Ugens Aarhushistorie: Marselisborgkvarteret – Skovens arbejdere

Billede: Skovfogedhuset Frydenlund, der i dag er en del af Helnan Marselis Hotel. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv

Aarhus Kommune har taget hul på Danmarks største registrering af bevaringsværdige bygninger. Registeret skal opdateres og udvides, så alle ejendomme fra før 1970 vurderes. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager blandt andet til projektet med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. Arbejdet er allerede påbegyndt, og i den forbindelse tager Stadsarkivet dig i dag med til Marselisborgkvarteret. 

Fra skovfoged til B&B og hotel 

Den ældst bevarede bygning i Marselisborgskovene finder vi ved Hørhaven, hvor Hørhavegården ligger. Gården blev bygget i 1776-77 af skovfoged Jens Hansen fra Holme. Den 24. marts 1778 indgik skovfoged Hansen en kontrakt med godsejeren, baron Chr. Gersdorff, om, at han måtte fæste det nye hus. Godt 100 år senere skiftede gården status fra skovfogedbolig til forpagterbolig. Skovfogederne vendte dog tilbage, efter ejendommen overgik til kommunal ejendom, da Hørhavegården i 1900-tallet blandt andet blev brugt som aftægtsgård for pensionerede skovfogeder. I 2015 blev gården solgt til private. Efter en nænsom renovering er Hørhavegården nu omdannet til Bed & Breakfast.  

En anden af Marselisborgs skovfogedboliger finder vi ved det nuværende Helnan Marselis Hotel. Her blev skovfogedhuset Frydenlund opført i 1810'erne. Huset var i flere generationer bolig for skiftende skovfogeder indtil 1910, hvor den sidste skovfoged på stedet døde. Efterfølgende blev det udlejet til beboelse indtil 1965, hvor murermester Anker Jakobsen købte Frydenlund. Jakobsen ville egentlige have revet huset ned, men det var en del af aftalen, at huset skulle blive, og det indgår nu i hotellets ejendomme. 

Den fine, den nedbrændte og de nye 

Oppe ad nuværende Oddervej med adresse på nr. 32 ligger endnu en tidligere skovfogedbolig. Ejendommen blev opført i 1810 under navnet Frederiksminde for en anden af Marselisborgs skovfogeder, den tidligere kammertjener for baron Frederik Julius Christian Güldencrone, Christen Islin. Gården var lige lovlig fin af en skovfogedbolig at være og kom også kun til at fungere som sådan i 25 år. Herefter blev den sommerbolig for en af Aarhus’ mest driftige købmænd, Marcus Galthen Bech. Efter Bech var den endog sommerbolig for borgmester Drechsel. I 1924 skiftede boligen navn til Hestehavegaard. I 1940 overgik gården til privat bolig.  

Humlehavehuset blev opført i 1840 i skovområdet Friheden lige nord for herregården Marselisborg. Gården blev ikke opført som skovfogedbolig, men til Marselisborgs kusk, Peter Henrik Wilhelmsen. Da han senere flyttede ind på Jægergården i Jægergårdsgade, blev Humlehavehuset brugt som bolig for forskellige ansatte på herregården. Efter Marselisborgs ejendomme blev kommunale, blev Humlehavehuset indrettet til skovfogedbolig. Som sådan fungerede den de næste årtier, alt imens skoven omkring den udviklede sig til et forlystelsesområde under navnet Friheden. 2. maj 1958 blev en decideret forlystelsespark med navnet Folkeparken Friheden officielt indviet. Indvielsen blev afsluttet med et stort fyrværkerishow. Hvad der var en festlig indvielse af en ny park, blev enden for det gamle skovfogedhus. En gnist satte ild til stråtaget, og det gamle hus stod hurtigt i flammer.  

På Morvadsvej bag dyrehaven ligger endnu en skovfogedbolig; nemlig bindingsværkshuset, Morvadhuset. Selvom huset ligner noget fra herregårdens tid, blev det først opført i 1924 som bolig for skovfoged J. Chr. Jensen. Det samme gør sig gældende for bindingsværkshuset på Havreballe Skovvej 20. Det blev opført i 1933 til skovfoged August Nicolaisen, men har også været benyttet som bolig for Frihedens tidligere direktør, Dan Palmerston Christophersen. 

Billede: Det tidligere skovfogedhus ”Oldenhuset” på Havreballe Skovvej ser ud til at have flere hundrede år på bagen, men er her fotograferet helt nyopført i 1930’erne. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1934, Aarhus Stadsarkiv 

Skovriderne 

Som chef for de skiftende skovfogeder var en skovrider. I 1700-tallet lå skovridergården, hvor vi i dag har Stefanshjemmet ved Strandvejen. Hvor skovfogederne boede i forholdsvis ydmyge boliger, var skovriderens bolig mere prangende. Marselisborgs skovrider i 1700-tallet, Søren Schipper, havde da også både ride- og køreheste, flere pistoler samt tre gode jagtgeværer. I starten af 1800-tallet kom gården til at hedde Louisenhøj, og i 1823 ophørte den med at fungere som skovriderbolig. At boligen var fornem, kan man se på gårdens næste lejer, der var friherre og baron Friedrich Conrad Christian Detlef Maximilian Gersdorff, og desuden onkel til ejeren af Marselisborg. Næste beboer på Louisenhøj var geheimekonferensrådinde Louise Charlotte Güldencrone, som dog ikke fandt gården statelig nok. Louisenhøj blev derfor ombygget og nybygget til ugenkendelighed, så den passede sig bedre til en adelig dame. I 1916 solgte kommunen Louisenhøj, og i 1923 blev Louisenhøj atter solgt til menighedsplejerne og Diakonhøjskolen, der samme år omdannede Louisenhøj til et hjem for kronisk syge under navnet Stefanshjemmet. I 1972 blev Louisenhøj nedrevet for at gøre plads til udvidelse af Stefanshjemmet. 

Da Louisenhøj i 1823 ophørte med at fungere som skovriderbolig for Marselisborg, blev funktionen i stedet flyttet ud til Louisenlund på nuværende Skovridervej. De næste 200 år boede skiftende skovridere i boligen, og det var herfra, at skovrider Niels Johan Bang i 1920’erne anlagde Forstbotanisk Have rundt om sin egen bolig og udtænkte planerne til Dyrehaven. Louisenlund fortsatte som skovriderbolig indtil 2003, hvor embedet blev nedlagt. I 2014 solgte kommunen den gamle skovriderbolig, der efterfølgende blev restaureret af stedets nye ejere.