Ugens Aarhushistorie: Marselisborg Gymnasium – kostskolen ved svinestalden

Billede: Den gamle herregårdsbygning ved Marselisborg ses her til højre i billedet. Til venstre er det den nye skolebygning fra 1899. Ukendt fotograf, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen og fortæller i den forbindelse historier fra Marselisborgkvarteret.

Marselisborg kostskoles initiativtager og rektor cand.theol. Gudme holdt også tale for de godt 50 elever og andre fremmødte gæster ved skolens officielle indvielse. Gudme understregede i sin tale, at skolen selvfølgelig skulle føre eleverne godt igennem både artium og præliminæreksamen, men at det var lige så vigtigt, at eleverne gennemgik en åndelig udvikling. Og her hjalp det, at skolens lærere boede på skolen, så eleverne var under lærernes positive indflydelse i alle døgnets timer. "Marselisborg Kostskole og lærde Skole" skulle, som navnet indikerede, nemlig primært fungere som en kostskole. Til en begyndelse blev Marselisborgs elever især fundet blandt samfundets top. Blandt de lokale var det ofte de nyrige erhvervsfolk, som sendte deres børn afsted til skolen i skoven. De havde ikke generationslange traditioner med at sende børnene på byens gamle latinskole – Katedralskolen.

Stive flipper og crickethold

Teknisk set havde Marselisborg Kostskole påbegyndt undervisningen et par måneder tidligere, 1. maj, med under ti elever. Skolen var som kostskole, ifølge den samtidige lokalpresse, den første af sin slags i Jylland. Gudme havde dog stor erfaring med kostskolelivet, da han kom fra en stilling på Birkerød Kostskole. På Marselisborg kunne børn helt ned til seksårsalderen starte for 800-1.000 kr. årligt for kostskolen, eller 5-15 kr. månedligt for dagskolen.

Det første år holdt skolen til i det gamle hovedhus på Marselisborg, som Aarhus Kommune kort forinden havde købt af godsejer H.P. Ingerslev. Først omkring 1909 blev de sidste af den gamle herregårds landbrugsbygninger nedrevet, så indtil da færdedes eleverne mellem svinestald og lader. I hovedhuset fik Gudme indrettet både privat bolig, klasselokale og sovesal, mens gymnastiktimerne blev afholdt i den smukke store have eller i en tidligere mejeribygning, der blev omdannet til gymnastiksal. Den fysiske udvikling blev prioriteret højt på Marselisborg. Fra den nærliggende strand blev der trænet svømning, og skolen havde både et habilt fodbold- og crickethold. I fodbold hev skolens hold flere sejre hjem over rivalerne fra Katedralskolen. Også inden for sang kunne skolen stille med hold, der deltog i sangstævner Jylland over. Når der ikke lige var kropsudfoldelse på skemaet, var skolens elever iført ens uniform med stive flipper.

To nye skolebygninger på fem år

Blot et år inde i skolens drift kunne Gudme indvie en helt ny skolebygning med faglokaler og en bolig til Gudme og hans familie. Bygningen står endnu og udgør gymnasiets ældste bygning. Selvom det tilsyneladende gik hurtigt med at opføre og indvie den nye bygning, var det langt fra en glat proces. For det første var arbejdsmarkedet lammet af storlockout, så “skruebrækkere” måtte hentes ned fra Djursland for at få gennemført byggeriet. For det andet var byggeplanerne blevet godkendt af Viby Kommune, men jorden havde i mellemtiden skiftet ejerskab til Aarhus Købstadskommune, der i første omgang ikke ville godkende planerne.

Op kom bygningen alligevel, og i 1901 kunne de to første elever graduere med en studentereksamen fra Marselisborg. Elevtilslutningen var stor de første år, og den nye skolebygning var nærmest for lille, inden den stod færdig.

En endnu større bygning måtte til og stod klar i 1904. Forinden havde Gudme i 1902 købt grunden omkring skolen af kommunen for godt 100.000 kr. Den nye skolebygning var tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen, der skabte et stort, hvidt historicistisk undervisningspalæ i tre etager. Her var både lærerværelse, bibliotek, gymnastiksal og ikke mindst et væld af klasselokaler.

Billede: Marselisborg Gymnasium fotograferet i 1905. Ukendt fotograf, Den Gamle By.

