Mølle til Ludvigsholm. I 1957 fik den igen sit gamle navn, Harlev Mølle, under ejerskabet af J.C. Pedersen.

Billede: De smukke bygninger ved Harlev Mølle. Fotograf Poul Pedersen, 1960, Den Gamle By.

Gammel Harlev i dag

Gammel Harlev er det, man kalder en slynget vejby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse ligger langs den slyngede bygade, hvis forløb er formet af det bakkede terræn. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de ældre gårde og huse ses også stadigt i landsbyen. Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården, der er opført i 1732. De tre fornemme, stråtækte bindingsværkslænger er sammen med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed. Præstegården blev fredet i 1950. Øst for kirken ligger den gamle, smukke skole, der er opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med et par fine velbevarede bindingsværkshuse. Samspillet mellem den velbevarede gård- og husbebyggelse, landskabet og kirken, præstegården og rytterskolen er en helhed med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.

Billede: Vue mod Gammel Harlev set mod sydvest fra Højbyvej. På Billedet ses Harlev Kirke samt ejendomme langs Harlev Kirkevej og Højbyvej. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Gammel Harlev på AarhusWiki

Se arkivalier fra Harlev-Framlev Kommune på AarhusArkivet