Ugens Aarhushistorie: Stationsby og liebhaveri i Holme-Tranbjerg Kommune

Billede: To mænd og et hestespand sår en mark i Holme Bjerge en forårsdag i 1954. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.

Kommunen

Holme-Tranbjerg Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Holme-Tranbjerg Kommune bestod af kirkesognene Holme, Tranbjerg og Skåde (fra 1949). Fra 1555 til 1973 var Tranbjerg Sogn et anneks til Holme, hvilket blandt andet betød, at præstegården lå i Holme.

Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst oprindeligt automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med jordværdier for mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Ved kommunens dannelse i 1842 gik den nordøstlige kommunegrænse langs Thorsmøllevej og helt ud til kysten. I 1907 blev kyststrækningen og Marselisborgskovene, der tidligere havde hørt under Marselisborg Gods, afgivet til Aarhus Købstadskommune. Holme-Tranbjerg Kommune blev til gengæld kompenseret med 30.000 kr. – svarende til godt 2 millioner kr. i dag.

Geografien

Holme-Tranbjerg Kommune udgjorde 3040 hektar og var omgivet af kommunerne Mårslet, Solbjerg (dannet i 1963), Ormslev-Kolt, Viby og Aarhus Købstadskommune.

Den østlige del af kommunen er præget af et stærkt kuperet terræn morænelandskab dannet under sidste istid med Holme Bjerge, hvor Jelshøj er det højeste punkt med 128 meter, og Skåde Bakker. Mod vest bliver det stærkt kuperede område afløst af et højtliggende, men mere jævnt terræn med en del små moser.

I kommunen ligger byerne Holme, med kvartererne Lundshøj og Rundhøj, Skåde med kvartererne Skåde Bakker, Skidenpyt (fra 1910 kaldet Højbjerg), Lyseng, Saralyst og Søsterhøj og byerne Tranbjerg, Gunnestrup, Bjøstrup, Slet, Jegstrup, Børup og Østerby.

Udviklingen før 1900-tallet

Indtil 1700-tallet var landbrug det dominerende erhverv i både Holme og Tranbjerg. Ved midten af 1800-tallet var der i Holme blevet etableret fire teglværker, en kradsuldsfabrik og en valsemølle, der til sammen beskæftigede mange af områdets indbyggere. Derudover ernærede mange af områdets husmænd og indsiddere (samfundets allerfattigste, der boede til leje på gårdene) sig ved arbejde i de omkringliggende skove. Andre ernærede sig gennem håndværk, der også var knyttet til træindustrien som bødkere, træskomænd, snedkere og tømrere. Endeligt var brugsen i Skåde blev anlagt så tidligt som 1872.

I Tranbjerg Sogn, hvor indbyggertallet i midten af 1800-tallet kun lå på 363 mod Holmes 817, var udviklingen ikke den samme. Indtil et godt stykke op i 1800-tallet bestod Tranbjerg primært af en kirke, en skole (grundlagt i 1700-tallet), nogle gårde samt nogle husmandssteder. Jordbrug var derfor stadig det altdominerende erhverv i kommunen. I 1851 blev Sleth Teglværk dog grundlagt, og langsomt blev virksomheden Tranbjerg Sogns største arbejdsplads.

I 1884 blev Odderbanen indviet, og en station blev anlagt på den bare mark lidt nord for, hvor Tranbjerg Kirke, skolen og to gårde lå. Rundt om den nye stationsbygning, voksede hurtigt en stationsby op med beboelsesejendomme, kro med købmandsforretning (1885), andelsmejeri (1888), bageri (1888) samt andre forretninger.

Udviklingen efter 1900-tallet

Tranbjerg fortsatte sin vækst efter århundredskiftet med Brugsen og et hammerværk i 1918. Omkring 1920 gik udviklingen dog i stå, og hammerværket måtte efter et par konkurser lukke i slutningen af 1920’erne.

Fra omkring år 1900 begyndte det at blive mere normalt at arbejde inde i Aarhus, men at bo uden for byen. Dele af Skåde Bakker begyndte fra 1899 at blive udlagt til villabebyggelse, og snart skød det op med villaer og huse andre steder i Holme Sogn. Fra 1940’erne begyndte boligforeninger også at opføre etageejendomme i området. Befolkningstilvæksten var så stor, at Holme Sogn måtte opdeles i to, og i 1949 blev Skåde Sogn etableret, efter Frederikskirken var blevet indviet i 1944. I 1965 havde sognene Holme og Skåde tilsammen 13.733 indbyggere.

Fra 1950’erne begyndte kommunen at udlægge grunde til både industri og parcelhusbyggeri for at lokke de indeklemte aarhusianere ud af købstaden. Det blev blandt andet til Holme Industriby, som både Sabroe og Skandinavisk Tobakskompagni flyttede deres virksomheder til i 1957 og andre fulgte hurtigt efter. Der blev også anlagt store parcelhuskvarterer, hvor Tranbjerg Haveby, med adskilte trafikårer til gående og kørende trafik, nok er det mest kendte. Udviklingen førte befolkningstilvækst med sig, og i Tranbjerg Sogn steg befolkningstallet fra 1970 til 1980 fra 2.154 til 6.677 indbyggere.

Kort: Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden den store kommunesammenlægning. Kilde: http://digdag.dk/

Aarhus Stadsarkiv sætter i en artikelserie fokus på de gamle oplandskommuner rundt om Aarhus. Baggrunden er, at Aarhus Byråd har nedsat et Oplandsudvalg. Det skal komme med gode råd til at forstærke båndene mellem Aarhus og oplandets bysamfund, både kulturelt, transportmæssigt og politisk. Samtidig er det i år 50 år siden, at de mange sognekommuner i oplandet og Aarhus Købstad blev lagt sammen til Aarhus Kommune. I artikelserien vil vi fortælle træk fra de gamle sognekommuners historie og dermed fortælle historien om de mange stærke lokalsamfund, der er en del af Aarhus Kommune.

Vil du vide mere om dit lokalområdes historie?

Kontakt Tranbjerg Lokalhistoriske Samling på hjemmesiden http://www.tranbjerglokalhistorie.dk/. 

Kontakt Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv på hjemmesiden http://www.8270lokalhistorie.dk/

Læs mere om Holme-Tranbjerg Kommune på AarhusWiki her: https://aarhuswiki.dk/wiki/Holme-Tranbjerg_Kommune.

Vil du virkelig gå i dybden? Læs de gamle sognekommuners forhandlingsprotokoller helt tilbage fra 1842 på www.retrodigitalisering.dk.

Holme-Tranbjerg Kommunes arkiv: https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110320