Ugens Aarhushistorie: Gammel Munkegade havde både prostituerede, genbrugsbutik og smukke bygninger

Gammel Munkegade, der ligger i Klostergadekvarteret, er, som navnet afslører, en gammel gade, men gaden fik først officielt titlen som ”gammel” i 1985 – indtil da hed gaden blot Munkegade. Munkene, som gadenavnet også henviser til, var de dominikanermunke, der indtil reformationen boede i Vor Frue Kloster.

Ugens Aarhushistorie: Nygade - Danmarks “ondeste” gade lå i Klostergadekvarteret

Da en københavnsk journalist i september 1950 kom en tur til Aarhus, valgte han at besøge den lille forfaldne gade Nygade, der lå i Klostergadekvarteret mellem Vor Frue Kirke og Grønnegade. I sin artikel, der ramte forsiden af Ekstra Bladet, beskrev journalisten en gade præget af kriminalitet, vold, sortbørshandel og prostitution. I tilgift var der smugkroer på 20 ud af gadens i alt 31 adresser. Med journalistens ord var der her ”mere hårdhed, ækelhed og fare” end i nogen anden gade i Danmark, og han tøvede ikke med at kalde Nygade for ”Danmarks ondeste gade.”

Historien om Aarhus og Salling får et digitalt løft

Med en donation på 450.000 kr. fra Købmand Ferdinand Sallings Mindefond får Aarhus Stadsarkiv friske kræfter til at arbejde videre med historien om Aarhus og Salling. Det sker med projektet ARVEN og SALLING ARKIVET – endnu et kapital i fortællingen om Salling og Aarhus.

Første maj og Grundlovsdag

Stadsarkivet holder lukket Grundlovsdag onsdag 5. juni.  Første maj holder vi åbent 9-12.

Ugens Aarhushistorie: Chokoladeeventyret i Klostergade

Den største virksomhed, som har haft til huse i Klostergadekvarteret, er uden sammenligning chokoladefabrikken Elvirasminde. Virksomheden havde i sin storhedstid over 400 medarbejdere, bredte sig ud på størstedelen af området mellem Klosterport, Klostergade, Nørre Allé og Guldsmedgade og var formodentligt Nordens største inden for sit felt.

Ugens Aarhushistorie: Lagkage, sporvogne og terror i Guldsmedgade

Guldsmedgade markerer Klostergadekvarterets østlige grænse og går fra Nørre Allé i nord til Lille Torv i syd. Syd for Klostergade er her brosten og blandede facadetyper, der skifter mellem lange og moderne butiksfacader til smallere og ældre facader. Gadeforløbet nord for Klostergade er mere ensartet med tæt gadeparkering og ejendomme, der stort set alle stammer fra 1800-tallets sidste årti.