Ugens Aarhushistorie: Rosenvænget – Kvarteret bag den røde låge

Billede: Udsnit af kort fra 1936, hvor Rosenvænget ses med dets buede veje lige oven for Havreballeskoven. I skoven ses desuden den nu forsvundne zoologiske have. Hammerschmidt, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.

 

Kvarteret Rosenvænget skiller sig ud i Viby – ja, i hele Aarhus. Kvarterets veje snor sig rundt i en ellipse, og man kan aldrig se særlig langt. Til gengæld kan man altid se noget grønt. Det er også det ældste villakvarter i Viby og bliver ofte omtalt som landets første haveby. Kvarterets karakteristiske udformning er inspireret af de engelske havebyer.

 

Frygt for slumkvarter

Rosenvænget blev anlagt som en udstykning fra Vibygårds jorder. Gården var ejet af folketingsmand Christian Leth Espensen, og i februar 1896 kunne han annoncere i lokalpressen med cirka 100 havelodder på omtrent en skæppe land hver – svarende til cirka 690 m2 i dag – til 24 øre pr. kvadrat-alen, som skulle betales i løbet af ti år. Selvom Rosenvænget i dag er et af Aarhus’ mest idylliske kvarterer, var Viby Sogneråd så meget imod planerne om det, at de forsøgte at få det stoppet. Sognerådet frygtede, at kvarteret ville blive beboet af mindrebemidlede arbejdere inde fra Aarhus, og at de nye beboere ville lægge pres på Vibys fattig- og skolevæsen. Avisen Demokraten havde da også ihærdigt annonceret for grundene, og både Peter Sabroe og Harald Jensen – begge socialdemokrater og ansat på Demokraten – købte selv jordlodder i det nye kvarter. Sagen kom for stiftsamtet, som dog ikke mente, at sognerådets bekymringer var nok til, at udstykningen skulle forhindres. Den 7. januar 1897 blev udstykningen officielt godkendt.

Det gik lidt trægt med salget de første par år på trods af, at Demokraten fra starten lokkede folk med, at jordlodderne næsten var udsolgte. I 1896 blev der solgt 40 jordlodder, hvoraf kun de 18 blev betalt, og året efter blev blot 17 lodder solgt. Der gik derfor et par år, før der for alvor kom gang i villabyggeriet, og de første år bestod Rosenvænget primært af store haver med et lille havehus på – dog ikke at forveksle med kolonihaver. Det var meningen, at de 102 jordlodder skulle sælges hver for sig, men flere af lodderne blev solgt i klumper til samme ejer, der så senere udstykkede fra grunden. Omkring 1910 blev Rosenvænget det officielle navn for det nye kvarter.

 

En ulovlig genvej

Rosenvænget er især kendt for "den røde låge". Teknisk set findes selve lågen ikke længere, men den gamle adgangsportal står stadig ved Rosenvænget. Det lyder idyllisk med en fin rød låge, der adskilte de smukke villaer fra skoven, men bagved er historien om en strid, der endte med retssag.

Området, hvor Rosenvænget blev anlagt, lå klos op ad Ladegaard Skov (i dag Havreballe Skov). Skoven hørte indtil 1896 under herregården Marselisborg og var privatejet. I 1896 blev Marselisborg med al dets jord købt af Aarhus Købstadskommune og indlemmet i denne.  Ligesom Viby Sogneråd var Aarhus Købstadskommune ikke begejstret for det nye kvarter. Også de frygtede, at det ville udvikle sig til et slumkvarter. Både i maj 1896 og i marts 1897 henvendte Chr. Leth Espensen sig til Aarhus Byråd angående færdsel gennem skoven. Espensen mente selv, at han havde vundet hævd på færdsel gennem skoven over en specifik stente (en lille dobbeltstige over et hegn). Denne færdselsret ønskede han at bytte til en stente, der lå lidt nordligere og dermed ved det nye kvarter. Aarhus Byråd mente dog ikke, at Espensen havde nogen ret til færdsel igennem skoven overhovedet. Det hele endte med en retssag, som Espensen 15. april 1899 tabte.

 

Henvendelse til det høje råd

Rosenvængets nye lodsejere var ikke tilfredse med rettens afgørelse. De fleste af dem boede stadigt inde i byen, men brugte deres nye haver til lyst og grøntsagsdyrkning. Den lukkede passage gennem skoven, betød en større omvej for dem, når skulle fra Aarhus til Rosenvænget. Derfor henvendte de sig få uger efter afgørelsen til Aarhus Byråd, som de titulerede som ”det høje Råd”. Lodsejerne ønskede tilladelse til at opsætte en låge ved den indhegnede skov ud for Rosenvænget. Beboerne i Rosenvænget lovede til gengæld, at lågen blev forsynet med lås, og kun lodsejere i Rosenvænget måtte være i besiddelse af en nøgle. Lodsejerne understregede, at byens høje råd til hver en tid kunne trække deres tilladelse tilbage og, at alle omkostninger i forhold til at etablere en låge selvfølgelig blev båret af lodsejerne selv. Tilladelsen kom i hus, og den røde låge blev dermed en realitet. Helt op i 1920’erne var den røde låge endnu med lås og forbeholdt Rosenvængets beboere.

I 1949 forsvandt lågen for en kort stund, da Jyllands Allé blev anlagt. Da den ikke længere havde en praktisk funktion, blev det diskuteret, om den skulle genopsættes. Men op kom den igen. I 1979 blev den i forbindelse med noget kloakarbejde atter nedtaget og lagt på depot. Først efter klage fra grundejerforeningen blev lågen genopsat. Den dag i dag er lågen et fast samlingspunkt for områdets arrangementer.

Billede: Den røde låge ved Rosenvænget set fra skoven. Ukendt fotograf, 1916, Den Gamle By.