Fra privat til kommunal

Visionerne og ideologien havde Gudme på plads, men økonomien kom aldrig til at hænge sammen. I 1908 blev kostskoledelen nedlagt, og året efter blev skolen sat under økonomisk administration af en kreds af forældre. Underskuddet blev blandt andet forsøgt dækket via frasalg af jord til opførelse af villaer langs Marselisvej. I 1909 skiftede skolen navn til Marselisborg Fuldstændige Højere Almenskole. Det nye navn skulle understrege, at man på Marselisborg kunne gå i skole fra 1. klasse, til man kunne trække studenterhuen over hovedet mange år senere.

I slutningen af 1915 måtte både Gudme og forældrekredsen give op, da kreditorerne ikke ville strække sig længere. Kommunen gik med til at overtage skolen, der endnu engang skiftede navn. Denne gang til Marselisborg Skole – Aarhus kommunale gymnasieskole. Gudme trådte tårevædet af som rektor og flyttede til København. Den kommunale overtagelse åbnede flere fripladser, og skolens elevsammensætning blev mere blandet.

Elevtallet fortsatte med at stige, og i 1943 fik skolen endnu en udvidelse. En ny fløj blev tilføjet, hvor der blandt andet blev plads til en gymnastiksal til pigerne, nye klasselokaler og et sanglokale. Det blev igen Frimodt Clausen, der stod bag tegningerne. Den nye fløj blev dog opført med funktionalistiske, stramme linjer i gule mursten. Da skolen i 1950’erne stod foran en større udvidelse blev denne stil videreført af Stadsarkitektens Kontor i en lang forlængelse af fløjen fra 1943. Samme år skiftede skolen navn til det nuværende Marselisborg Gymnasium.

Marselianersamfundet

Under krigen var store dele af skolen beslaglagt af den tyske besættelsesmagt. I befrielsesdagene var skolen omvendt centrum for modstandsbevægelsens internering af værnemagere og de såkaldte ”tyskertøser”.

Det var også under krigen – i 1942 – at en gruppe af skolens tidligere elever oprettede ”Marselianersamfundet”. Mange af samfundets medlemmer boede i København, så en god del af aktiviteterne foregik i hovedstaden. Hensigten var blandt andet at kunne støtte elevers videre uddannelse. I 1948 stod samfundet også bag indsamlingen til to mindeplader. En mindeplade med et relief for skolens stifter, Olaf Gudme, og en mindeplade for fire af skolens tidligere elever, som mistede livet under besættelsen. Heriblandt var stifterens egen søn, Peter de Hemmer Gudme. Efter at være blevet arresteret af den tyske værnemagt tog han i 1944 sit eget liv ved at hoppe ned i en trappeskakt i Shellhuset for at undgå at røbe modstandsbevægelsens hemmeligheder. Derudover blev chefredaktøren ved Århus Stiftstidendes ældste søn, Børge Schmidt, også hyldet på mindetavlen. Han blev med koldt blod likvideret sovende i sin egen seng med sin hustru ved sin side i foråret 1945. Relieffet med de fire blev udført af en anden af skolens tidligere elever, billedhugger Arnoff Thomsen, mens Gudmes relief blev udført af Anders Andersen. Århus Stiftstidendes redaktør Louis Schmidt talte på de efterladtes vejene ved afsløringen i forbindelse med skolens 50-års jubilæum i 1949.

Billede: En glad student fra Marselisborg Gymnasium springer ud i 1958. Fotograf Børge Venge, 1958, Aarhus Stadsarkiv.

I 1973 overgik skolen fra at være kommunalt ejet til Århus Amt. Samtidigt fik skolen sit nuværende logo med hjertet, månen, stjernen, ankeret og det svungne M. Gymnasiet fortsatte sin elevfremgang, og pladsen blev hurtigt for trang igen. I 2014-15 fik Marselisborg endnu en stor udvidelse med multithal, ny kantine og 18 nye undervisningslokaler, tegnet af GPP Arkitekter, der også står bag den store nye midtbyskole, Frederiksbjerg Skole, der blev indviet i 2016. I dag er Marselisborg Gymnasium en selvejende institution.

Læs mere om Marselisborg Gymnasium på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Marselisborg Gymnasium i AarhusArkivet