Ugens Aarhushistorie: Jødiske håndværkere i aarhushistorien

Billede: Domkirken og Store Torv med Hotel Royal set mod Bispegyde og Rosensgade. Midt i Bispegyden boede buntmager Levin Michelsen sammen med sin familie. Billedet er dog taget, efter hans gård blev solgt, ombygget og indlemmet i Hotel Royal. Ukendt fotograf, 1904, Aarhus Stadsarkiv.

Vandreudstilling om dansk jødisk liv gennem 400 år kommer til Aarhus

Vandreudstillingen har bevæget sig rundt i Danmark siden november 2022, og nu bliver det Aarhus’ tur. Udstillingen vil stå på Udsigten på DOKK1 fra 11. januar til 24. januar 2024.

Udover den mere traditionelle 400 års tidslinje for jødisk danmarkshistorie tegner udstillingen også en 400 års tolerance kontra intolerance-tidslinje. Derudover er der lokale elementer, der fokuserer på jødisk liv i Aarhus, siden den første jøde slog sig ned i byen i 1687. Som en del af udstillingen tilbydes også en digital byvandring om jødisk historie i Aarhus samt undervisningsmateriale, der især henvender sig til grundskolens mellemtrin og udskoling.

Den første jødiske borger i Aarhus, Daniel Berent, faldt under denne kategori, da han i 1687 slog sig ned i byen som tobaksspinder. Hans håndværk var altså at behandle rå tobak ved at spinde tørrede og pressede tobaksblade sammen til en tyk snor, som herefter kunne laves til pibetobak, skråtobak eller snustobak. Efter alt at dømme fik han dog ikke nogen varm velkomst hverken fra bystyret eller befolkningen i Aarhus. En enkelt kristen tobaksspinder opsagde endda sit borgerskab og dermed retten til at udøve sit fag i byen, da han ikke ville være borger i en by, der tilstod en jøde samme ret som ham selv.

Det var ikke ualmindeligt, at de jødiske håndværkere mødte modstand på den måde, og konkurrencen mellem dem og de øvrige håndværkere inden for de samme fag kunne være benhård. Alligevel lykkedes det nogle få at stryge til tops, mens andre måtte søge andre græsgange.

Buntmageren i Bispegyde

En af Aarhus’ mest succesfulde jødiske håndværkere var buntmager Levin Michelsen. Han kom til Aarhus i 1821 sammen med sin kone, Ester, deres to børn og Esters mor. De bosatte sig i en mindre ejendom i Bispegyde 1-3, hvor Hotel Royal ligger i dag. Her etablerede Levin Michelsen en buntmagerforretning, hvor han solgte sine produkter og handlede med skind og pelse fra eksempelvis ræve, ildere, mårer og oddere.

Annoncekrig

I maj 1822 – under et år efter han åbnede sin forretning – blev Levin Michelsen en del af en større annoncekrig i Århus Stiftstidende, da han i maj indrykkede en advarsel mod at bruge et såkaldt ”Probat Middel” til konservering af pelse. Midlet var blevet reklameret for i tidligere numre af avisen og blev tilsyneladende brugt af flere andre buntmagere, men Michelsen mente, at det ligefrem ville beskadige pelsværk.

Efter advarslen indrykkede en anonym skribent en klage over Michelsen og beskyldte ham for at have ”Ondskab” og ”Egennytte” som motiv bag advarslen. Herefter fulgte flere hidsige annoncer, hvor Michelsen og den anonyme skribent kritiserede hinanden i tiltagende stærke vendinger. Det kom sig så vidt, at Michelsens modstander i juni 1822 skrev, at Michelsen måtte være ''smittet af de Dyrs Egenskaber med hvis Betræk han har mere Omgang, end med sædelige Folk, hvorfor faae vil holde Skridt med ham i ubehøvlede Udtryk.''

Levin Michelsen forstod dog at udnytte opmærksomheden til sin fordel. Allerede ved annoncekrigens start begyndte han at udstede garantier for sit buntmagerarbejde, hvor han mod et mindre beløb påtog sig ansvaret for, hvis hans varer eksempelvis blev beskadiget af orme. Det gjorde ham ikke mindre populær.

