Frederiksbroen
Frederiksbroen var den første bro, der blev bygget over Aarhus Å. Det præcise årstal kender man ikke, men det er sikkert, at den fandtes allerede i 1400-tallet, hvor den forbandt nye bebyggelser på åens sydside med den gamle bydel på nordsiden.
Foto: Frederiks Bro og Immervad set mod Lille Torv. Hammerschmidt Foto, 1897, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus opstod på åens nordlige side, og hvornår Frederiksbroen ved Immervad først blev bygget er uklart. Vi ved dog, at da Brobjerg begyndte at blive bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet, eksisterede broen. Den har muligvis også været der længe før det. Broen blev da også tidligere kaldt Brobjerg Bro, men fra 1600-tallet til 1824 gik broen under navnet Basballebroen. Basballe var en fremtrædende borgerfamilie i Aarhus, og famlien havde netop en gård ved Immervad.
I 1824 blev gaden op ad Brobjerg omdøbt Frederiksgade efter Frederik VI, som besøgte Aarhus. Ved samme lejlighed fik Frederiks Bro sit navn.
Den første Frederiksbro var udført i tømmer, der blev understøttet af pæle forankret i åbunden. Formodentligt var der ikke tale om en svingbro, der kunne åbnes så skibe kunne passere. Derimod antages det, at broen havde en stejl stigning, så der var plads gennemsejling under broen.
Ved omdøbningen til Frederiksbroen i 1824 havde man brolagt kørebanen for at gøre den mere slidstærk. De gamle træpæle kunne imidlertid ikke blive ved med at bære belastningen, og i 1839 blev Frederiksbroen atter ombygget efter tegninger af Frederik Møller, der i øvrigt var bedstefar til den navnkundige arkitekt C.F. Møller. Kendetegnende for denne nye Frederiksbro var, at det var en buebro af granitkvadre, hvis øvre afslutning blev dannet af et elegant rækværk med krydssprosser. Broens kampesten lå med en hvælvet åbning på 24 fod og 10 alen i bredden. Gelænderet var af smedet jern.
Området omkring Frederiksbroen var og er et pulserende midtpunkt i Aarhus. Særligt på torve- og markedsdage var der mange mennesker, og folk strømmede til områdets butikker og kælderbeværtninger. Frem til slutningen af 1800-tallet fandtes forskellige mindre forretninger i området omkring broen, men i slutningen af 1800-tallet blev disse større og mere specialiseret.
I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial-og småforretninger, som havde ligget tæt ved broen, blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier.
Efterhånden som bylivet udviklede sig omkring Frederiksbroen blev pladsen mere og mere træng på selve broen. I juli 1872 besluttede byrådet at lade broen udvide med gangbroer på begge sider af broen.
Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af Åboulevarden. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion.
Efter overdækningen af åen i 1930'erne blev navnet Frederiksbroen i stedet brugt om den store bro over jernbanen ved Frederiks Allé. Broen her var tidligere blevet kaldt Frederiks Allé Broen, men med navnekonkurrenten borte havde Allébroen nu eneret på navnet. I dag er broen ved åen genskabt, og navnet bruges om begge broer.