Ugens Aarhushistorie: Latinerkvarteret
I Latinerkvarteret finder vi nogen af byens ældste ejendomme. Med sine mange små og forskellige ejendomme, brosten og snoede gader, kan en gåtur gennem kvarteret, da også give fornemmelsen af at bevæge sig gennem 1800-tallets Aarhus. Men selvom kvarteret er gammelt, er betegnelsen Latinerkvarteret dog forholdsvis ny; i hvert fald i en aarhusiansk kontekst.
Billede: Festligheder i baggården til Studsgade 27 i forbindelse med, at ejendommen genindvies efter en omfattende renovering. Ejendommen blev istandsat af Jens Kristian Lings, mens tvillingebroren John M. Lings, der havde restaurant Børsen i Mindebrogade, leverede mad til festen. Fotograf Birthe Marie Worm, 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Latinerkvarteret.
De lærdes kvarter
Latinerkvarterer finder man i flere større byer i Europa, og oprindeligt blev betegnelsen brugt for kvarterer, der lå ved et universitet, hvor de latinkyndige huserede. Det vel nok mest berømte latinerkvarter er Quartier Latin ved det ligeledes berømte Sorbonne Université i Paris.
I Aarhus fik vi først et universitet i 1930’erne, og Universitetsparken blev i sin tid opført udenfor midtbyen, så det er ikke efter denne, at vores latinerkvarter er opkaldt. Til gengæld har vi siden før 1195 haft en latinskole, som vi i dag kalder for Aarhus Katedralskole, hvor der også huserede latinkyndige lærer og elever. Aarhus Katedralskole ligger i udkanten af Latinerkvarteret, og her har den ligget på samme sted i over 800 år.
Vores aarhusianske latinerkvarter består af gaderne Mejlgade, Paradisgade, Badstuegade, Volden, Studsgade, Borggade, Rosensgade og Graven med Pustervig som den centrale plads. Området er byens ældste beboede kvarter, og arkæologiske udgravninger har givet fund tilbage til jernalderen, mens det snoede gadesystem stammer fra middelalderen.
Nedrivningstruet
Op til 1800-tallet, hvor Aarhus’ vækst eksploderede, lå byens bebyggelse stort set udelukkende nord for åen og en stor procentdel af byens borgere boede dermed i det, vi i dag kalder Latinerkvarteret. Det var dog, hverken den gang eller nu, et homogent område. Her lå både store industrier, små specialforretninger, fine købmandsgårde til byens bedre borgerskab og små, trænge boliger til byens fattigste.
I 1954 besluttede byrådet enstemmigt, at store dele af Latinerkvarteret skulle rives ned. Mere præcist skulle gaderne Badstuegade, Volden og Studsgade samt ejendommene langs disse forsvinde til fordel for den nye flersporede Ny Hovedgade. Ny Hovedgade skulle gå fra Rådhuspladsen til Nørreport, og langs den nye gade skulle opføres moderne kontor-, forretnings- og beboelsesejendomme. Formålet var at sikre nem adgang for biltrafikken, og gennem en intensiv udnyttelse af grundarealerne skabe plads til boliger, handel og erhverv, som ellers ville blive lokaliseret i forstæderne, der dengang udgjorde små selvstændige kommuner. Allerede omkring 1958 betød manglende statslig finansiering, at projektet blev næsten umuligt at realisere, og i 1965 blev Ny Hovedgade politisk skrinlagt. Frem til midten af 1970’erne blev andre gennembrudsplaner dog fremlagt, men også disse blev skrinlagt.
Billede: Ny Hovedgades planlagte forløb fra Rådhuspladsen og Nørreport. ”Ny hovedgade i Århus”, udarbejdet af Frederiksgade-Kommissionen 1953. Universitetsforlaget, 1954.
Et kommercielt latinerkvarter
I Aarhus begynder betegnelsen Latinerkvarteret så småt at dukke op i lokalpressen i 1960’erne. I 1966’erne kunne man i Århus Stiftstidende for eksempel læse en artikel om, hvor der blandt andet stod: ”En del af latinerkvarterets hygge er gået fløjten ved opstilling af de grå sparebøsser [red: parkometre]”. Men det var stadig et forholdsvis sjældent benyttet begreb, og vi skal helt hen til slutningen af 1980’erne, hvor det for alvor vinder indpas – og da det gør, er det kommercielle kræfter, der står bag.
Kvarteret var op gennem 1900-tallet blevet temmelig forfaldent og især Borggade og Paradisgade var præget af prostitution. I 1980’erne fik investorer dog øjnene op for kvarterets charme og ejendom efter ejendom blev opkøbt, renoveret og lejet ud. Det var i forbindelse med sidstnævnte, at begrebet Latinerkvarteret for alvor vandt frem. Byens aviser bugnede fra 1980’erne og frem med annoncer for lejligheder og kontorlokaler til leje i Latinerkvarteret, og begrebet ”Latinerkvarteret” blev nu brugt som noget hipt og smart. Samtidigt åbnede nogle af byens mest ikoniske caféer som Café Casablanca og Café Drudenfuss også i kvarteret.
Med renoveringerne forsvandt også mange af kvarterets gamle forretninger, der gennem årtier godt nok havde holdt til i forfaldne ejendomme, men også havde haft en meget lav husleje. Efterhånden som ejendommene blev renoveret for millioner, blev huslejen også sat op, hvilket for mange blev for stor en økonomisk byrde. Mange af de gamle forretningslokaler blev derfor omdannet til kontorer, liberale erhverv og caféer.
Billede: Luftfoto fra 1949 over Midtbyen med Latinerkvarteret og den nordre del af havnen. Midten i billedet løber Klostergade / Graven. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.