Ugens Aarhushistorie: Marselis lagde navn til det hele

Billede:  Marselisborg mindede med sine mange lave bygninger mest om en lille landsby. Her er herregården fotograferet fra nordvest omkring år 1900. Fotograf Edvard Monsrud, Aarhus Stadsarkiv.

Ladegård og krigsgæld

Kort fortalt var Marselisborg navnet på en herregård, der lå, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Selvom navnet Marselis går igen mange steder i den sydlige del af Aarhus, er der i dag blot et enkelt fysisk levn tilbage fra herregården.; resterne af en gammel lindeallé, der ses på Skovbrynet mellem Birketinget og Marselisvej.  

Marselisborgs historie er ikke kort, men strækker sig tilbage til 1200-tallet, hvor gården hed Havreballegård. Oprindeligt var gården ”ladegård” til Aarhusgård, der lå omtrent, hvor Kvindemuseet i dag ligger. Det vil sige, at Havreballegård skulle forsyne Aarhusgård, der før reformationen i 1536 var bispebolig. Efter reformationen var det kongens lensmænd, der overtog de to gårde. Aarhusgården blev dog ikke vedligeholdt, og efterhånden som den forfaldt, blev Havreballegård områdets vigtigste gård, hvor både Frederik 2. og Christian 4. flere gange gjorde ophold.

Christian 4. var glad for at føre krige, men dog ikke særlig succesfuld med det. Under krigene gældsatte han riget; blandt andet til en nederlandsk købmand. Efter enevældens indførelse i 1660 begyndte hans søn og efterfølger, Frederik 3., at sælge ud af krongodset for at indfri gælden. Dermed kom både Stadsgård, Skrumstrup og Havreballegård i den nederlandske købmandsfamilies eje. Familien hed Marselis, og Stadsgård blev til Constantinborg efter Constantin Marselis, Skrumstrup blev til Vilhelmsborg efter Vilhelm Marselis, og Havreballegård blev til Marselisborg, der blev ophøjet til et baroni i 1680. I 1699 døde Constantin Marselis barnløs, og herregården blev af kongen videregivet til dennes uægte søn Christian Gyldenløve. Marselisslægten nåede dermed kun at eje Marselisborg i under 40 år, men navnet har hængt ved lige siden.

En lille landsby

Ejerne af Marselisborg var ofte barnløse, og herregården var på mange skiftende hænder det næste stykke tid. Fælles for de fleste ejere gennem hele Marselisborgs historie var, at nok var driften og gården værdifuld, men hovedbygningen var ikke standsmæssig nok til, at de ville tage bolig i den. Herregården fik aldrig en klassisk herregårdsagtig hovedbygning, men mindede med sine mange længer og sidehuse mest om en landsby. I 1770 bestod gården af syv bygninger, der alle på nær stuehuset var stråtækte. Omkring samme tid fik gården en ny hovedbygning, men stadig i mere simpel stil end man ser på de fleste herregårde. I 1833 kom gården i familien Ingerslevs eje, og modsat de fleste tidligere ejere havde først prokurator C.P.R. Ingerslev og senere sønnen H.P. Ingerslev bolig på gården.

Aarhus Kommune køber godset

I sidste halvdel af 1800-tallet gennemgik Aarhus en forrygende udvikling, og bygrænsen nærmerede sig hastigt herregården. Aarhus Byråd var derfor meget interesseret i Marselisborg og ikke mindst det kæmpestore jordareal, der hørte til gården. H.P. Ingerslev, der i 1885 var blevet indenrigsminister, var ligesom mange af gårdens tidligere ejere barnløs, og han var derfor ikke afvisende over for forhandlinger med byrådet. I foråret 1896 tog en delegation fra byrådet turen til København, hvor Ingerslev opholdt sig mest, efter han var blevet minister. De fik udarbejdet en kontrakt, der ved Ingerslevs død gav byrådet forkøbsret til Marselisborg. Kontrakten blev underskrevet 18. april. 20. april døde H.P. Ingerslev. 1. maj 1896 købte Aarhus Købstadskommune Marselisborg med al dens inventar, besætning, jord og ejendomme for 1.183.750 kr. og 70 øre.

Brande gav dødsstødet

Selvom kommunen nu havde overtaget hele molevitten, var lykken ikke gjort. Gården og jorden lå slet ikke i Aarhus Kommune, men i Viby og Holme-Tranbjerg Kommune, gården var dyr i drift, mange af bygningerne var gamle og faldefærdige, og ville man overhovedet have så stort et landbrug så tæt på den voksende by?

Efter forhandlinger med Viby Kommune blev området omkring nuværende Ingerslevs Boulevard og ikke mindst selve gården indlemmet i Aarhus Kommune 1. januar 1899. 1. oktober 1907 var turen kommet til den jord, der havde hørt under Holme-Tranbjerg Kommune, og 321 tønder land blev nu aarhusiansk.

Gårddriften blev lidt af en torn i øjet på byrådet og Marselisborgudvalget, der skulle tage sig af sager omhandlende denne. Det endte med at være ikke bare en, men hele tre brande, der blev enden for Marselisborg. I 1904 brændte gårdens svinestald, og i august 1906 var den gal igen. Få dage inden denne brand havde restauratør Riising fra Restaurant Friheden ifølge Århus Stiftstidende i selskab med venner udtalt ”saadan no’ne gamle Rønner. Det var saagu en helt bypatriotisk Bedrift at gaa hen og sætte en Tændstik til dem”. Det var dog ikke en bypatriotisk person, men en gnist fra et lokomotiv, der var synderen. Prisen for de nedbrændte bygninger stod ifølge avisen i 10.000 kr., mens der i den nedbrændte lade havde været opbevaret for ikke mindre end 120.000 kr. bomuldsfrø ejet af Korn- og Foderstofskompagniet. Gården kom i drift igen, men endnu en brand i 1909 var den undskyldning, som byrådet havde ventet på. Forpagteren blev opsagt, de tilbageværende bygninger blev nedrevet, og omkring 700 års gårdshistorie var historie.

Stadsarkivet sætter fokus på Kongelundens historie

Vision Kongelunden handler om udvikling af det største sammenhængende storbynære rekreative område i Danmark. Salling Fondene og Henrik Lind bidrager med 500 millioner kr. Vision Kongelunden afspejler byrådets visioner om, at Aarhus skal være en by, hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at udvikle byen i fællesskab. Sammen skal vi skabe rammerne for det gode liv.

Geografisk dækker Kongelunden området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og Den Uendelige Bro i syd.

Historien og fællesskaberne binder området sammen, og dem vil stadsarkivet og Århus Stiftstidende i samarbejde med Kongelundorganisationen fortælle om i de kommende år.

Læs mere på https://kongelunden.aarhus.dk/omraadets-historie/.