Ugens Aarhushistorie: Byens punkere fik bank for at skille sig ud

Billede: Aarhusianske Normals spiller i Huset omkring 1980. Ved mikrofonen er deres anden forsanger, Hans Simonsen, som også spillede – og fortsat spiller i punkbandet War of Destruction. Foto: Lars Kristian Olesen.

Flere af de nye punkmusikerne kunne givetvis ikke en gang spille på et instrument, inden de kom med i et band, men de forsøgte sig frem. Nogle af dem blev da også til noget - noget stort og banebrydende for rock- og metalmusikken, som vi kender den i dag. I England dukkede særligt London-grupperne Sex Pistols, The Clash og The Damned op, og i USA kom navne frem som f.eks. The Ramones og Black Flag. Da den nye musikbølge ramte Danmark, blev der også her dannet et punkmiljø. Det gjaldt i særdeleshed også for Aarhus. 

Følelsen af at blive set ned på

Den nye og rå bølge kom til Danmark i en tid, hvor det bestemt ikke var alle, som var lige tolerante overfor nye strømninger. Samfundsnormerne så anderledes ud i slutningen af 70’erne og små ting som en badge på jakken eller en sikkerhedsnår i øret kunne få forbipasserende til at løfte både øjenbryn og pegefingre. For andre var den outrerede stil, udtrykket og det ofte meget venstreorienterede, politiske standpunkt slet ikke velkommen i byen.

En gåtur igennem Aarhus midtby kunne som punker i slutningen af 70’erne og op gennem 80’erne sagtens resultere i klø. I et interview med Aarhus Stadsarkiv fortæller guitarist i de aarhusianske punkbands Crap og War of Destruction, Dan ”Donny” Sørensen: ”Hvis man så alt for outreret ud, så kunne man godt rende ind i en røvfuld inde i Aarhus midtby, eller hvis man kom til andre mindre byer.” Han mindes, hvordan punkerne blev set ned på i samtiden. Selv fik han også bank. Han fortæller at de, som så mest outreret ud, selvfølgeligt også var mere udsatte. Nogle gange stak man måske næsen lidt for meget frem for at provokere, og andre gange var man måske blot på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Hans Simonsen fra grupperne Normals og ligeledes War of Destruction er anden, som stadsarkivet har talt med. Han siger om fjendtligheden mod punkerne: ”Når man stiller sig helt ud på en side i forhold til det, jeg syntes, samfundet var, så stak man meget ud. Det var grimheden eller ekstremheden. Man forstod bare ikke årsagen bagved – den så man aldrig. Følelsen af at blive set ned på, snakket grimt til hele tiden … Det har jo sin effekt”. Hans Simonsen priser sig lykkelig for at opleve samfundet som mere åbent i dag, hvor han observerer unge mennesker gå frit rundt med samme frisure eller udseende, som han i sin tid fik tæsk og blev set ned på for. 

Punk på stoffer?

Hvorfor så denne fjendtlighed mod punkerne? På den ene side var der samtidens normer, på den anden side var der mediedækningen og populærkulturelle produkter som skabte et billede af punkerne, som givetvis stadig hjemsøger punken i dag. Nemlig at punk var voldeligt, og punk var masser af hårde stoffer.

Dette er dog langt fra hele sandheden. Punk kunne hverken dengang eller i dag betegnes som en ensartet størrelse. Udover individuelle forskelle på måden at opfatte punk på var der f.eks. også forskel på punk i Aarhus og punk i København. Der opstod da også en form for rivalisering imellem de to byer. Der var også forskel på, om man f.eks. var en del af den allerførste punkbølge, eller om man som helt ung kom til lidt senere.

Ingen af de personer, som Aarhus Stadsarkiv har snakket med fra punkmiljøet, siger, at de oplevede, at stoffer var et udpræget problem i Aarhus’ punkmiljø. Stofferne har været til stede i nogle ”miljøer i miljøet”, men dette har ikke været noget særegent for punkmiljøet i Aarhus i 1980’erne, ligesom stoffer i dag ikke er forbeholdt én gruppe mennesker. Et af de tidlige punkbands, Lost Kids, har talt åbent om, hvordan hårde stoffer, som heroin til tider fyldte meget hos dem. Dette kan muligvis også have medvirket til en generel opfattelse af punkerne, eftersom Lost Kids var et af de bands, som oplevede en mere markant succes udadtil. De hårde stoffer florerede, men opfattelsen af punkerne som junkier, stammer nok mest fra nogle af de større bands – og i særdeleshed de udenlandske.

Og hvad med de ”voldelige” punkere? I et interview med Aarhus Stadsarkiv fortæller Steen Thomsen fra bl.a. The Zero Point: ”Det var nærmere os, der blev begået vold imod, end det var den anden vej rundt (…) Når man ser en punker i en film, så er det altid en eller anden ond fyr. Hvorfor helvede er det ikke helten? Fordi sådan kender jeg faktisk folk.” I Aarhus forsøgte punkmiljøet da også at gå imod vold med deres musikalske aktivisme, f.eks. med arrangementet ”Larm Mod Vold”, som blev afviklet i Fronthuset i 1982.

Læs mere om punk i Aarhus på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende punk på AarhusArkivet