Ugens Aarhushistorie: Hammelbanen bragte aarhusianerne ud til det glemte udflugtssted i Stavtrup

Billede: Forlystelsesetablissementet Constancia fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet. Ukendt fotograf, ca. 1910, Den Gamle By.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Stavtrup. 

Den gamle landsby

Formodentligt bestod det oprindelige Stavtrup af en sammenlægning af den nu forsvundne landsby Koltrup og hovedgården eller godset Staurup eller Stautrup – senere omtalt som Gammel Stautrup. Hovedgården er i dag også væk, men omtrent hvor den lå, har vi i dag Bodstedgård ved Råhøjvej. Det oprindelige Stavtrup kan dog stadig spores i landskabet, da der ved gården stadig kan ses resterne af det oprindelige voldanlæg fra middelalderen. Voldanlægget, der var en del af en firesidet borgplads på ca. 34x50 meter, blev fredet i 1969. Gammel Stautrup blev udstykket engang efter år 1500, og i 1682 fandtes der i Stavtrup syv gårde med i alt 268,7 tønder land. En tidligere stavemåde på den gamle landsby var Staffterup og i dag ser man ganske ofte stadig Stautrup benyttet.

I 1842 blev Stavtrup en del af Ormslev-Kolt Kommune, hvortil den hørte indtil kommunalreformen i 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. Ellers skete der over en lang periode ikke meget i landsbyen Stavtrup. De fleste gårde, og de huse, der var kommet til, lå samlet omkring Byvænget, Ormslevvej og Stavtrupvej. I 1950’erne kom udviklingen dog også til landsbyen Stavtrup, og det første parcelhuskvarter blev udstykket på begge sider af Ormslevvej øst for den gamle landsby. Herefter gik det stærkt, og de gamle bøndergårde er i dag forsvundet. Bortset fra, at gadekæret stadig ligger for enden af Byvænget, er det ikke til at se, at her lå en rigtig, lille landsby for 70 år siden.

Billede: Luftfoto over den gamle del af Stavtrup ved Stavtrupvej og Byvænget. Gadekæret, der skimtes i nederste højre hjørne, samt nogle få huse er der endnu, men ellers er der ikke meget tilbage i dag af den gamle landsby. Sylvest Jensen Luftfoto, 1957, Det Kgl. Bibliotek.

Stationsbyen

En kilometers penge nord for landsbyen Stavtrup lå et område inddelt i flere smalle lodder med jord og skov. Jordlodderne hørte til de forskellige gårde inde i Stavtrup, men da det var arbejdskrævende for gårdene at udnytte de fjerne, små og spredtliggende marker, blev mange af dem solgt fra. Her slog husmænd og småhåndværkere sig ned, så der med tiden opstod en lille husmandskoloni langs nuværende Mondrupsvej.

I 1902 kom jernbanen til Stavtrup, da Hammelbanen blev indviet. Den gamle landsby lå dog oppe i det bakkede morænelandsskab, hvorimod den planlagte jernbanestrækning skulle gå nede i ådalen langs Brabrand Sø. Stavtrup Station blev derfor placeret ved den lille husmandskoloni, som nu blev omdøbt til Stavtrup Stationsby.

Nord for stationen lå en vifteformet lod, hvor den nye stationsby tog form. Stationsbyen blev dog af beskeden størrelse og begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk.

At Stavtrup var kommet på jernbanenettet, fik dog en anden betydning for byens udvikling. Med ét var afstanden til Aarhus ganske lille, og både Aarhus Kommune og aarhusianere fik øjnene op for Stavtrup.

Aarhusianere i Stavtrup

Aarhus Kommune satte gang i flere tiltag i Stavtrup, der jo ellers lå i Ormslev-Kolt Kommune. Samme år som Hammelbanen blev indviet, i 1902, kunne Aarhus Kommune indvie et nyt vandværk i Stavtrup. Vandværket var et ”artesisk” boringsanlæg, der skulle forsyne Aarhus med frisk vand fra undergrunden frem for renset vand fra åen, som byen hidtil havde benyttet. Senere blev vandværket udvidet og nye boringer foretaget.

I 1918 købte Aarhus Kommune den firlængede gård, Bispegården, der lå vest for husmandskolonien. Bispegården skulle bruges som arbejderanstalt som supplement til Arbejderanstalten i Vester Allé – også kaldet Fattiggården eller Forsorgshjemmet. At gården både havde agerjord, skov og moseområder, blev ansat som en fordel, da fattiglemmerne kunne udføre forskelligt arbejde. Gården havde også et betydeligt svinehold. Derudover blev gården brugt af Aarhus Kommune som feriekoloni for byens børn. Under besættelsen blev beboere fra arbejderanstalten genhuset på Bispegården, da tyskerne havde beslaglagt bygningen i Vester Allé. Bispegården er stadig ejet af Aarhus Kommune, og siden 2004 har gården blandt andet huset kunstnerværkstedet Barakken.

Det var ikke kun fattigfolk fra arbejderanstalten og småbørn, som tog turen til Stavtrup med Hammelbanen. Få meter fra Stavtrup Station slog traktørstedet Constancia dørene op i 1903. Constancia blev et populært udflugtsmål for aarhusianerne, og fra 1906 til 1915 kunne man endda sejle til Stavtrup med den lille hjuldamper Vega. Ved Constancia blev der afholdt selskaber, man kunne spise sin medbragte madkurv i haven, spille kegler, leje robåd på søen, ligesom der også blev afholdt koncerter og dans. Lukningen af Hammelbanen i 1956 betød også enden for Constancia, der siden har fungeret som privat bolig.

I dag er Stavtrup og stationsbyen vokset sammen, og siden 2009 er Stavtrup indbyggertal ikke opgjort særskilt fra Aarhus’ af Danmark Statistik.

Billede: Luftfoto over den nordlige del af Stavtrup i midten af 1970’erne.  På billedet ses, hvordan parcelhusene fra den gamle del af Stavtrup har bredt sig op til stationsbyen. I midten af billedet længst til venstre ses Bispegården, mens der over denne ses Stavtrup Hvilehjem – i dag plejehjemmet og hospicet Søholm. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1974, Aarhus Stadsarkiv.