Ugens Aarhushistorie: Frederikshøj – et samlingssted i det grønne

Billede: Frederikshøj har gennem århundrede været samlingssted for både rejsende, aarhusianske familier og foreninger. Her er det Aarhus Skiklub, der samledes ved kroen i januar 1940, inden de tog på jagt efter Kong Vinter i de omkringliggende skove. Ukendt fotograf, offentliggjort i 1940, Aarhus Stadsarkiv.

De få bygninger der lå i området, var ofte beboet af skovarbejdere eller møllere, og til disse søgte de udflugtshungrende byboer, når de skulle have lidt vand til deres medbragte kaffebønner eller lidt anden forfriskning. Også handlende og rejsende på vej til og fra Aarhus søgte ind til disse steder, når de skulle have skyllet ganen for rejsestøv. Serveringen var dog ulovlig, da hverken skovarbejderne eller møllerne havde en bevilling.

Fra skovarbejderbolig til traktørsted

Ved Hads Herreds Vejen (nuværende Oddervej) lå i begyndelsen af 1800-tallet en lille gård, kaldet Bechs hus, da det var beboet af skovbetjent Niels Christian Bech. Stedsbetegnelsen Frederikshøj blev dog også benyttet allerede dengang. Gården lå ved en korsvej og var således meget velbesøgt af både rejsende og byboer, hvilket nok var grunden til, at herremanden på Marselisborg til sidst legaliserede serveringen netop her. Da Bech døde i 1816, ophørte stedet med at være bolig for skovarbejdere og fungerede nu kun som traktørsted. Det blev Christian Nielsen Mundelstrup, der ved Bechs død blev den nye forpagter af gården, og de næste 133 år var hans slægt forpagtere af Frederikshøj. Godt nok skiftede efternavnet flere gange undervejs, fordi Frederikshøj blev nedarvet gennem familiens kvinder. Da Mundelstrups enke i 1827 blev gift med Niels Thomsen Toftnæs, kom stedet til at hedde ”Toftnæs Have”, mens det fra 1844 hed ”Danielsens Have”.

Gennem støvet i kapervogne

Frederikshøj lå efter datidens standard langt uden for byen. De forskellige værter havde derfor deres hyr med at hive gæster ud til etablissementet. Toftnæs lokkede gæster ud til skoven med harmonimusik på onsdage og søndage, mens det på Danielsens tid var regimentsmusikken, som spillede. Danielsen tog skridtet videre og arrangerede transport for stedets gæster. Et tiltag, som blev annonceret således i Århus Stiftstidende i 1870: ”De ærede Skovbesøgende underrettes herved om, at der i Pinsedagene og fremdeles hver Søndag vil holde Vogne ved Jernbanebroen i "Spanien" for at befordre Passagerer til Frederikshøj Kro. Tillige tillader jeg mig at anbefale en af mig skaffet Droschke til det ærede Publ.s Afbenyttelse”. Der havde dog været transport tidligere, da man i avisen allerede fra 1846 kan finde annoncer for vognmand P. Herschind Lunds søndagstransport fra Frederiksporten til Frederikshøj. Fra 1901 begyndte kapervognene at køre regelmæssigt mod Frederikshøj fra Filtenborgs Plads.

Transporten fra Frederikshøj kunne til tider være en plage. Vejen var ujævn og hullet, og på tørre sommerdage kørte vognene afsted i en støvsky. Dette førte i 1914 til en officiel klage fra Frederikshøj til byrådet, der fik skovudvalget til at foreslå, at vejen blev skrabet fri for støv og vandet med chlorcalcium.

Store og små fester

I sidste halvdel af 1800-tallet blev Frederikshøj brugt som samlingssted ved folkemøder for både arbejderklassen og det konservative Højre. ”Bjørnbakkerne” holdt grundlovsfester på Frederikshøj i 1870’erne, mens Højre gjorde det samme i 1880’erne. I 1887 var Århus Stiftstidende, der oprindeligt var en konservativ avis, med til Højres vælgerforening og Den Konservative Klubs grundlovsfest på Frederikshøj. Her var der, ifølge avisen, samlet omkring 6.000 mænd og kvinder på kroens festplads, hvor der var taler fra blandt andet foreningens formand, overlærer Wiggers, baron Juel, konsul og Stiftstidendes redaktør Mørk. Talerne bestod primært af hyldester til kongen og fædrelandet og både ”Hørt” og ”Hurra” blev ytret flere gange undervejs. Efter talerne begyndte festmåltidet for de særligt indbudte, og der blev atter holdt taler og skålet for kongen, fædrelandet og grundloven. Herefter var der dans indtil kl. 22.30, hvor man i procession atter bevægede sig ind til byen.

I 1890’erne holdt Venstrereformpartiets Vælgerforening flere gange ”en hyggelig og pæn lille Familiefest” som Stiftstidende lidt moppende kaldte de politiske modstanderes grundlovsfest på Frederikshøj. Venstre var, som navnet afslører, oprindeligt i opposition til det konservative Højre. Til venstres grundlovsfester på Frederikshøj var udover de obligatoriske taler også hornmusik og festmåltid, hvor de særligt indbudte gæster nød måltidet i den store sal, mens resten nød madkurven i haven, og afsluttende var der for 75 øre for herrerne og 50 øre for damerne dans i den lukkede salon.

I 1901 lagde Frederikshøj Kro endda sted til starten på Aarhus’ på det tidspunkt største cykelløb, da omkring 25 ryttere deltog i Aarhus-Cykle Unions store pokalløb. På kroen var der både kegle- og skydebane, og for få øre kunne man få varmt vand til sine medbragte kaffebønner. Selvom der også blev serveret kolde retter på kroen, var det dengang ikke maden, som lokkede aarhusianerne ud til Frederikshøj. De kom med madkurven under armen for at nyde den fremragende udsigt og friske luft, mens børnene tumlede på de store græsplæner eller de i omkringliggende skove.

Stadsarkivet sætter fokus på Kongelundens historie.

Vision Kongelunden handler om udvikling af det største sammenhængende storbynære rekreative område i Danmark. Salling Fondene og Henrik Lind bidrager med 500 millioner kr. Vision Kongelunden afspejler byrådets visioner om, at Aarhus skal være en by, hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at udvikle byen i fællesskab. Sammen skal vi skabe rammerne for det gode liv.

Geografisk dækker Kongelunden området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og Den Uendelige Bro i syd.

Historien og fællesskaberne binder området sammen, og dem vil stadsarkivet og Århus Stiftstidende i samarbejde med Kongelundorganisationen fortælle om i de kommende år.

Læs mere på https://kongelunden.aarhus.dk/omraadets-historie/.