Nyheder fra Stadsarkivet

Her i juni kan vi fejre, at byen nu i 100 år har haft landets smukkeste idrætspark. 5. juni 1920 blev Aarhus Idrætspark indviet under overværelse af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine. Siden er idrætsparken blevet benyttet til et væld af aktiviteter, som har været med til at binde aarhusianerne sammen og bringe folk til Aarhus. Denne ambition føres nu videre af projektet Kongelunden Aarhus, på hvis hjemmeside man kan se en omfattende tidslinje over events og begivenheder fra idrætsparkens 100-årige historie. I dag får du her nogle få nedslagspunkter.

I Musikhusparkens sydlige hjørne ud til Frederiks Allé ligger et lille, indhegnet område med tre rækker af gamle og slidte gravsten. Mange aarhusianere går forbi stedet hver dag uden at ænse det eller tænke over dets betydning, selvom den glemte gravplads vidner om mange spændende menneskeskæbner. Det er nemlig her på den såkaldte “Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads”, der blev oprettet i 1824, at 62 af 1800-tallets jødiske borgere fra Aarhus og omegn har fået deres sidste hvilested.

I år er det 40 år siden, vi i Danmark første gang hørte om aids – først omtalt som en sjælden kræftsygdom, der primært ramte homoseksuelle mænd. Hvor det er en ulykkelig begivenhed at tænke tilbage på, er der heldigvis også grund til at fejre, at der nu i 25 år har været en såkaldt kombinationsbehandling. Med den i hånden er et testsvar som hiv-positiv ikke længere en de facto-dødsdom.

Mange aarhusianere husker endnu Abels Blomsterhandel, der eksisterede i Aarhus fra 1878 til 1984.

I Kongelundens område ligger Botanisk Haves mindre kendte, men mindst lige så spændende fætter, Forstbotanisk Have. Her kan du gå på opdagelse mellem 900 forskellige arter af træer og buske fra hele verden. Her er blandt andet smukke rododendroner, mange forskellige ege-arter, store ædelgraner, et 31 meter højt mammuttræ fra Californien, et smukt tempeltræ fra Asien og et kejsertræ fra Kina.

”Beboerhuset er et hus skabt af beboere til beboere.” Sådan lød det fra de mange græsrødder og boligaktivister, der i 1970’erne omdannede tomme bygninger til beboerhuse fyldt med kultur og arrangementer. Det skete især i Øgadekvarteret, på Trøjborg og på Frederiksbjerg.

Stadsarkivet har i samarbejde med et hold studerende fra Historisk Afdeling ved Aarhus Universitet dokumenteret historien og kulturmiljøerne i stationsbyerne. Undervejs har lokalarkiverne givet nyttige oplysninger. Det sidste bidrag fra de studerende handler om Beder.

I denne uge er det 75 år siden, at Danmark efter fem års tysk besættelse atter var frit. I Stadsarkivets samling ligger mange unikke billeder fra befrielsesdagene. Billeder, der dækker over enestående fortællinger fra tiden.

De døde findes mange steder i byrummet. Vi glemmer ofte, at de ikke kun er begravet i jorden, men at samfundets vigtigste mennesker længe blev stedt til hvile i kapeller og gravkamre inde i byens kirker. De allermægtigste aarhusianere fik plads i Aarhus Domkirke, og her findes der stadig kunstfærdige gravmæler, der vidner om deres liv.

Denne sommer kan vi fejre 25-års jubilæum for genåbningen af Aarhus Å. Åen har altid været en vigtig livsnerve for byen, og i en ny artikelserie ser Stadsarkivet i samarbejde med Teknik og Miljø tilbage på åens og byens fælles historie. Du kan også slå et smut ned forbi åen, hvor artikelserien kan nydes som en plancheudstilling sommeren over. I dag kan du læse om blegdammen og byens ældste havn.