Forretningssucces

Levin Michelsen klarede sig godt som buntmager, og han fik endda et godt omdømme ud over Aarhus' grænser.

Hans succes betød ikke kun velstand for familien, men også at han i 1847 kunne få sin datter godt gift med den jødiske købmand Julius Dessauer. Han havde købmandsgård på Store Torv 8 og var en af byens velstillede borgere. Datteren kunne dermed se frem til et liv i de højere samfundslag, men hun døde kun 16 måneder efter brylluppet, formodentlig af komplikationer efter at have født sit første barn.

Den 25. juli 1856 mistede Levin Michelsen også sin hustru, og knap to måneder senere solgte han sin ejendom med både forretning og privat hjem i Bispegyde. Køberen var gæstgiver Frederik Larsen, der ejede nabogården, som han nu kunne udvide og ombygge til Hotel Royal, omtrent som vi kender det i dag.

Hvor, Levin Michelsen flyttede hen, vides ikke med sikkerhed, men det er sandsynligt, at han boede ved sin søn resten af sit liv. I så fald levede han formodentlig af sin formue eller blev forsørget af sønnen, indtil han 20. maj 1857 døde efter længere tids svagelighed, 70 år gammel.

En innovativ bagermester

Den jødiske bagermester Salomon Simonsen fra Nakskov slog sig ned i Aarhus omkring oktober 1843, hvor han fik borgerskab og dermed lov til at udøve sit erhverv i byen. De første måneder var han alene, men i januar 1844 giftede han sig med Ester Nathansen fra den jødiske menighed i Horsens. I november samme år kunne de byde deres første søn velkommen til verden. Året efter fulgte den næste.

De første år boede familien i Vestergade 1, der med sin placering ved Lille Torv var en fremragende placering for en bagermester og hans udsalg. Det tegnede godt for Simonsen, der var innovativ og hentede inspiration fra nye, populære bagervarer i storbyen. Han bød – med sine egne ord – på ”endeel nye sorter Brød, i Særdeleshed de i Kbh. og flere større Stæder saa yndede Tivolibrød & Pariser-Krandse…”

Sådan fik Salomon Simonsen hurtigt etableret et liv for sig selv i Aarhus.

Høj børnedødelighed og mange flytninger

I 1846 blev Simonsen og hans kone barnløse, da begge deres sønner døde, før de nåede at fylde to år. I hhv. 1847, 1848 og 1849 fik parret tre børn mere, som alle overlevede barndomsårene.

I 1849 flyttede Salomon Simonsen sit bageri fra Vestergade 1 til Frederiksgade 12, også kaldet Margrethegaarden. Det var et fint sted at have et bageri, da det lå tæt på byens handelscentrum ved torvene samt ved én af de kun to broer, der dengang fandtes over Aarhus Å. Mange mennesker må have gået forbi her, men placeringen var alligevel knap så god som den tidligere.

I 1850 blev Simonsen og hans kone igen forældre, men barnet døde efter kun fem dage. I en tid, hvor børnedødeligheden var stor, var det ikke unormalt at miste et barn i dets første leveår, men med tabet af halvdelen af deres børn var Simonsen og hans kone hårdere ramt end de fleste.

Familien flyttede igen i 1852, denne gang til Skolegade, hvor Simonsen etablerede en ny forretning; et konditori. Her kunne man købe lækre kager, mens man fik skænket chokolade, kaffe eller the. Konditoriet var tilsyneladende en stor succes, men alligevel brød Salomon igen sin forretning op i 1854 og flyttede nu til København. Her fortsatte han sit liv som bagermester, og efter at have fået i alt 12 børn i Aarhus blev han i sin nye hjemby far til sit 13. og sidste barn.

Billede: Akvarel af Skolegade set mod domkirken. Midt i billedet ses en konditor døren til Skolegade 11, hvor Salomon Simonsen oprettede konditori i 1852. Akvarellen forestiller dog hans forgænger. Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1895, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om de aarhusianske jøder på AarhusWiki